Internationale medier: Danmark rykker mod det yderste højre

En række udenlandske medier bringer kritiske historier om syriske flygtninge, der skal forlade Danmark. Men sikkerheden er i orden, og syrerne har fået klar besked fra dag ét, siger udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S).

Danmark går enegang, selvom ingen andre lande vurderer sikkerheden i Syrien ligesom os, og det skal ses som endnu et udtryk for en højredrejning, der har stået på i årevis. Flere af de udenlandske medier ser direkte Socialdemokratiets kamp med Dansk Folkeparti om vælgernes gunst som årsagen til det, CNN kalder Danmarks ”seneste ryk mod det yderste højre”.
Danmark går enegang, selvom ingen andre lande vurderer sikkerheden i Syrien ligesom os, og det skal ses som endnu et udtryk for en højredrejning, der har stået på i årevis. Flere af de udenlandske medier ser direkte Socialdemokratiets kamp med Dansk Folkeparti om vælgernes gunst som årsagen til det, CNN kalder Danmarks ”seneste ryk mod det yderste højre”. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

At omtrent 500 syriske flygtninge fra Damaskus-området står til at miste deres opholdstilladelse, er ikke gået upåagtet hen herhjemme. Den 19-årige Aya Abu-Dahar, der stod til at blive hf-student til sommer, blev ansigtet på en praksis, som faldt mange for brystet, også regeringens støttepartier på Christiansborg. Men statsminister Mette Frederiksen (S) står fast på, at sikkerhedsforholdene i Damaskus-området nu giver plads til hjemsendelser. Også selvom de hjemsendte ikke når længere end til det nærmeste udrejsecenter.

I sidste uge blev historien omtalt så forskellige steder som i Taiwan, Mellemøsten og USA, og i denne uge har flere udenlandske medier fortalt om velintegrerede flygtninge i Danmark, hvis fremtid ret bogstaveligt ligger i ruiner, nemlig de syriske: I det amerikanske nyhedsmedie CNN er det Dania og Hussam al-Kholi, et ungt søskendepar, der går på gymnasiet. I den britiske avis The Guardian blandt andet journalisteleven Hiba al-Khalil. Hos den amerikanske radiostation NPR ægteparret Heba Alrejleh and Radwan Jomaa og deres tre børn. Og i dagbladet The New York Times handler artiklen blandt andet om Asmaa al-Natour, der sammen med sin mand skal retur til Syrien, mens deres voksne sønner kan blive i Danmark.

Hele vejen rundt er beskrivelsen den samme: Danmark går enegang, selvom ingen andre lande vurderer sikkerheden i Syrien ligesom os, og det skal ses som endnu et udtryk for en højredrejning, der har stået på i årevis. Flere af de udenlandske medier ser direkte Socialdemokratiets kamp med Dansk Folkeparti om vælgernes gunst som årsagen til det, CNN kalder Danmarks ”seneste ryk mod det yderste højre”.

For de implicerede er de personlige konsekvenser store. Til The New York Times siger Asmaa al-Natour, at ”det er, som om de danske udlændingemyndigheder har bombet min drøm, præcis ligesom Bashar al-Assad bombede vores hjem. Men denne gang er bombningen psykologisk.”

Og til NPR siger Radwan Jomaa, der arbejder på et pizzeria i Aarhus og netop havde købt rækkehus i Silkeborg, da der indløb besked om, at familien skulle returnere til hjemlandet:

”Den beslutning handler om liv eller død. Ordene ’sende os tilbage til Syrien’ er det samme som at ødelægge vores liv. Navnet Danmark var tidligere et strålende eksempel, når det gjaldt menneskerettigheder. Men nu har racisme ødelagt Danmarks ry i hele verden.”

De eksperter, flere af medierne har kontaktet, er enige. Per Mouritsen, der er lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, siger til The New York Times, at ”den eneste måde, man i Danmark kan slå højrefløjen, er ved at sælge sin sjæl til Djævelen”, og han bakkes op af Michala Bendixen, der er formand for den humanitære organisation Refugees Welcome. Til samme avis siger hun, at regeringen har ét mål, nemlig ”at gøre Danmark til det sidste sted, en asylansøger vil vælge”.

Også CNN bruger Bendixen som kilde. Journalisten opremser stramninger som smykkeloven, burkaloven og den seneste ghettopakke og husker også Inger Støjbjergs berømte kagefejring af stramning nummer 50 med hende som udlændinge- og integrationsminister. Bendixen forklarer tiltagene med, at ”der synes at være to slags love: En slags for ’ægte danskere’ og en anden slags for ’de fremmede, der ikke hører til her’.”

For regeringen er det selvsagt en udfordring, at den ikke har nogen udvekslingsaftale med det syriske regime og heller ikke ønsker at have det, så længe Bashar al-Assad sidder som diktator. Af samme grund kalder Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente, i The Guardians artikel den nye lov nytteløs: ”Det giver ingen mening at fjerne mennesker fra den tilværelse, de forsøger at opbygge i Danmark, og sætte dem i en venteposition uden udløbsdato. Og det er også svært at forstå, hvorfor der tages beslutninger, der ikke kan implementeres,” siger hun til den engelske avis.

Men ifølge de udenlandske medier er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) urokkelig. Til Agence France-Presse siger han: ”Regeringens politik fungerer, og jeg ændrer ikke holdning, det kommer ikke til at ske. Vi har gjort det klart over for de syriske flygtninge, at deres opholdstilladelse er midlertidig, og at den kan tilbagekaldes, hvis behovet for beskyttelse ikke længere eksisterer.”

Efter en sådan rundtur i den internationale manege ender man altid i de danske spalter igen. JydskeVestkysten har besøgt søskendeparret Dania og Hussam al-Kholi i Kolding, der sætter pris på udlandets opmærksomhed: ”Det er sådan set godt, at myndighederne får lidt pres også fra de internationale medier, så Danmark bliver mere forsigtige i de trin, som landet vil tage efterfølgende,” siger Hussam al-Kholi til JydskeVestkysten. Også Berlingske og Politiken – og nu Kristeligt Dagblad – har skrevet om den internationale dækning. Men på de sociale medier har flere kritiseret artiklerne for at være tendentiøse. På Twitter er journalist på Weekendavisen Søren Villemoes efter The New York Times’ danske journalist Jasmina Nielsen, der i sin artikel skriver, at den danske regering har indført dobbelt straf for kriminalitet i ghettoområder: ”Det går ikke, at danske journalister bidrager til at sprede misinformation om dansk udlændinge- og integrationspolitik i store, internationale medier.” Og i et efterfølgende tweet fortsætter Villemoes: ”Der er mange andre tendentiøse stramninger i artiklen, der giver et fordrejet billede af dansk politik, grænsende til det manipulerende. Men det der er en klokkeklar fejl.”

For Berlingskes chefredaktør Tom Jensen handler den udenlandske kritik mere end noget andet om et interessesammenfald, der forener to fraktioner, han ikke bryder sig om. Som han skriver på Facebook : ”Det måtte ske. Så fusionerede pro-asyl lobbyen og den identitetspolitiske venstrefløj 1:1 i den venstreorienterede amerikanske presse. Med Danmark som case.”