Har store internet-virksomheder som Google fået for stor magt?
”Ja, det må man bestemt sige – alene i og med, at det i Europa er 90 procent, der bruger Google som søgetjeneste. På den måde får Googles beslutninger – om eksempelvis at bestemte organisationer ikke kan blive indekseret via deres tjenester og dermed ikke er med i søgninger – en stor magt over hele befolkninger.”
Er det et problem?
”Som udgangspunkt må private virksomheder selv sætte grænserne for, hvad deres tjenester skal bruges til. Men der er undtagelser. Når virksomheder får den størrelse, som Google og Facebook har, skal man være meget påpasselig med, hvad man gør. Hvis det drejer sig om Googles søgemaskine og Facebook, som begge i høj grad er adgangen til information for mange borgere, så synes jeg, at de skal være meget tilbageholdende med at smide bestemte organisationer ud. Medmindre det er organisationer, der er dømt ulovlige af en domstol.”
Hvilken betydning kan det få, at virksomheder som Google vælger at konfiskere domænenavne og lukke hjemmesider for bestemte politiske grupper?
”Det betyder nok, at deres (all-right-bevægelsens, red.) synspunkter får lidt vanskeligere ved at komme igennem i den offentlige debat, især hvis denne boykot også fungerer i Googles søgemaskine, og links til disse hjemmesider derfor ikke vil dukke op.
Men så længe det i princippet kun er Google selv, som tager beslutningerne, og det ikke er som i Europa, hvor Google bliver presset af forskellige regeringer, så har jeg sådan set langt hen ad vejen sympati for de forretningsmæssige beslutninger, som Google træffer.”
Men kan det ikke få nogle alvorlige demokratiske konsekvenser, når Google vælger, hvilke domænenavne de vil registrere?
”Google skal selvfølgelig tænke på, at de har en sådan størrelse, at de beslutninger, de træffer, meget let kan komme til at påvirke hele samfundet. Men så vidt jeg ved, har Google ikke udelukket dem (alt-right-grupper) fra deres søgemaskiner. Det vil være et noget mere vidtgående skridt end ikke at ville registrere et domæne.
Men problemet for en virksomhed som Google er, at man kommer til at træffe moralske beslutninger ikke kun for sin egen virksomhed, men også for hele befolkningen. Og man derfor kommer til at mindske befolkningens muligheder for at få kendskab til de her synspunkter.
Og er det rimeligt, at en privat virksomhed med så stor magt skal træffe de beslutninger? Det vil jeg gerne stille mig tvivlende over for, uanset hvor usympatisk man vil finde disse højreradikale bevægelser. Problemet er jo, at man kan starte en glidebane – og hvor ender den henne? Hvem vil man udelukke næste gang?”.
Så konsekvensen kunne være, at det kommer til at gælde andre holdninger, som ikke er accepteret i den almene offentlighed?
”Ja, og især hvis det også kommer til at gælde for Googles søgemaskine, som jo er indgangen til information for mange mennesker. Hvis Google nedprioriterer links til hjemmesider i deres søgemaskiner, så kan det få store konsekvenser for befolkningens adgang til information.”
Er der forskel på, hvordan man tackler sager om indhold på internettet i henholdsvis USA og Europa?
”Den model, man bruger i Europa, er om muligt endnu mere problematisk. Her har man nogle nationalstater, der dybest set presser Google og Facebook til såkaldt frivilligt at fjerne indhold, som næppe i alle tilfælde vil være ulovligt, hvis det kom for en domstol. Men som man blot finder upassende og uhensigtsmæssigt ud fra en eller anden uklar bias mod bestemte holdninger, hvad enten det er højreekstremisme eller radikale islamistiske bevægelsers påståede opfordringer til terror. Og det er, synes jeg personligt, en farligere udvikling end den amerikanske.
Fordi det ikke sker på den traditionelle, åbne og demokratiske facon inden for retsstatens principper, hvor det er uafhængige domstole, som dømmer indhold ulovligt, og hvor man først derefter fjerner indholdet.”