Det engelske sprog vinder indpas i det danske

VORE BØRN LEGER nu på ”skateboards” og med andre ”toys” hilser de med ordene ”Hi” og ”Bye-bye” (udtalt Baj-Baj). For en generation siden råbte vi: ”Make love, not war” og ”Yankee, go home!”. Pudsigt nok er ”Home” nu en dansk kæde af ejendomsmæglere, skriver Henrik Bach

Som gammel sprognørd har jeg med stigende bekymring fulgt anglicismernes fremtrængen i dansk sprog, skriver debattør.
Som gammel sprognørd har jeg med stigende bekymring fulgt anglicismernes fremtrængen i dansk sprog, skriver debattør.

SOM GAMMEL sprognørd har jeg med stigende bekymring fulgt anglicismernes fremtrængen i dansk sprog. Som uindbudte, såkaldt invasive arter eller gøgeunger udhuler de særlig i medierne vort trængte modersmål og bidrager dermed til det såkaldte sproglige domænetab.

Lad mig nævne et par af de hyppigst forekommende eksempler fra medierne, citeret fra hukommelsen: ”500 tropper rykkede ud af barakkerne, akkompagneret af kampvogne, da generalen annoncerede, at de skulle af sted. Det så de frem til, særlig marinesoldaterne.”

Oversættelse: 500 tropper? Der menes formentlig 500 soldater. De ”rykkede ud af barakkerne” bygger på det engelske flertalsord ”barracks”. På dansk hedder det kasernen. ”Akkompagneret” skal selvfølgelig være ledsaget. Og når generalen ”annoncerede” hedder på dansk ”meddelte”.

”Så frem til” betyder, at de glædede sig. Og så er der ”marinesoldaterne”. En hyppig fejl. Marinesoldater er på britisk og amerikansk engelsk det samme som ”marineinfanterister”, altså eliteenheder, der (kan) landsættes fra orlogsfartøjer.

Eksempel 2: ”Urolighederne i Nordirland udviklede sig her til aften voldeligt, og ifølge politiet blev 21 officerer såret i den nordlige del af Belfast.”

''Officerer” er næppe andet end britiske ”politibetjente”.

ANGLICISMERNE SNIGER sig også ind i vor grammatik og morfologi. Nye verber opstår: Vi ”sms'er”, vi ”zapper”, ”googler”, ”scanner”, ”dater”, ”scorer”, ”mailer” og tømmer vores ”mailbox” for ”spam” fra vores ”display”.

Vi ”surfer” rundt i ”cyberspace”, på ”Facebook” og i det ”virtuelle rum”, hvor vi blandt andet finder ”free games”.

Vi spiser ”fastfood” fra ”takeaway-shops”. Vi benytter os af ”joysticks”, ”mus” og ”keyboards” som måske er købt med ”discounttilbud” eller stærkt nedsat på et ”sale”, der efterhånden er det gængse danske ord for ”udsalg”.

Vi dyrker ”fitness”, som giver nogle en ”wellness” - eller ”feel good-oplevelse”. Når vi tager på charterferie på ”monkeyclass” eller til vores ”timesharelejlighed” eller på ”Holiday Inn”. Stedet finder vi, fordi bilen foruden ”trailer” er forsynet med ”air-bags” og ”gps”. Hvor mange ved, hvad gps betyder? Det betyder ”global positioning system”.

Vi kører i vores ”leasede” bil. Vel fremme svømmer vi i ”poolen”, der ligger på campingpladsen, inden vi skal op og have ”en drinks”, eller ”en hotdogs” med en ”Cola light”. Middagen, som tilberedes på ”grill” eller ”barbecue”, byder måske på ”T-bonesteak” med ”softice” til dessert. Hvis vi da ikke har købt maden i den før omtalte ”takeaway”, for eksempel ”Kentucky fried Chicken”, der sælger ”spareribs” (et tankevækkende ord i krise-tider), ”hotwings” og andet ”fastfood”, hvilket som bekendt ikke har det mindste med fast føde at gøre. Ved siden af ligger ”Burger King”, hvor man kan få sig en ”'whopper”, ”king size'' og salat med ”dressing” og ”chips”.

VORE BØRN LEGER nu på ”skateboards” og med andre ”toys” hilser de med ordene ”Hi” og ”Bye-bye” (udtalt Baj-Baj). For en generation siden råbte vi: ”Make love, not war” og ”Yankee, go home!”. Pudsigt nok er ”Home” nu en dansk kæde af ejendomsmæglere.

Det er særlig i it-sproget og det såkaldte management-sprog, som de for eksempel lærer på ”Copenhagen Business Schoool”, at de indtrængende anglicismer boltrer sig: der er ”joint venture”, ”insider”-handel, ”research”, ”sponsor”, ”spindoktor”, ”win-win-situationer”, ”fundraising”, ”teambuilding”, ”outsourcing”, ”damagecontrol”, og ”key account manager” og så videre.

En sådan kan være i besiddelse af flere titler som ”bachelor” i ”marketing”, ”webdesign”, ”PR” (public relations) eller ”HR” (human ressources). Han er måske ”ph.d.” (artikuleret, som bogstaverne udtales på engelsk.

Og popmusikkens tekster (også danske) har længe været hærget af engelsk, hvad enten de spiller ”jazz” eller ”swing”, hvad enten musikken leveres af et ”rockband” eller et ”bigband”. Hertil danser vi ”breakdance”, ”jitterbug” eller ”swing”, mens en ”discjockey” vender pladerne.

Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vandt i sin tid et valg med sin ”fair” løsning. Danskerne fulgte optællingen af stemmerne foran skærmen med ”remote-kontrollen” i hånden, sat på ”standby”. Sejren syntes sikker allerede om eftermiddagen, hvor medierne citerede ”exitpolls”. Til andre tider ser vi ”comedy”, sæbe-operaer (”soap operas”), eller ”onemanshows” med ”standupkomikere”.

Nogle anglicismer har længe været velintegrerede i dansk: Ordet ”klub” kan bøjes i flertal og sættes i bestemt form. Men prøv at gøre det samme med for eksempel ordet ”cornflakes”. Den går ikke!

Men det danske sprog er sejlivet og skal nok klare sig i mange år endnu - også i radioen (et ord, vi har fra græsk), i fjernsynet (et ord, vi har fra tysk ) eller tv (et ord vi har fra engelsk/latin). Sproget - også det danske - har i øvrigt en stor selvrensende evne. Vendinger som ”do it yourself” bliver fornuftigvis på dansk til ”gør det selv”, så det er ”selfmade”.

Vi suger altså engelske gloser til os i takt med, at it-verdenen, fritiden og kulturerne udvikler sig. Ordene kommer mest fra USA, men også over Den Engelske Kanal. Det er få gloser, der går den anden vej. Men der er et par undtagelser. Det er nok svenskerne, der har æren for ordet ”ombudsmand”. Det hedder han også nu på engelsk og fransk. Og ”køkkenmødding” er et ægte, dansk, arkæologisk fagudtryk, der henviser til en forhistorisk periode, hvor vore forfædre i jernalderen og vikingetiden åd østers og kastede skallerne på møddingen. Ordet findes i dag i engelsk som ”kokkenmodding”.

ET ANDET ORD er ”spam”, der har en så interessant påstået etymologi (oprindelse), at det er en forklaring værd. Alle, som sender og modtager e-mails, ved, hvad ”spam” er. Det er mails (reklamer, tvivlsomme tilbud og andet), som vi ikke vil have og skrotter.

På engelsk betyder ”spam” dårlig kødkonserves. Under Første Verdenskrig var der danskere, der blev rige af at sende konserves af tvivlsom kvalitet og oprindelse til skyttegravene og fronterne i Belgien. Vi kaldte dem ”gullashbaroner”. En af dem var Houlberg, der introducerede et produkt, der blev kaldt ”spicy ham”, som betyder skinke. Og da soldaterne i en skyttegrav spurgte kokken, hvad menuen stod på, svarede han: ”Tja, det er noget nyt. Lad mig se... øh, spi... sp“ h..ham - spam!”. Bingo! Blandt soldaterne kom ordet simpelthen til at betyde ”hundeæde”, og det gør det den dag i dag i Storbritannien.

Som værn mod anglicismerne har franskmændene vedtaget en latterlig puristisk (altså sprogrensende) lov, der forbyder masser af uskyldige ord som for eksempel ”weekend”. Loven vil formentlig vise sig lige så nytteløs, som sproget er uregerligt og anarkistisk.

Henrik Bach, sprogkonsulent, foredragsholder og tidligere journalist, Kanalvej 114, Odense C