Hvis forskningsministeren ikke må tro på en Gud, hvem må så?

Den senere tids kritik af forskningsministeren viser ateismens sande intolerante ”fjæs”, skriver debattør

Den højrøstede kritik af forskningsministerens tro viser ateisternes overbevisning om, at deres ”sandhed” er alle andre sandheder overlegne, og at de derfor er i deres gode ret til at være intolerante. Foto: Thomas Lekfeldt
Den højrøstede kritik af forskningsministerens tro viser ateisternes overbevisning om, at deres ”sandhed” er alle andre sandheder overlegne, og at de derfor er i deres gode ret til at være intolerante. Foto: Thomas Lekfeldt. Foto: Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com.

Den senere tids kritik af forskningsministeren viser ateismens sande intolerante ”fjæs”. Den sekteriske ateisme er i sin grundnatur i slægt med nazisme, facisme, kommunisme og islamisme.

Hvis forskningsministeren ikke må tro på en Gud, hvad så med professorer ved universiteter? Eller læger på hospitaler? For slet ikke at snakke om gymnasielærere og folkeskolelærere?

Ville det for ateisterne ikke være passende med berufsverbot for alle indflydelsesrige stillinger? Den højrøstede kritik af forskningsministerens tro viser ateisternes overbevisning om, at deres ”sandhed” er alle andre sandheder overlegne, og at de derfor er i deres gode ret til at være intolerante.

Ekstreme ateister mener fejlagtigt, at de kun tror på det, som kan bevises naturvidenskabeligt. Dette må betegnes som en tro - for grundforudsætningen for ateismen kan nemlig ikke bevises. Lige så lidt som Guds eksistens kan bevises, lige så lidt kan det bevises, at Gud ikke eksisterer.

Ateisterne tror selv, at de har patent på fortolkningen af naturvidenskaben og rationel, logisk tænkning. De mener også, at dette kan bruges inden for etik og moral. Og ateisterne er parate til at dræbe ud fra den overbevisning. Hvis man rationelt og fornuftsmæssigt kan argumentere for at dræbe et andet menneske - så er det det mest rigtige. Som eksempel kan nævnes medlidenhedsdrab.

Margrethe Vestager (R) fnyser over mennesker, som kommer med religiøse argumenter for en bestemt holdning eller etik. Men hvordan vil hun argumentere for, at noget er godt eller ondt, hvis det ikke er ud fra absolutte værdier? Hvis der ikke er en grundantagelse om, hvad der er godt eller ondt, så kan vi ende i den rene kynisme.

Uden religiøse absolutter vil man kunne rationelt argumentere sig til de værste uhyrligheder. Som for eksempel nazismen, der ud fra naturvidenskaben (evolutionsteorien) rationelt kunne argumentere for den stærkes ret og for racehygiejne - så man skulle fjerne alle de dårlige gener i befolkningen ved at dræbe alle åndsvage og sindsyge. Og den stærke races ret til at slå svagere racer ihjel.

I historien er der ingen regimer, som har udført så mange grusomheder og dræbt så mange mennesker som ateistiske regimer (Stalin, Mao og Pol Pot).

Hvis den ateistiske elite får magt her i landet, er det en trussel mod demokratiets grundlæggende værdier om religionsfrihed og mindretallets rettigheder. Demokrati passer ikke ind i naturvidenskabelig tænkning.

Hvis ateisterne ud fra naturvidenskabelig evidens samt logisk og rationel argumentation når frem til, at det er mest rigtigt at undertrykke andres meninger, så er de ud fra ateismens egen logik i deres gode ret til at gøre det.

Den hidsige kritik af forskningsministeren viser, at et berufsverbot på ingen måde er et utænkeligt scenarie, hvis ateisterne kommer til magten. Så vil jeg formentlig blive fyret som overlæge, fordi jeg tror på en skabende og opretholdende Gud.

Laurits Bjerre, overlæge, Heimdalsvej 23, Haderslev