Ja eller nej til forbehold? Her er de vigtigste argumenter ifølge Socialdemokratiet og Enhedslisten

På onsdag skal der stemmes om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Her forklarer medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Enhedslisten, hvorfor det bør være et ja og et nej

Ja eller nej til forbehold? Her er de vigtigste argumenter ifølge Socialdemokratiet og Enhedslisten
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix. .

JA - så Danmark kan blive fuldt og helt en del af EU’s forsvarssamarbejde

Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Den 1. juni skal vi til folkeafstemning. Vi skal beslutte, om Danmark fuldt og helt skal være en del af det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. Med andre ord stemmer vi om at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Mange er stadig i tvivl – måske er du også?

Vi kommer alle tre til at sætte kryds ved ja. Vi vil gerne afskaffe forbeholdet, så Danmark fuldt og helt kan blive en del af EU’s forsvarssamarbejde. Her er vores tre vigtigste argumenter for at sætte kryds ved ja:

1. Verden har ændret sig – det kræver nye politiske svar.

Da Rusland angreb Ukraine den 24. februar i år og startede en ny angrebskrig i Europa, var det ikke kun vores sikkerhed, men også vores verdensorden, der blev rystet. Putins aggressioner understreger, at der er brug for, at vi står sammen i Vesten. Det gælder i Nato, men det gælder også i EU. Vi kan se, at vores nabolande Sverige og Finland deler den overbevisning. Begge lande er allerede med i EU’s forsvarssamarbejde og søger nu om optagelse i Nato.

Tiden er ikke længere til forbehold. Vi skal vise sammenhold, og Danmark skal være med, alle de steder vi kan. Derfor stemmer vi ja.

2. Det er i Danmarks interesse at deltage i EU-missioner.

Forsvarsforbeholdet holder Danmark uden for EU-missioner. Vi er blevet sendt hjem fra bomberydningsmissioner i Bosnien og fra missioner, der bekæmper pirater ud for Afrikas kyst for bare at nævne to eksempler. Og det er ikke ligegyldigt. Danmark har en klar interesse i at være med til at opretholde fred i vores nærområder - for eksempel i Bosnien - og i at bekæmpe pirateri, hvor danske handelsskibe sejler - for eksempel ud for Afrikas kyst.

De missioner, som Danmark i dag kan deltage i gennem Nato og FN, har ikke samme fokus og formål, som EU-missionerne har. Derfor stemmer vi ja.

3. Nato-samarbejdet er ikke nok.

Nato er en vigtig allieret for Danmark, men vi kan ikke lægge alt ansvaret her. Husk bare for få år siden, hvor USA’s daværende præsident Donald Trump gjorde Nato-samarbejdet usikkert. Samtidig har EU-samarbejdet af gode grunde et større fokus på EU’s nærområder. Her handler forsvarssamarbejdet om at sikre stabilitet og fred, så færre mennesker drives på flugt og tager den farefulde færd mod Europa.

Der er brug for at Danmark både er med i Nato og i EU’s forsvarssamarbejde. Derfor stemmer vi ja.

Dette er vores tre vigtigste argumenter for at sætte krydset ved ja. Vi håber, du måske er en anelse mindre i tvivl nu? Om ikke andet, håber vi, at du får deltaget i valget og sat dit kryds. Din stemme er vigtigt.

NEJ - EU’s militære politik er ikke noget at råbe hurra for

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet

Der siges meget i debatten om, hvorvidt det danske forbehold skal afskaffes eller ej. Det skorter eksempelvis ikke på de pæne ord og de store visioner for, hvad EU’s militære politik bør være.

At have drømme og visioner er essentielt, men når det gælder noget så vigtigt som hvorvidt vi skal afskaffe forbeholdet, så skylder vi os selv at prøve at skære igennem de pæne ord.

Når vi beslutter os den 1. juni, bør det ikke kun være på baggrund af, hvad nogle politikere siger, de godt kunne tænke sig – nej, det bør også afhænge af, hvordan EU’s arbejde på området allerede er. Hvis men ser på det, opdager man hurtigt at det i praksis ofte adskiller sig fra de forestillinger, især visse politikere fremsætter.

1. Det handler det ikke om

Hverken afstemningen eller EU’s militære dimension handler om forsvaret af EU-landenes territorier, eller om at beskytte nabolande. EU-traktaterne indeholder en forpligtigelse til at hjælpe hinanden i tilfælde af angreb, men den gælder uanset om der er et forbehold eller ej. EU’s militære projekter har aldrig fokuseret på territorial forsvar, men snarere på missioner uden for Unionens grænser.

2. Det handler det om

I stedet handler EU’s militære politik og arbejde langt mere om indsatser i tidligere kolonier uden for Europa. Ser man på hvor EU er og har været henne, så er 75 procent af alle missionerne enten gået til Afrika eller middelhavet.

3. Kold geopolitik og kyniske egeninteresser

Her vil nogle idealister måske sige, at det handler om fred, demokrati og stabilitet. Jeg ville ønske det var sådan, men i realiteten handler det ofte langt mere om kold geopolitik og kyniske egeninteresser.

Der er måske heller ikke helt tilfældigt, at missionerne så ofte går til tidligere kolonier, og kolonier hvor der er ressourceadgang på spil for EU lande og deres firmaer. Sidste år anslog miljøorganisationen Greenpeace at omkring to tredjedele af EU's militære missioner kan sættes i forbindelse med adgangen til fossile brændselsressourcer, som olie og gas.

Det er sandt, at verden forandrer sig, og det gør EU’s militære politik også, og sandheden er, at ingen rigtig ved i hvilken retning det vil gå. Men hvis den hidtidige praksis er noget at dømme ud fra, så bliver det næppe så pænt, som nogle prøver at lade som om – og det vil i praksis have meget lidt at gøre med reelt forsvar af landene.

Derfor bør man stemme nej, 1. juni. For som EU’s militære politik er nu, er det ikke just noget at råbe hurra for – eller at fjerne vores forbehold fra.