Prøv avisen

Islamdebat dæmoniserer. Hvor bliver nuancerne af?

I bogen "Panikmagerne" leverer historiker og journalist Patrick Bahners modsvar til blandt andre den fyrede nationalbankdirektør Thilo Sarrazin, der i en omdiskuteret bog sidste år advarede mod islams indflydelse i Tyskland. Foto: Michael Hughes/EUP-Berlin.

Det er alt for paranoidt at se den enkelte muslim i vores hverdag som al-Qaedas fortrop i Europa, mener den bogaktuelle tyske debattør Patrick Bahners

Islams udbredelse i Europa er et af temaer, der optager den europæiske offentlighed mest. Hvis man som du taler om hysteri, er det så ikke, fordi, man ikke vil se problemet?

"I min bog skriver jeg både om de farer, der udgår fra en radikal politisk islam og om vores store integrationsproblemer. Til dels har de sammenhæng med islam, men kun til dels. Her må vi være nuancerede. De radikale islamkritikere rører det hele sammen i én gryde med betegnelsen 'islam', og de hævder at vide, at alle muslimers 'egentlige forehavende' her i livet kan føres tilbage til islams angivelige krav om verdensherredømmet. Med den slags dæmoniserende debat ødelægger vi grundlaget for integration og samliv – hver gang vi ser en tyrkisk familie, farer vi sammen og tænker det værste. Den islamkritiske debat har fået en så skarp tone, at man må spørge sig selv: Hvad bliver de praktiske følger?".

Ikke desto mindre lever vi i en tid, hvor for eksempel terrorfaren er yderst reel.

"Ja. Der findes jo også en politisk islam, hvis mål er kalif, sharia og så videre. Truslen fra denne radikale islam kan og bør man ikke benægte. Men det er jo kun en lille del af billedet, som ikke skal blandes ind i vores daglige politiske debat. Mine indvendinger går mod dem, der ser den enkelte muslim i vores hverdag som al-Qaedas fortrop i Europa. Det er paranoidt.

I Tyskland er det især den veluddannede middelklasse, der har købt, læst og taget Sarrazins bog til sig. Angela Merkel har tilmed offentligt proklameret, at 'multikulti er død'

Denne ekstremisme fra midten bekymrer mig dybt. Og det er beskæmmende, at politikere bruger paroler på det her niveau, som får uhyggelig stor kraft. Desuden har multikulturalisme aldrig været et politisk projekt i Tyskland. Ingen regering har nogensinde accepteret kvindeundertrykkelse eller arkaiske æreskodekser i familien på et multikulturalistisk grundlag."

Du har udtalt, at mange meningsmagere og politikere ikke har forstået, at "ytringer i det politiske rum ikke bare er filosofiske overvejelser – de er allerede handlinger, der er med til at præge vores virkelighed".

"Det er sandt. Men på negativsiden ville det være naivt at tro, at man bare skal tale pænt om alle politiske problemer og så krydse fingre for, at alting dermed bliver bedre. Et inter-essant eksempel er forbundspræsident Wulffs berømte og meget diskuterede udsagn om, at 'islam er en del af Tyskland'. Hans tale var en subtil, indirekte og høflig måde at vise åbenhed på og samtidig udtale et krav til dem, der kommer her: I er velkomne, hvis I yder jeres for faktisk at blive en del af Tyskland. Denne 'velkommen-kultur' har fået et dårligt ry på linje med multikulti- begrebet. Det er katastrofalt, hvis man allerede på forhånd foragter den slags høflighed og imødekommenhed."

I din bog kritiserer du skarpt tørklædeforbuddet for kvindelige lærere fra 2003, som halvdelen af de tyske forbundsstater sidenhen har indført.

"Et grundprincip i vores retsstat er, at folk kan opnå et embede i henhold til deres kvalifikationer – medmindre de er fjendtligt indstillet over for vores forfatning. Det gælder jo langt de færreste muslimske kvinder, men med tørklædeforbuddet stilles de nu alle under generel mistanke: Du bærer tørklæde, du ringeagter retsstaten."

Hvilken rolle bør staten overhovedet spille?

"Mange forveksler en sekularisering af staten med en sekularisering af samfundet. Desværre er de ikke-statslige kræfter som kirke, foreninger og fagforbund på retur. Derfor er tendensen, at alle kigger på staten og forventer fra oven at få at vide, hvilke moralske målestokke vi skal vurdere andre med. Hermed overskrides adskillelsen af stat og samfund i forskrækkelig grad.

Staten er ikke mere en sfære i sig selv – staten skal sætte alle regler. Det er i mine øjne en fundamentalistisk oplysning: Den sekulariserede stat bliver en slags religionserstatning. Paradoksalt nok ønskes denne stærke stat af netop dem, der er mest bange for islams angivelige hang til absolutistiske stater."

Har de ikke ret i den kritik af islamiske stater? Er islam ikke samtidig en politisk ideologi, som ikke kan sekulariseres og forenes med demokrati, som kritikerne hævder?

"De fleste muslimske lande er overvejende sekulære stater. Den islamiske fundamentalistiske gudsstat findes selvfølgelig til dels i Iran, men her kun for shiiterne, i Afganistan under Taleban og til dels i Saudi-Arabien. Men de sekulære diktaturer, som vi oplever i opbrud for tiden, har jo ikke denne endegyldige sammensmeltning af religion og stat. I mine øjne har islam en demokratisk tilpasningsmulighed. Men hvordan man teologisk definerer islams sekulariseringspotentiale, det spørgsmål er langt mere kompliceret, end den radikale islamkritik gør det til."

Er den anti-islamiske stemning i den vestlige verden forbundet med en generel mistanke mod alle former for religion?

"Helt sikkert. Der er sket et skred mod et nyt syn på religion: Tro skal helst være noget absolut privat og personligt. Eksplicit religion i samfundet er blevet suspekt – vi vil ikke forstyrres af den.

I samme ånd ønsker vi også en rent spirituel islam, der ikke lader noget, nogen ydre tegn eller ritualer, til overs. Vi kender det til dels fra protestantismen, hvor troen er inderliggjort.

Vi kræver nu af alle religioner, at de er kirke uden kirkelige strukturer, at de er tro uden en forpligtende lære.

Det moderne samfund så helst, at alle religioner reformerer sig efter dette mønster."

I din bog taler du om begreberne positiv og negativ religionsfrihed?

"I frihedens navn udvider vi for tiden den negative religionsfrihed: Vores frihed til ikke at blive udsat for religiøse symboler som tørklæder eller kors over tavlen i klasseværelset. Men i mine øjne er denne tilstedeværelse af religiøse symboler ikke et overgreb. Forbuddet mod dem langt er mere frihedsindskrænkende."

Er du optimist i forhold til integration og vores samfunds og retsstats beståen?

"De forestillinger om vores kulturs forestående undergang, som Sarrazin og andre radikale islamkritikere udbasunerer, dem deler jeg i hvert fald ikke. Selvfølgelig tager jeg vores demografiske udfordringer alvorligt, men vi må holde vores politiske visioner og ikke mindst vores offentlige debat på et sobert niveau. Sarrazins kritik har helt paranoide træk, det minder mest af alt om science fiction og skaber først og fremmest ? panik."

debat@k.dk