DEN 4. SEPTEMBER kunne man i Morgenavisen Jyllands-Posten læse, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, ikke ønsker, at dansk lovgivning skal inkorporere flere menneskerettigheder. Kristian Jensen mener, at man underminerer Folketingets politiske råderum og afgiver suverænitet, når man ophøjer internationale konventioner til national lov.
Morgenavisen Jyllands-Posten følger så op på lederplads den 8. september, hvor man konkluderer, at konventionerne er udemokratiske, fordi visse undertrykkende diktaturstater også har underskrevet og ratificeret konventioner.
Disse argumenter om afgivelse af suverænitet og udemokratiske konventioner mangler logik og sammenhæng, og de ligger meget langt fra den virkelighed, vi kender. I hverdagen ser vi beklageligvis gang på gang, at mennesker med handicap bliver behandlet på et niveau, som ligger under de basale rettigheder, som Danmark har tilsluttet sig gennem de internationale konventioner:
Der bygges skoler, hvor eleverne ikke kan inkluderes på grund af manglende fysisk tilgængelighed, der udgives bøger, der ikke kan læses af blinde og svagsynede, og der forbydes adgang på diskotekerne med henvisning til personers handicap.
LÆS OGSÅ: Vigtige rettigheder for mennesker med handicap: Regeringen skal stå ved sine visioner
Det er ofte ikke muligt for personer med handicap selv at bestemme, hvor og med hvem vi gerne vil bo. Mennesker med handicap mister stemmeret, hvis de er under fuldt værgemål. Desværre kunne jeg blive ved listen er lang.
NÅR MAN GØR konventioner til lov, så anerkender og sikrer man forståelsen for, at alle har ret til at være en del af samfundet. Med lovgivningen sætter Folketinget rammen for, hvordan Handicapkonventionen og andre konventioner skal forstås i en dansk sammenhæng. Politikerne bestemmer altså, hvordan konventionernes forpligtelser skal udmøntes i Danmark der er frit slag blot man ikke krænker de grundlæggende rettigheder.
Netop stemmeretten er et godt eksempel på konventionernes værdi. Det er en menneskeret at få lov til at stemme, men det er ikke en rettighed, der fremgår af den danske lovgivning tværtimod.
Begrundelsen for at fratage nogle mennesker stemmeretten er, at samfundet tilsyneladende vil beskytte sig imod egne borgere måske fordi lovgivere ikke ved, hvordan en person med udviklingshæmning vil stemme.
Menneskerettighederne er vigtige redskaber til at sikre deltagelse, værdighed og ikkediskrimination. Selvom vilkårene er grundlæggende forskellige, gælder det både i Danmark og i de diktaturer, som har ratificeret konventionerne.
LÆS OGSÅ: De handicappede må ikke lades i stikken
I et demokratisk land som Danmark har vi en berettiget forventning om, at Folketinget vil leve op til sit ansvar og sikre overholdelse af menneskerettigheder og forhindre, at nogen oplever diskrimination. Det kan bedst og mest effektivt ske ved at inkorporere konventionerne. Og det vil tjene Danmark godt, hvis vi kan og vil vise lande med mindre demokrati, at der er alternativer.
Der er nogle få steder, hvor vi har indarbejdet de internationale konventioner, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet, hvor det er forbudt at diskriminere på baggrund af eksempelvis alder, køn eller handicap. Og det virker i dagligdagen.
Jeg undrer mig og spørger, hvad det er, der gør, at det kan fungere i forhold til arbejdsmarkedet, men ikke i forhold til resten af det danske samfund?
Stig Langvad er formand for Danske Handicaporganisationer