Isabella Arendt: Fremtidens landbrug skal være både frit og grønt

Kristendemokraterne har tillid til, at landbruget og andre brancher gerne vil bidrage og udvikle sig. Men de skal gøre det, som de selv vil, og ikke ud fra minutplaner fra staten, skriver landsformand Isabella Arendt

"Lad os nu sætte landbruget fri til at blive klimaneutralt", skriver landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt.
"Lad os nu sætte landbruget fri til at blive klimaneutralt", skriver landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt. Foto: Jens Welding Øllgaard og Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Landbrugsforhandlingerne på Christiansborg er efterhånden nået til møde nummer ”nogle og tres”. Meget handler om økonomi, men ikke alt. Også grundlæggende principper er på spil. Jeg vil svinge mig helt op og kalde det en ideologisk kamp for frihed og en markedsbaseret, grøn omstilling. Det er grundlæggende, borgerlige værdier, som også Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, pointerede over for blandt andet Dansk Erhverv forleden uge.

Desværre er der gået skyttegravskrig i forhandlingerne fra begge sider af forhandlingsbordet. For Kristendemokraternes vedkommende vil vi gøre alt for at udgøre broen mellem de to yderpunkter, for der er brug for en bred aftale.

En bred aftale, der sikrer, at landbruget gøres bæredygtigt og gerne på sigt bliver klimaneutralt. Det er også budskabet fra landmændene selv. Vi skal udvikle os ud af krisen, ikke afvikle produktionen. Da man skulle omstille elproduktionen i sin tid med Vestas-eventyret, var budskabet også netop, at vi skal lave grøn strøm. Budskabet var ikke, at vi skal holde op med at bruge strøm og skrue samfundets udvikling tilbage.

Vi kan ikke troværdigt kæmpe for en fremtid, hvor fødevareproduktionen skal skrues ned. Verden bliver heldigvis rigere. Flere og flere børn får tre måltider om dagen og stiller derfor også større krav til den mad, de spiser. Flere vil have proteiner hver dag og fødevarer af høj kvalitet. Det må siges at være helt rimelige krav, som vi næppe herhjemme i Danmark kan forestille os at leve uden.

I takt med at verden får det bedre, stiller det krav til fødevareproduktionen. Danmark hverken kan eller skal brødføde hele Danmark. Vores klimabelastning er heller ikke afgørende for den globale, grønne omstilling. Til gengæld er vores viden helt og aldeles afgørende for at udvikle fødevareproduktion, som på samme tid giver verdens børn et godt måltid mad i maven og sikrer dem en planet, der trives.

Landbruget skal derfor omstilles med faste krav til reduktion. Kravene skal være høje, men realistiske. Kristendemokraterne går til forhandlingerne med udgangspunkt i et fast reduktionskrav på 60 procent. Det sætter en tydelig grøn retning. Ser vi længere end til 2030, skal landbruget i Danmark gøres klimaneutralt. Det kan lade sig gøre. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis vi samtidig lægger ansvaret, hvor fagligheden er. Det er landmændenes jord. Ikke statens. Det er landmændene selv, som kender deres jord og muligheder. Forskningen buldrer derudad, og mange milliarder står klar på det private marked for at finansiere grøn omstilling, grønne proteiner og mange andre opløftende, innovative projekter. Når jeg besøger danske landmænd eller taler med folk fra branchen, så går jeg altid derfra med en følelse af håb. Der er udfordringer forude, men der er kræfter, vilje og evner til at nå godt i mål.

Det eneste, som kan stå i vejen, er, hvis regeringen og støttepartierne binder landbrugsaftalen så stramt til, at mange landmænd holdes uden for udviklingen. Hvis tilskudsordningerne bliver lukkede klubber for de få særlige bedrifter, så står rigtig mange landmænd efterladt udenfor og skal vælge mellem at afvikle deres virksomhed eller betale for den grønne omstilling selv. Det er ikke rimeligt.

Får regeringen og støttepartierne agt som de har magt, så vil det få den principielle effekt, at landmændene reelt mister deres ledelsesrum over egen jord. Og samtidig risikerer at stå i vejen for udviklingen af dansk landbrug i en grønnere retning.

Så, kære regering, lad os nu lave en aftale, hvor vi bygger på to grundlæggende principper: det teknologineutrale og det effektbaserede. Og en aftale, hvor vi sikrer en langt større forskningsindsats til at nå målene på den mest omkostningseffektive måde – og skaber den bæredygtige omstilling i samspil med landbruget.

Vi skal som politikere sætte målet for den grønne omstilling – altså den effekt, vi gerne vil nå. Det gør regeringen ikke med sit udspil. Tværtimod har regeringen fokus på midlerne og risikerer at låse al udvikling fast i år 2021, selvom målet er år 2030.

Eksempelvis ønsker regeringen et såkaldt eco scheme (mål for energieffektivitet) for græs. I Kristendemokraterne ønsker vi et mål for kvælstof- og klimagasreduktion. Regeringen ønsker også et energimål for planteproduktion. I Kristendemokraterne ønske vi et mål for grønne proteiner.

Et fokus i debatten omhandler ærter til at opsamle kvælstof. Låser man sig til kun at støtte ærter, lider man af den relativt arrogante idé, at vi politikere ved bedst i dag – og ikke bliver klogere de næste 10 år. Men hvad nu hvis der i år 2024 kommer en plante frem, som er endnu bedre til at binde kvælstof, men som ikke er en ært? Ja, så kan man ikke få støtte til den plante, fordi aftalen jo handler om midlet: ærterne, frem for målet: kvælstofreduktion.

Helt konkret betyder det, at vi om få år kan stå i en situation, hvor man kun kan få støtte til den næstbedste løsning, mens landmanden derimod selv skal betale, hvis landmanden vil være mere grøn. Det er da helt skævt.

Det ér derfor afgørende, at en kommende landbrugsaftale bygger på det effektbaserede og teknologineutrale. At vi tør sætte mål og deadline fast – og giver støtte til det, som bevæger sig i den rigtige retning. Uanset om det er animalske proteiner, planter eller insekter. Uanset om det er ærter, græs eller muslinger. En af de store knaster i forhandlingen er udtagning af landbrugsjorde. Her er det helt afgørende, at vi ikke følger regeringens udspil og beder landmændene selv betale for at udtage egen jord. Når vi som stat vil bruge landmandens jord til natur og vådlægning, skylder vi naturligvis at betale for den. Kristendemokraterne går til forhandlingerne med et mål om 100.000 hektar og går derudfra til branchen med intentionen om at nå målet i et samarbejde og med plads til lokale hensyn, hvor det er nødvendigt.

Når vi skal tale om håb for landbruget i Danmark, så kommer vi ikke uden om den næste generation af landmænd. Mange landbrug skal overdrages i den kommende tid. Dog er mulighederne for at etablere sig som ny landmand stort set uoverkommelige. Det er svært at få lån i landdistrikterne, og prisen for at overtage et landbrug er høj. I Kristendemokraterne foreslår vi som et led i forhandlingerne at fjerne generationsskifteskatten. På den måde vil nye landmænd bedre kunne etablere sig – og næste generations idéer også få fodfæste i branchen. Alt sammen bygger på en grundlæggende tillid til, at landbruget kan og vil udvikle sig i en bæredygtig retning, når vi fra politikernes side giver det mulighed for det.

Lad os nu sætte landbruget fri til at blive klimaneutralt. Grøn omstilling skal altid baseres på, at det er vores alles ansvar at nå i mål. En grøn omstilling skal være markedsbaseret og fri. Vi når kun i mål i år 2030, hvis vi som politikere fokuserer på vores primære opgave: at sikre, at den grønneste løsning også er den økonomisk mest fornuftige. På den måde får vi forbruget, markedskræfterne og de private investeringer til at spille med på omstillingen frem for imod den. Vi skal bruge store summer for at ændre en hel klodes vaner på bare 10 år. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi holder fast i friheden til at lade den bedste idé vinde og lader pengene flyde i en grønnere retning.

I Kristendemokraterne har vi tillid til, at markedskræfterne står klar, hvis politikerne laver strukturen rigtig. I Kristendemokraterne har vi tillid til at landbruget og andre brancher gerne vil bidrage og udvikle sig. Men de skal gøre det, som de selv vil, og ikke ud fra minutplaner fra staten. Den tillid til og respekt for landbruget, landmanden og landmandens jord har vi i Kristendemokraterne.

Grøn omstilling skal altid baseres på, at det er vores alles ansvar at nå i mål.