Prøv avisen
Etisk set

Islam og integration. Kan vi lære noget?

VI ER SNART ”VANT TIL” at høre om terror og blodige angreb rundt om i verden.

Og hver eneste gang har der været en galning eller en fanatiker, der har spredt ødelæggelse, frygt og død. Men hvem er disse fanatikere og galninge? Og hvorfor gør de det?

Deres mål er åbenbart at nedbryde de vestlige samfund og den vestlige levevis. Og det vil de gøre ved at sprede så megen ødelæggelse, frygt og død som muligt. Men hvem er de? Der nævnes islamister, Islamisk Stat, al-Qaeda, Boko Haram.

Jeg skal ikke gøre mig klog på forskellige forklaringer om ”bagmændene”, men Naser Khader (K) siger i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten den 14. august, at terrorister ”parerer ordre fra de højere rangerende terrorister – dem, der planlægger og handler helt bevidst – med afsæt i et utvetydigt religiøst manifest, der bygger på de allermest voldelige passager i Koranen (…). En ægte martyr bliver man dog kun gennem godkendelse og velsignelse af en teolog, og derfor giver det ikke mening at sige, at en terrorhandling ikke er religiøst betinget”.

Hvad kan vi forvente fremadrettet? Og hvad kan vi gøre for at ”ruste” os?

I regeringens grundlag står der, at ”Danmark er et kristent land”. Offentliggørelsen af denne kendsgerning afslørede en manglende viden i Danmark om, hvad kristendom faktisk er.

BERTEL HAARDER SIGER i et indlæg til det i Kristeligt Dagblad den 11. december 2015:

”Det var etwake-up call for alle os, som måske også har været for utydelige. Der er så meget, der har været indforstået. Vi grundtvigianere er så mætte og selvfede, at vi ikke engang gider gøre os ulejlighed med at beskæftige os med tro og kristendom, og hvad der er vigtigst i tilværelsen.”

Og Bertel Haarder fortsætter:

”Nogle tror, at vi skal udviske dansk kultur af hensyn til de nyankomne. Det forholder sig stik modsat. Vi skal tværtimod være kulturelt tydeligere, netop af hensyn til de nyankomne. Vi skal sørge for, at man i skolen læser klassikere. Altså, jeg tror, at muslimske familier får betydeligt mere ud af at læse ældre litteratur end af at læse Klaus Rifbjerg. ’Indenfor murene’ må være perfekt at læse i en klasse, hvor halvdelen er muslimer. De vil virkelig forstå den.”

Sognepræst Merete Bøye er enig og skriver i Kristeligt Dagblad den 20. august, at ”de fleste skolebørn ved i dag mere om islam, end de ved om kristendom, og det er ikke islams negative sider, der bliver fokuseret på. Tværtimod får de leveret et skønmaleri af Muhammeds lære, mens kristendommen bliver rynket på næsen ad (…). Siden 1960’erne har vi haft travlt med at ringeagte vores egen kultur og tømme den for indhold (…) og (vi) tror, at det bedste, der er at sige om den vestlige kultur, er, at den er befriet for religion, sociale normer, sædelighed og fædrelandskærlighed”.

Måske kunne vi lære noget af SAT-7, som sender tv til hele Mellemøsten. Ifølge en kronik i Kristeligt Dagblad af biskop Steen Skovsgaard og og generalsekretær i Mission Afrika Peter Fischer-Nielsen ønsker man på SAT-7 ”ikke at tale nedladende om islam eller muslimer. Man taler i stedet brændende om den kristne tro og folder kristendommens budskaber om kærlighed, tilgivelse og fred ud på mangfoldige måder”.

Mon ikke vi kan lære noget – også af SAT-7 – så vi står bedre rustet i forhold til de mange indtryk og begivenheder, vi dagligt bliver bombarderet med udefra?

Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk, medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris