Invester i fremtiden og drop besparelser på uddannelser

Danmarks vigtigste råstof er uddannelse og forskning. Måtte regeringens besparelser ikke få dette råstof til at løbe tør før olien i Nordsøen, skriver Gunnar Lundsgaard

Studerende demonstrerer imod regeringens nedskæringer på uddannelse torsdag d. 29 oktober 2015 i København.
Studerende demonstrerer imod regeringens nedskæringer på uddannelse torsdag d. 29 oktober 2015 i København. .

Efter at en radikaliseret muslim har skudt en jøde og en forfatter, bruges der store summer på at have politi med maskinpistoler til at skabe tryghed for borgerne i København. Flygtningestrømmene fra Syrien har også krævet mange årsværk i politiet.

I uddannelsessektoren vil regeringen spare 8,7 milliarder kroner de næste fire år. For almene gymnasier er det 10 procent eller 18.800 kroner pr. gymnasieelev.

Her er valgkampens snak om Udkantsdanmark ramt af almindeligt løftebrud. For besparelser vil kræve større klassekvotienter, og små gymnasier vil udbyde færre studieretninger med fag som tysk A, fysik A og kemi A. Eleverne vil i stigende grad søge mod de større byers gymnasier.

Man kunne selvfølgelig også spare på lektiecaféer, der hjælper elever fra gymnasiefjerne hjem med at blive mønsterbrydere. Venstre-regeringen gør Udkantsdanmark med den lave gymnasiefrekvens til endnu mere udkant!

Mens universiteterne sukker under en gennemførselsreform, kommer de nye besparelser. En undersøgelse blandt 2800 medicinstuderende fra den 31. oktober viste, at 62 procent har oplevet psykiske problemer med eksamensstress med mere. Dekan Allan Flyvbjerg fra Det Medicinske Fakultet i Aarhus udtalte:

”Alarmklokkerne bimler, for medicinstuderende er robuste studerende (...), når flere undersøgelser viser øget stressniveau, skal vi tage det alvorligt.”

Mon ikke det på længere sigt vil resultere i endnu færre læger i Udkantsdanmark, hvor gamle læger ikke kan sælge deres praksis?

Hvordan skal vi i det hele taget finansiere vores velfærdsstat, hvis besparelsen på universiteterne betyder mindre forskning, der kan holde Danmarks erhvervsliv på toppen? Dansk Industri har advaret om, at besparelserne er uholdbare.

Som Loke over Balder vil Liberal Alliance nok græde tørre tårer, hvis velfærdsstaten nedskæres. Men hvordan vil Dansk Folkeparti få finansieret fremtidens velfærdssamfund? Dansk Folkeparti var de første til at påpege problemerne med de mange indvandrere, der kræver øget politi. Men hvorfor skal flere politibetjente med maskinpistoler i Københavns gader finansieres af Udkantsdanmark?

Indvandring kalder ikke kun på mere politi. Inden for en måned har jeg deltaget i to kurser, der viser dette. Religionslærerforeningen holdt et kursus om ”Religiøs radikalisering og terrorisme”, hvor blandt andre Lars Erslev Andersen og andre forskere samt en ministeriel konsulent underviste i at forebygge radikalisering. Hellere uddannelse end maskinpistoler!

Onsdag den 4. november arrangerede Skole og Forældre, folkekirken og Danmarks Lærerforening en dannelseskonference, der fokuserede på folkeskolen som skaber af fremtidens samfund.

Her fremhævede professor Ove Korsgaard begrebet social poesi. Det er ikke nok at vide, hvornår det er grundlovsdag. Kundskab om ret og pligt skaber ikke demokratisk medborgerskab. Det er også nødvendigt ”at opbygge følelser, der støtter de politiske normer”. Det kræver lærere! Endelig leverede den dynamiske erhvervsmand Lars Clausen en opsang: ”Danmarks udgifter til uddannelse er ikke for store. Investér i lærere med et brændende engagement, så Danmark ikke bliver en brændende platform, økonomisk og demokratisk!”.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) var uenig og fremhævede, at Danmark topper listen over lande, som bruger flest penge målt i BNP på uddannelsesområdet. Men stift stirrende i tv-kameraet glemte hun at fortælle, at børnehaver og SU også indgår i OECD's statistik. Ser vi på ungdomsuddannelser ligger vi på en 12.-plads og overgås både af Finland, Norge og Sverige. Før besparelserne kom.

I juni kom en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der viste, at Danmarks forskning er med i verdenseliten. I april fortalte en tysk tænketank, at Danmark var en af globaliseringens vindere.

Danmark lå efter Finland i toppen, mens Rusland lå i bunden. Ruslands økonomi bygger på olie- og gasressourcer, der modsat Danmarks er enorme. Danmarks vigtigste råstof er uddannelse og forskning. Måtte regeringens besparelser ikke få dette råstof til at løbe tør før olien i Nordsøen!

Gunnar Lundsgaard, lektor, Kongevej 59, Haderslev