I WEEKENDEN ringede min ven, en pakistansk præst, til mig og fortalte mig med grådkvalt stemme om, hvordan kristne både fra hans egen og andre menigheder var blevet angrebet af muslimske horder, der havde brændt både mænd, kvinder og mindst to børn levende.
I løbet af blot en måned er der sket to horrible og oprørende angreb på kristne i Pakistan, først i Kasur-området nær storbyen Lahore og nu sidst i området omkring Gojra i nærheden af Faisalabad, begge steder i provinsen Punjab. Begge steder har jeg tidligere besøgt som led i regelmæssig inspektion af Dansk Europamissions hjælpeprojekter i Pakistan.
De to angreb på kristne ligner hinanden på den måde, at et helt kristent lokalsamfund bliver overfaldet og totalt ødelagt af rasende, fanatiske muslimer. Det er som sagt kun en måned siden, et andet angreb fandt sted, men ved det seneste angreb blev det ikke ved materielle ødelæggelser og vold, hvor snesevis blev kvæstet. Foreløbig er otte kristne rapporteret dræbt, heriblandt som sagt mindst to børn. De blev brændt til døde, da pøbelen satte ild til de kristnes huse.
DET FØRSTE ANGREB blev udløst af, at nogle kristne havde bedt en muslim om at flytte sit køretøj, som blokerede vejen. Det blev opfattet som en fornærmelse, at sådanne "sweepers" tillod sig at tiltale muslimer på den måde. "Sweepers" er folk tilhørende de laveste kaster, hvis plads i samfundet er at feje og holde rent, mens muslimer opfatter sig selv som højerestående væsener, som kristne skal bukke og skrabe for. De fleste kristne i Pakistan tilhører det laveste samfundslag.
Denne anmodning fra en enkelt kristen om ikke at blokere vejen blev altså besvaret med nærmest total ødelæggelse af et helt kristent lokalsamfund. Alt af værdi blev ødelagt eller stjålet.
I den seneste hændelse, der omfattede flere landsbysamfund, var der opstået et rygte om, at kristne havde vanhelliget Koranen. Dette blev altså gengældt med både ødelæggelse og mordbrand. Det er tvivlsomt, om de ansvarlige nogen sinde bliver fundet og dømt for deres forbrydelse. Som muslimer mener de ikke, at de har gjort noget forkert. De har blot forsvaret Koranens og deres profets ære.
I begge tilfælde har ekstremistiske muslimer spillet en hovedrolle, idet de blandt andet via opråb gennem den lokale moskés højttalere udslyngede deres falske anklager mod de kristne samt deres opfordringer om at angribe dem. Man må spørge sig selv, hvor i Koranen eller den islamiske tradition man finder noget, der retfærdiggør mordbrand på sagesløse som gengæld for forbrydelser, der end ikke er bevist.
ISLAMISTERNE I Pakistan har tilsyneladende kun én dagsorden i øjeblikket: at skabe så megen ravage, de kan, for at bevise det nuværende politiske systems uduelighed for derefter at vælte det, tage magten og indføre sharialov og -orden.
Der er stort behov for forbøn, både for den nuværende regering i Pakistan, der fordømmer den slags angreb på kristne, og for de kristne i landet, der i stadig højere grad må leve med angst for, hvornår og hvor islamisterne næste gang vil slå til.
I solidaritet med de kristne i Pakistan må vi stå sammen og protestere, blandt andet over, at regeringen endnu ikke har taget skridt til at afskaffe den berygtede blasfemiparagraf i loven. Den bruges næsten udelukkende til at tyrannisere de kristne, og den fremmer et klima af mistænksomhed og disharmoni, hvor der er meget kort lunte til at muslimsk vrede eksploderer i voldsorgier mod den lille, nærmest forsvarsløse kristne minoritet.
Henrik Ertner Rasmussen Generalsekretær i Dansk Europamission
Postboks 60
Bagsværd