Prøv avisen
Debat

Jeg kunne aldrig drømme om at kalde nogen for islamofob

Programdirektør for DR, Mette Bock. Foto: Martin Dam Kristensen

Sørine Gotfredsen har ikke nødvendigvis ret i, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam - og let risikerer at få betegnelsen ”islamofob” klistret i panden, skriver Mette Bock (LA)

Sørine Gotfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få betegnelsen ”islamofob” klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Jeg nærer stor respekt for Sørine Gotfredsen, men jeg har meget vanskeligt ved at se, at det forholder sig sådan. Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende national-konservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ”naivist” klistret i panden.

Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de unuancerede og forenklede modsætninger, vi er så tilbøjelige til at forfalde til, når vi ængstes. Enten er man for eller imod. Det er os eller dem. Enten er man realist eller naivist. Enten bifalder man ukritisk al satire, eller også er man modstander af ytringsfriheden. Enten er man for ubegrænset indvandring, eller også vil man gøre Danmark til et lukket fort. Kristne er gode, og muslimer er onde.

Jeg kender imidlertid fundamentalistiske tolkninger af kristendommen, som jeg tager skarpt afstand fra, ligesom jeg møder moderate muslimer, hvis tro på ingen måde udgør en fare for hverken mig eller andre.

Gotfredsen har i sin islamkritik også henvist til Luther, hvis menneskesyn var gennemsyret af troen på menneskets iboende selviskhed og den syndige natur.

Luthers menneskesyn bliver af og til mistolket, så det nærmer sig sin egen karrikatur. Menneskets vilje er ganske rigtigt ifølge Luther trælbunden i forhold til frelsen, der alene beror på Guds nåde. Men i forhold til dette menneskeliv må vi påtage os et ansvar og træffe valg.

Det enkelte menneske rummer i sig både kimen til godt og ondt. Vi er, med Grundtvigs ord, et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Om det bliver djævelskaben eller uselviskheden, der kommer til at råde, afhænger af uendeligt mange ting. Opvækst, sociale forhold, muligheden for at deltage i fællesskaber, udstødelse, anerkendelse og meget mere. Men ugerninger kan aldrig undskyldes med henvisning til, at det er ”samfundets”, ”de andres”, ”Vestens” eller ”muslimers” skyld. Det enkelte menneske har et ansvar.

Det, der adskiller mennesket fra alle andre levende væsner, er netop, at vi har en fri vilje til at bekæmpe ondskaben i os selv - og når vi møder den. Vi kan sige nej. Vælge anderledes end det, vi umiddelbart fristes til, fordi vi ved, at der er forskel på godt og ondt.

Det indebærer en forpligtelse til altid se det enkelte menneske og at være opmærksom på nuancerne. Af samme grund kunne jeg aldrig drømme om at kalde nogen, heller ikke Gotfredsen, for islamofob, selvom de ængstes for islam.

Tværtimod vil jeg gerne i fællesskab med de bekymrede bekæmpe enhver form for terrorisme. For intet formål og ingen utopi retfærdiggør anvendelsen af terror eller overgreb på dit medmenneske. Men samtidig fastholder jeg som liberal, at ingen ængstelse må forlede os til hverken kollektiv fordømmelse eller stigmatisering.

Mette Bock er magister i filosofi og medlem af Folketinget for Liberal Alliance