HVAD ER DET, DER SKER, når unge muslimer bliver radikalt troende? Det har filosoffen Søren Kierkegaard et bud på. Så vælger de springet ud på de 70.000 favne vand, hvor Allah forlanger det uforståelige og umenneskelige: nemlig at dræbe og ofre andre mennesker på hans bud og til hans ære.
Det fører til en anden religionspraksis end hos muslimer, for hvem troen er en privat sag, præget af ærefrygt, social bevidsthed, bøn og regelmæssige besøg i moskéen: for Kierkegaard en inderlighedens religion, hvor Allah er en faderskikkelse på linje med Faderen. En religion, der fredeligt kan leve ved siden af andre religioner. I springets religion derimod skabes et eksistentielt paradoks i den radikaliseredes bevidsthed.
I hans ofte ensomme, meningsløse og socialt marginaliserede situation bliver den radikaliserede muslims valg en sidste udvej, men tvivlen nager ham hele tiden: Er han god nok i Allahs øjne, kan han stole 100 procent på Allah i ensomheden på de 70.000 favne vand?
For at komme overens med denne tvivl og usikkerhed opsøger han jordiske religiøse faderskikkelser og andre i samme situation. Her får han visheden - og bliver en fundamentalistisk muslim, klar til at ofre sig selv og andre for Allah.