Ironi-forsker: Ironi gør os alle sammen mere lige

Hvis alle kan pilles ned med en ironisk bemærkning, ryger hierarkierne også. Men samtidig er det godt, at vi kan samles i ironiske, lune vendinger

Helt lige er vi ikke, men ironien får os til at nærme os hinanden, mener Mette Møller.
Helt lige er vi ikke, men ironien får os til at nærme os hinanden, mener Mette Møller. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Hvis der er noget, som tit bliver fremhævet som særligt dansk, så er det ironien. På godt og på ondt. Vi bryster os af at tale til hinanden i en uhøjtidelig tone, hvor vi ikke tager os selv alt for seriøst.

Men kan ironien nogle gange løbe for vidt? Måske. I sidste måned var der eksempelvis offentlige bekymringer om, at dronning Margrethe blev taget som gidsel af ironien til sit eget gallataffel, som sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen skrev i Berlingske. Hun kritiserede den ironiske tone, som prægede flere af de underholdende indslag til festmiddagen. Anledningen var for højtidelig til at ødelægge dens tone med ironi og platheder, der var et udtryk for manglende ærbødighed, lød anklagen.

Og ja, ironien er med til at nedbryde forskellen på høj og lav, så vi alle sammen taler på et niveau, hvor ingen af os skal komme for godt i gang. Det fortæller Mette Møller, ph.d. i retorik med speciale i humor og ironi. Men ironien er med til at binde os sammen som danskere, selvom den både kan forhindre os og hjælpe os med at udtrykke, hvad vi egentlig vil sige, mener hun.

Hvorfor er vi danskere typisk så glade for ironi?

"Jeg tror, det hænger sammen med, at vi stadig har en jantelov i Danmark. Det med at forholde sig ironisk til verden passer med, at vi ikke forholder os særligt højtideligt til verden eller hinanden. Hvis man er meget direkte, kan man nemt fremstå mere selvhøjtidelig, og amerikanere har eksempelvis ikke svært ved at komplimentere sig selv eller hinanden i deres præstationssamfund. Men det vil være alt for meget for den typiske dansker, som ikke ryster komplimenter ud ad ærmet."

Er ironien med til at nedbryde hierarkier?

"Ja. Når man hurtigt kan pille andre ned igen med ironiske bemærkninger, er der ikke nogen, der kan være bedre end andre. Det passer med vores politiske, socialistiske historie, at vi har en høj lighedstanke, og det ligger også i jantelovstanken om, at du ikke er bedre end mig."

Hvem er typisk modstandere af ironien?

"Hvis man gerne vil anerkende, at noget er større end én selv, at noget kræver en respekt, og at nogle steder er alle ikke lige, kunne jeg forestille mig, at man var modstander af ironien. Kongehuset er virkelig noget af det sidste, vi har tilbage fra fortiden, så når ironien begynder at pille ved det, ser man eksempelvis Sørine Gotfredsen gøre oprør mod det."

Kan ironien blokere for et inderligt engagement, som Sørine Gotfredsen skriver?

"Hvis man konstant bliver mødt af ironi, har man heller ikke lov til at fremhæve det, man faktisk synes er værd at hylde. Man risikerer hele tiden at blive talt ned og i en eller anden grad latterliggjort, hvis man gør noget højtideligt. Der er ikke noget, som kan være ophøjet i ironien, for alt har til en vis grad den samme værdi."

Er der noget, hvor ironien kan løsne op for et inderligt engagement?

"Gennem ironien kan man nærme sig hinanden, fordi man bliver lidt mere lige. Hvis man slet ikke er vant til en pompøs institution som kongehuset, hvor man er Des med hinanden, kan man blive lammet og fremmedgjort i mødet med det. Hvis man ikke træder andre ufølsomt over tæerne, kan særligt selvironi bruges til at markere, at selvom man er lidt på udebane, vil man gerne være der."

Selvironi bliver ofte hyldet som et positivt karaktertræk og tegn på, at man ikke tager sig selv alt for alvorligt. Men kan det også være karakternedbrydende, hvis man ikke tager sig selv eller hinanden seriøst?

"Hvis man kun bruger selvironi og aldrig forholder sig alvorligt til sig selv, så kommer andre heller ikke til at forholde sig alvorligt til en. Så risikerer man aldrig noget og bliver næsten en parodi på sig selv.

Vi danskere er ret gode til at affeje hinandens præstationer, som om det ikke var noget særligt. Bare tænk på arbejdskollegaen, der ikke synes, det er noget særligt, at du lige har løbet et maraton, for det er der jo 10.000 andre, der også lige har gjort."

Er vi for dårlige til at tage konflikten mod ironien og insistere på, at man skal tages seriøst?

"Det bliver hurtigt en akavet samtale med kollegaen, som man ikke orker at tage. Så er det lettere bare at acceptere vedkommendes ironi og komme videre. Men hvis det betyder noget for en selv, at man har løbet det maraton, så kan selvironien godt betyde, at man får talt sig selv for langt ned."

Hvor meget er alvoren truet af ironi i Danmark?

"Vi har energikrise og krig i Ukraine, så der er nok at tage alvorligt. Det er godt, at vi har lidt ironisk distance til, hvad der foregår i vores hverdag. Det er en overlevelsesmetode, så vi kan komme videre og se os selv med lidt humor uden at tage os selv for alvorligt, når ting faktisk er alvorlige. Det kan godt være, at vi nogle gange er svære at forstå for udenforstående, men jeg tror, at det er et samlingspunkt, at vi taler til hinanden i lidt ironiske, lune vendinger."