MENS JEG VAR UNG, viste fjernsynet indimellem reportager fra USA om purunge mennesker, som ved hjælp af løfter om hjertevarme, fællesskab og evig frelse var blevet lokket ind i nogle usle kristne sekter, som nu holdt dem som frivillige slaver.
Den eneste måde, hvorpå man kunne rive dem ud af sekternes kløer, var at fjerne dem fra deres omgivelser og køre dem ud til et hemmeligt sted. Derude kunne man så indlede et ofte månedlangt, tålmodigt arbejde med at ”vaske hjernevasken væk”; at få dem tilbage til livet.
En aldeles essentiel del af denne debriefing var, at man som en selvfølge tog Bibelen fra dem. For det var jo i denne bog, at selve hjernevasken havde sit indirekte udspring. Bibelen var den eneste bog, de måtte læse. Ja, så meget som at røre ved anden litteratur, som ikke lige var forfattet af sektens guru, var en synd, for litteratur i almindelighed er Djævelens værk, var de blevet fortalt. Bibelen var således for disse hjernevaskede blevet det narkotikum, den dope, som holdt dem kørende i deres sølle liv.
På samme måde som disse unge hjernevaskede blev fastholdt i sekten af Bibelen - på samme måde holdes unge islamister i dag af Koranen fastholdt i deres verdensbillede.
I dag er der ingen myndigheder hverken herhjemme eller i USA, der kunne drømme om at tage Koranen fra en tilfangetagen radikaliseret muslim.
Nej, man går såmænd den modsatte vej! Det første, en fængslet islamist beder fængselsvæsenet om i dag, er Koranen - og det næste, han beder om, er at hans imam kan komme på besøg hos ham i fængslet. Begge dele bevilges beredvilligt og omgående. Med andre ord fodrer man ham så at sige med præcis den dope, som gjorde ham vanvittig.
Selv på Guantánamo var man fra de amerikanske myndigheders side stærkt optaget af, at de tilfangetagne havde nærmest konstitutionel ret til at fortsætte misbruget af deres narkotikum. Ikke noget kønt syn at opleve i fjernsynet, hvordan disse orangefarvede, hjernevaskede unge traskede rundt i deres bure, suttende på deres dope: deres statstildelte koran.
Det er på tide, at vi indser, at når det gælder bekæmpelse af islamisk terrorisme, er Koranen og imamerne ikke en del af løsningen, men problemet.
Jeg vil derfor nu foreslå regeringen, at de radikaliserede unge, som er fængslet, fratages retten til at have Koranen med i cellen. Og så i stedet give dem fuld adgang til al den vidunderlige litteratur, alle disse herlige diamanter, som fængselsbibliotekerne formelig bugner af. Det er på den måde, syge bliver raske.
Søren Espersen er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti