Islam og vold: Det egentlige problem er islams skelnen mellem rent og urent

Kernen i Koranens og islams problem er den herrefolksideologi, som er den konsekvente følge af islams hjerteblod, nemlig begrebsparret haram/halal – urent/rent, skriver sognepræst

"Men islam uden umma, er som fløde uden kaffen – eller som universitetsstudier uden den virkelighed, vi lever i," skriver Lars Brinth. Arkivfoto.
"Men islam uden umma, er som fløde uden kaffen – eller som universitetsstudier uden den virkelighed, vi lever i," skriver Lars Brinth. Arkivfoto. .

I torsdags optrådte en vis Rachid Benzine, som er fransk islamolog, i et stort interview her i avisen.

Universitetsuddannet opfordrede han til nyfortolkning af Koranen med historiens, antropologiens og litteraturvidenskabens redskaber ”sådan som kristne teologer (…) har gjort (med Bibelen), især siden 1950’erne og 1960’erne”.

Det er nu, med tugt at melde, siden 1750’erne, med baggrund blandt andet i (jødiske) Spinozas værker fra slutningen af 1600-tallet, at denne enorme indsats har fundet sted. Men det er ganske rigtigt, at ”kristne teologer” har taget fat på dette arbejde – med afsæt i deres egen religions forståelse af foreløbigheden (syndigheden) af alt menneskeligt. Herunder også deres egne hellige skrifter.

Det var et arbejde, som også kom koranforskningen til gode, for så vidt som det arabiske sprogs fælles udspring med bibelsproget hebræisk – de ligner hinanden som islandsk og dansk – drev kristne teologer til intensive arabiskstudier især i de seneste 300 år. Et arbejde, som vil kunne være til stor nytte for Benzines hæder‑ værdige bestræbelser.

Men Benzine må vide, at det ikke er et spørgsmål om, at ”Koranen kan læses på flere måder”, og at man derfor må finde en bedre. Således som det ellers er interviewets omdrejningspunkt. Og det er heller ikke Koranens vold eller ikke-vold, der er det problem, som en venligsindet universitetslæsning skulle kunne råde bod på.

Kernen i Koranens og islams problem er den herrefolksideologi, som er den konsekvente følge af islams hjerteblod, nemlig begrebsparret haram/halal – urent/rent.

Så længe muslimer opretholder denne skelnen, holder fast ved begrebet umma som et synligt samfund af de ”rene” – halal – gudstroende og ikke bøjer knæ for Gud og indrømmer, at kun Gud kender sine, vil jihad være en helt naturlig mulighed i islam. Så længe muslimer ikke vil indrømme, at vi mennesker skal forstå os som et fællesskab af syndere, der lever af Guds tilgivelse i vore dag‑ lige forsøg på at leve med og elske vor næste, så vil enhver åndelig, politisk eller voldelig jihadisme være Koranens naturlige konsekvens i det praktiske liv.

1,6 milliarder muslimer tager selvfølgelig fejl, når de tror, at et menneske kan være halal – rent, acceptabelt i sig selv – for Gud. Ligesom en hvilken som helst anden milliard, der måtte mene at have fundet andet end en foreløbig menneskelig pragmatisk sandhed, tager fejl.

Men islam uden umma, er som fløde uden kaffen – eller som universitetsstudier uden den virkelighed, vi lever i.

Lars Brinth er sognepræst