Prøv avisen

Islams mange ansigter

KOMMENTAR: Tro og tvang er uforenelig, også i islam. Det er en udbredt misforståelse, at frafald fra islam skal straffes med døden, Koranen nævner faktisk intet herom

Islam har to ansigter i Danmark,hedder det i Kristeligt Dagblad den 11. marts. Nej - islam har ikke kun to, men mange ansigter. Og selv en »dansk« eller »europæisk« islam vil - ligesom »dansk« eller »europæisk« kristendom - blive ved med at have mange ansigter. Medmindre man da sløjfer både demokratiet og den tanke-, tros- og ytringsfrihed, der både ifølge Koranen (bl.a. 2,256, 10,99-100, 18,29 og 109,6) og den danske grundlov er noget ganske grundlæggende i tilværelsen. En af mine trosfæller besvarede på høringen om folkekirken og muslimer i Danmark, der fandt sted i Landstingssalen den 16. marts, et spørgsmål om dødsstraf for frafald fra islam på en måde, som jeg personligt må tage afstand fra. Hans svar gik ud på, at døds- straffen for frafald fra islam var en gudgiven lov, som mennesker naturligvis ikke kan lave om på - men at spørgsmålet jo så er, om den »frafaldne« virkelig før har været en overbevist muslim! Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvem skal afgøre, om en person er eller har været overbevist troende? Er det ikke et spørgsmål mellem den enkelte og Gud - et spørgsmål, som vi andre dødelige end ikke bør driste os til at gisne om? I virkeligheden er det hele såre enkelt: Koranen omtaler ikke nogen jordisk straf for apostasi (frafald, red.). Den omtaler en persons gentagne frafald og anger (bl.a. i Koranen: 4,137 og 3,85-91), hvilket i sig selv udelukker dødsstraf. Dom og straf henlægges ganske utvetydigt til det Hinsidige (bl.a. 3,90-91, 3,106, 3,177-178, 4,59 og 4,137). Når man op igennem historien traditionelt har straffet frafald fra islam med døden, er forklaringen, at man (som f.eks. al-Ghazzali) har forbundet frafald fra troen med forræderi. Det har måske haft sin berettigelse, dengang menigheden bestod af nogle få hundrede eller tusinde sjæle omgivet af fjendtligsindede stammer og folkeslag. Men kan man tale om forræderi, når den muslimske menighed i vore dage tæller mere end en milliard sjæle? I øvrigt nævner Koranen også landsforvisning som en anden mulig straf for forræderi (5,35-36). Og den pointerer, at den, der forlanger den mildeste straf, når der er flere alternativer, eller storsindet tilgiver uret, vil blive belønnet af Gud (bl.a. 5,48, 39,18 og 42,40-43). Hvis et gudsforhold påtvinges under dødstrusler, producerer man hyklere - og de er ifølge Koranen de værste af alle skabninger (bl.a. 2,8-20)! Tro og tvang er uforenelige. Jeg lægger trygt dommen over mit eget og mine medmenneskers tro, liv og levned i Guds hånd. (For yderligere information om islam, se bl.a.: 1) Murad Hofmann: Der Islam als Alternative. München 1995, pp. 97-102. 2) Ann Elizabeth Mayer: Islam and Human Rights, Colorado 1994, pp.149-174. 3) S.A. Rahman: Punishment of Apostasy in Islam. Lahore 1972. Aminah Tønnsen, Gl. Kongevej 167, Frederiksberg