”Så du giver hånd!”, siger Iben Krogsdal med et stort smil og lo. Salmedigteren er netop blevet interviewet i sit hjem i Hjortshøj ved Aarhus til det nye trosprogram ”Tro på det!” på Radio4 af musiker og radiovært Isam Bachiri. Isam Bachiri er tidligere blevet kritiseret i medierne for at være konservativ muslim, der ikke ønsker alkoholsalg ved koncerter og ikke ønsker at optræde på en scene med en kvinde i en kjole uden ærmer.
”Det handler om rummelighed. Der er mange, der ikke er klar over, at mange jøder heller ikke giver hånd til personer med et andet køn. Profeterne gjorde det ikke. Jeg tror heller ikke, at Jesus gjorde det. Så det handler om, at folk ønsker at følge deres religion og har ikke noget at gøre med, at man ikke respekterer kvinder eller noget,” sagde værten for det nye trosprogram ”Tro på det!” på Radio4. Iben Krogsdal var uenig.
”Når man taler om rummelighed, er den nødt til at gå begge veje. Dels skal man være rummelig over for folk med en anden religion. Men mennesker med en udefrakommende religion skal udvise rummelighed over for den kultur, de er en del af, ved at indordne sig normer, som for eksempel det at give hånd, mener jeg.”
Kristeligt Dagblad overværede Isam Bachiris interviewet med Iben Krogsdal for bagefter at tale med Isam Bachiri om den nye rolle som vært for trosprogrammet.
Isam Bachiri, hvorfor giver du hånd til kvinder, hvis der er gode teologiske argumenter, der taler imod det?
”Det er der flere grunde til. Jeg mener bare, det handler om tolerance. Og at forstå, at religion kan betyde meget for folk, selvom det ikke betyder noget for en selv. Og at man godt kan følge sin overbevisning,uden at det betyder, at man ikke respekterer kvinder, eller hvad man ellers kan blive skudt i skoene.”
I dit interview med Iben Krogsdal virkede det, som om du prøvede at tale lighederne mellem islam og kristendom op, når Iben Krogsdal forsøgte at tale om forskellene på de to religioner. Hvordan kan det være?
”Der er mange ligheder. Selvfølgelig er der også væsentlige teologiske forskelle, men det er ikke mit mål at dykke ned i dem. Jeg tror, at kristne, muslimer og jøder har meget tilfælles, og at vi kan lære af hinandens måde at tro på. Jeg prøver at finde de værktøjer, der er nødvendige i vores liv. Troen er at fodre sjælen, men hvordan fodrer vi sjælen i en travl hverdag. Det vil jeg gerne undersøge.”
De gennemsnitlige kulturkristne danskere har et helt andet forhold til tro i hverdagen end den gennemsnitlige danske muslim. Hvad er det helt præcist, de kan lære af hinanden?
”Én ting, som mange kulturkristne danskere kunne lære, er for eksempel det at sætte tid af i hverdagen. For mig og for mange kristne er det en stor gave at kunne finde tid til bøn hver dag, hvor man har travlt med alt muligt. Også selvom man ikke skulle tro og bede, tror jeg, at det er sundt at finde tid til at passe på sig selv og gøre noget godt for andre.”
Du beundrer den amerikanske rapper Kanye West for at turde udgive et album med titlen ”Jesus Is King”. Ville du turde udgive ”Allah er stor” eller ”Allahu akbar” efter reaktionerne på din ramadan-sangs kandiatur til Højskolesangbogen?
”Det kunne jeg da godt finde på. Hvorfor ikke? Jeg tror ikke, det vil provokere nogen. Reaktionerne på sangen til Højskolesangbogen var stærke, fordi det netop var Højskolesangbogen, det handlede om. Den vækker stærke følelser, fandt jeg ud af. Jeg blev meget overrasket over reaktionerne. Og forstår det stadig ikke. Hvis en freaking sang kan gøre dig så vred, så har du virkelig en identitetskrise.”
Når du er i vælten, bliver der altid nævnt to eksempler som bevis for, at du er en ortodoks muslim. Nemlig, at du og dit band Outlandish skulle have nægtet at optræde på scenen med en norsk sangerinde, medmindre hun tildækkede armene under et juleshow. Og at I har frabedt jer alkoholsalg under jeres koncerter. Er der hold i det?
”Det med sangerinden med de bare arme passer ikke. Det skulle vi have været bedre til at få afkræftet med det samme. Med hensyn til alkoholforbuddet var det ikke et forbud. Vi bad bare om at få lukket baren, mens vi spillede. Før og efter koncerten kunne folk gøre, hvad de ville. Jeg har den tro, jeg har, og det kan give nogle ridser i lakken, når man er en offentlig person og stikker snuden frem.”