Psykolog: Ja, staten skal blande sig i folks skilsmisser

Staten og politikerne skal bestemt blande sig i folks skilsmisser og parforhold. Ikke med en moralsk pegefinger, men med en venlig hånd i form af statsstøttede tilbud. Både i refleksionstiden – og lang tid inden, skriver psykolog og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due

Psykolog: Ja, staten skal blande sig i folks skilsmisser
Foto: Leif Tuxen.

I den seneste tid har der udspillet sig en heftig debat om, hvorvidt skilsmisser skal kunne klares med et klik, eller om der bør indføres en særlig refleksionstid.

Debatten er vigtig, og som direktør for Center for Familieudvikling er jeg glad for, at politikere – endelig – er optagede af at skabe de bedst mulige forudsætninger for børns trivsel i familien. Gid dette engagement indikerer en fornyet interesse for dette underprioriterede område.

Selvom debatten har været interessant at være vidne til, har jeg alligevel savnet ét særligt perspektiv. Diskussionen har primært handlet om, hvor hurtigt man skal kunne blive skilt, og ikke i nær samme grad om, hvorledes processen skal være. Man kan sige, at der – i tråd med vores tid – har været mere fokus på form end indhold. Det er uheldigt, for selvom man siger, at tiden læger alle sår, så passer det desværre ikke. Tid læger kun sår, hvis sårbehandlingen er god.

Politikernes vigtigste diskussion handler ikke om, hvorvidt der skal gå tre sekunder eller tre måneder, før man kan blive skilt. Deres vigtigste opgave består i at stille kvalificerede tilbud til rådighed – for eksempel skilsmisserådgivning og kurser i forældresamarbejde – så forældre kan få brugbar hjælp til at håndtere deres udfordringer.

Disse tilbud bør gives til par i refleksionstiden – ikke mindst for børnenes skyld. Men også lang tid før, forældre begynder at overveje en skilsmisse, bør der være statsligt støttet parterapi og parkurser, så mennesker kan få hjælp, inden problemerne er blevet for store. Det er her i den mere forebyggende fase, at prognosen er klart bedst.

Nogle politikere er bange for at blande sig for meget i privatlivets fred. Omskriver man Sartres berømte ord, kunne man dog fristes til at sige: ”Ikke at blande sig er også at blande sig”. For hvis ikke staten blander sig og engagerer sig i at skabe gode betingelser for forældres relation til hinanden, er politikerne med deres ikke-gøren med til at skabe mere usikre opvækstbetingelser for børn. Det medfører mere sårbare børn og et mere sårbart samfund i fremtiden.

Så staten og politikerne skal bestemt blande sig i folks skilsmisser og parforhold. Ikke med en moralsk pegefinger, men med en venlig hånd i form af statsstøttede tilbud. Både i refleksionstiden – og lang tid inden.

Mattias Stølen Due er psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.