Mennesker med psykiske sygdomme bliver desværre stadig mødt med fordomme og misforståelser, og myter om psykiatri er stadig udbredte, selv blandt beslutningstagere og fagpersoner. Vi ønsker at rette nogle af disse mange misforståelser og myter om psykisk sygdom ved hjælp af nogle fakta. Psykisk sygdom skal her forstås bredt, således at det dækker hele spektret i psykiatrien, eksempelvis skizofreni, depression og udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD.
1: Psykisk sygdom findes mest hos særligt sårbare og udsatte grupper
Nej! Det er ganske vist rigtigt, at mange psykiske sygdomme rammer socialt skævt, men psykisk sygdom rammer alle samfundsgrupper. Mere end 40 procent af os vil i løbet af livet blive behandlet på en psykiatrisk afdeling, og cirka 15 procent af os vil blive behandlet, før vi er fyldt 18. Endnu flere af os berøres. For eksempel vil mere end 25 procent af alle børn under 18 opleve, at en af deres forældre eller søskende bliver syge.
Den reelle forekomst er oven i købet endnu større, da mange vil få en psykisk sygdom, der udelukkende behandles uden for hospitalspsykiatrien, eksempelvis hos den praktiserende læge.
Så selvom psykisk sygdom rammer socialt skævt, ganske som de fleste andre folkesygdomme, så er det sygdomme, som flertallet af os vil opleve hos os selv eller en af vores nærmeste.
2: Psykiske sygdomme er ikke ”rigtige” sygdomme som kræft eller diabetes
Denne myte har mange former, såsom at diagnoserne er en måde, hvorpå man stempler samfundets outsidere eller sygeliggør normale træk eller reaktioner.
Det kan udtrykkes i flade jokes som ”ADHD, det betyder vel bare Alle Drenge Har Det”, eller forestillinger om, at de, der får en psykiatrisk diagnose, nok bare er folk, der mangler at få opbygget ”robusthed” mod livets tilskikkelser.
Dette er helt forkert. Psykiske sygdomme kan, ganske som andre sygdomme, diagnosticeres, behandles og i mange tilfælde helbredes eller bedres væsentligt, også selvom vi endnu ikke har dokumenterede muligheder for helt at forebygge, at sygdommene opstår.
Psykisk sygdom kan medføre øget dødelighed og øget sygelighed af mange andre både psykiske og fysiske sygdomme og også nedsætte mulighederne for at få en uddannelse og etablere sig på arbejdsmarkedet. Alvorlig psykisk sygdom koster i gennemsnit den, der rammes, mellem otte og 10 år af den forventede levetid.
Psykisk sygdom påvirker også de pårørende, deres arbejdsliv, fritidsaktiviteter og meget andet.
Men det er ikke en naturlov, at psykiske sygdomme skal have disse konsekvenser. Behandling hjælper. Der er mange muligheder for at styrke både behandling og anden støtte til patienter og pårørende, og der er al grund til at tro, at man med en øget indsats ville kunne forandre disse dystre tal.
3: Psykiske sygdomme er arvelige
Ganske som de fleste andre hyppige sygdomme, for eksempel kræft og hjertesygdomme, skyldes hovedparten af disse sygdomme et samspil mellem mange miljøfaktorer og tusindvis af små variationer i vores arvemasse.
Men det misforstås ofte, hvad det betyder, at en sygdom er arvelig. Det kan opfattes som om, at sygdommene er uundgåelige eller uhelbredelige, eller at de primært findes i nogle få familier. Dette er forkert, når vi taler om psykisk sygdom. Vi har alle en større eller mindre genetisk tilbøjelighed til en lang række træk, uden at der er en skarp grænse mellem de, der bliver syge og de, der går fri. Psykiatrisk genetisk forskning giver os i disse år en bedre forståelse af sygdomsmekanismer og dermed forhåbentlig bedre behandling, men der er ingen genetisk test, der kan forudsige, hvem af os der bliver syge, og langt de fleste slægtninge til mennesker med for eksempel skizofreni vil aldrig selv blive syge. Så igen, psykiske sygdomme er sygdomme som de fleste andre, og de kan ramme os alle.
Vi tror på, at mere faktuel viden medfører færre fordomme, mere accept og dermed også større vilje til at gøre mere for at forebygge og behandle. Vi mener også, at det er vigtigt, at beslutningstagere tager denne viden alvorligt, når psykiatrien skal prioriteres.
For få årtier siden syntes mange, at det var bedre ikke at fortælle kræftpatienter, hvad de fejlede, simpelthen for ikke at tage håbet fra patienterne. Så dårlige var udsigterne til helbredelse dengang. For lige så kort tid siden forbandt mange diabetes med risikoen for nyrekomplikationer, amputationer og blindhed.
Både kræft og diabetes er stadig alvorlige sygdomme, men årtiers investeringer i sundhedsvæsenet sammen med massivt øget forskning og oplysning har radikalt ændret fremtidsudsigterne og livskvaliteten for de, der rammes, og deres familier. Og i takt hermed er den almindelige opfattelse af disse sygdomme ændret.
Der er al grund til at tro, at det samme kan lykkes for psykisk sygdom. En ambitiøs investering i den kommende 10-års plan vil være et vigtigt første skridt. Vi ved, at det kommer til at kræve en endnu mere langsigtet indsats, men vi tror også fuldt og fast på, at behandlingen kan blive radikalt bedre, og at mange af de negative konsekvenser af sygdommene for patienter og pårørende kan forhindres eller afhjælpes.
Og vi har særligt gode muligheder i Danmark, hvor vi har et offentligt sundhedsvæsen, der kan oprustes til at løfte opgaven. Vi har mulighed for at udvikle behandling og forebyggelse ved at fortsætte og udbygge forskning inden for psykiske sygdomme, og vi har mulighed for at gennemføre denne forandring i samarbejde med de, der rammes af disse sygdomme. Det vil sige, rigtig mange af os.
Vi skylder hinanden at løfte denne opgave. For psykiatri angår os alle.
Preben Bo Mortensen, John McGrath, Anders Børglum og Ole Mors er alle professorer og en del af Danmarks største forskningsprojekt inden for psykiatri, iPSYCH.