Prøv avisen
Debat

Muslimer er i stigende grad afhængige af omsorg uden for familien

Naveed Baig. Foto: Scanpix/Claus Bech

Danmark vil få brug for muslimske sjælesørgere, både mænd og kvinder, der kan varetage omsorgsopgaver på offentlige institutioner ligesom præster og andre gejstlige gør, skriver imam Naveed Baig

ALLE HAR BRUG FOR omsorg, da det berører menneskets inderste eksistensbehov. Nogle har specifikke behov og andre generelle. Begge skal søges imødekommet så vidt muligt - også på offentlige institutioner. Hvis vi skal behandle alle ens, så skal vi behandle alle forskelligt. Fordi mennesker er forskellige. Ved at tage udgangspunkt i det unikke i hvert menneske træder vi aldrig forbi. Så er vi der, hvor vi skal være.

Det er ikke alle kulturer og religioner, der har tradition for organiseret sjælesorgsarbejde. Men den stigende individualisering påvirker alle i den vestlige verden og gør organisering af åndelig omsorg nødvendig. Også muslimer, der traditionelt har stærke familiestrukturer, er påvirket og er i stigende grad blevet afhængige af den omsorg, som gives af personer uden for familierne. Dette betyder, at en formulering af islamisk åndelig omsorg på teologisk plan er nødvendig.

MA-SPECIALET ”Islamic spiritual care” - forsvaret af undertegnede den 29. maj i år på teologisk fakultet ved Københavns Universitet - søger at give en definition af, hvad islamisk åndelig omsorg er og indebærer. Med udgangspunkt i studier af bøger og andet materiale om emnet forsøger specialet at give svar på islamisk åndelig omsorgs hvad, hvorfor, hvordan og hvem - også i en dansk kontekst.

I en dansk kontekst, fordi Danmark vil få brug for sjælesørgere (både mænd og kvinder), der kan varetage omsorgsopgaver på offentlige institutioner ligesom præster og andre gejstlige gør på plejehjem, i psykiatrien, i fængsler, på hospitaler, universiteter og i militæret med mere. Der er allerede i dag tilknyttet og/eller ansat imamer ved danske fængsler og hospitaler.

Islamisk åndelig omsorg ligger ikke eksplicit, men implicit i islamisk teologi og er ikke blevet egentligt systematiseret til en fagdisciplin, sådan som det er tilfældet med den kristne sjælesorgstradition. Men det er på vej på i Vesten og muslimske lande.

Specialet giver et teologisk indblik i, hvordan man ser på begreber som ånd, sjæl og hjerte. Det belyser den holistiske tilgang i islamisk teologi, som ikke adskiller sociale, psykologiske, fysiske og åndelige dimensioner blandt andet på grund af den centrale placering af ”tawheed”-tankegangen (Guds enhed) og det faktum, at islam ikke er en religion, men en levevej.

I beskrivelsen af islamisk åndelig omsorg i en dansk sammenhæng inddrages et dansk omsorgsprojekt på hospitalerne, nemlig Etnisk Ressourceteam. Specialet slutter med at give fire overordnede bud på indfaldsvinkler til islamisk åndelig omsorg.

SÆRLIGT BLIVER DER lagt vægt på menneske- og livssyn ved den islamiske praksis vedrørende den åndelige omsorgspraksis. At se mennesket som Guds skabelse, at møde den anden der, hvor den anden er, at sprede barmhjertighed til alle og påmindelsen om, at endedestinationen er hos Gud, er de fire indfaldsvinkler, der bliver italesat i konklusionen, som også kan ses som en praktisk måde at tænke islamisk teologi på.

Med fokus på de mange standarder, og patient- og pårørendeomsorg i det danske sundhedsvæsen, er det vigtigt, at alle kan få adgang til lige åndelig omsorg og støtte - i gode og svære tider. Det er også vigtigt, at man kan møde en person, der kan skabe tillid og genkendelighed i mødet. Her kan det at have den samme tro og livssyn være helt centralt.

Jeg husker, hvordan Etnisk Ressourceteam matchede en ung og uledsaget swahili-talende, kristen kvinde, der havde en tumor. Hun læste Bibelen med en fra teamet, som talte hendes sprog og delte hendes religiøse overbevisning. Ligesom man kunne tilbyde en tyrkisk familie muligheden for at få en tyrkisk-talende imam til at komme op og snakke om behandlingsstopspørgsmålet.

Naveed Baig er imam og har for nylig opnået en MA-grad i sjælesorg