Ja vi kan. Obama bringer globalt håb

NÅR OBAMA INDTAGER det ovale værelse, vil der lyde et globalt suk af lettelse. I løbet af de sidst otte år er det lykkes præsident Georg W. Bush og hans neokonservative trosfæller at indfri alle de negative og stereotype fordomme, der findes i verden mod USA. Ingen anden præsident har ødelagt USAs image som han.

Den arv skaber tårnhøje forventninger til præsident Obama. Hans vigtigste opgave bliver at genopbygge USAs omdømme i verden som en magt, der kan andet end anvende rå, militær muskelkraft, og samtidig skal han være i stand til at samle den splittede amerikanske befolkning bag sig.

Efter Bush-æraens fatale fejldispositioner er Obamas politiske råderum så begrænset, at det vil kræve en hårfin balance ikke at skuffe verdenssamfundet. Det forventes, at han ender krigen i Irak ærefuldt og hurtigt, og at han involverer sig seriøst i Israel/Palæstina-konflikten.

DER ER EN GLOBAL politisk evolution på vej, USA er ikke mere alene. Kina, Rusland og Indien dukker i disse år op som modpoler til USA. Den nye verdensorden skaber ikke automatisk større stabilitet. Hverken Kina, Rusland eller Indien evner endnu at agere som supermagt. De er stadig alt for meget på vej udviklingsmæssigt og økonomisk til at påtage sig et sammenhængende, globalt ansvar.

Derfor er Europa den eneste naturlige aktør, når det gælder politiske værdier og evnen til at agere i en verden med flere storpolitiske poler. Den nye verdensorden viser med tydelighed, at Europa er nødt til at tage sig sammen og komme på banen nu. Europa må genopdage sin selvsikkerhed og indtage sin naturlige position ved USAs side. Det skal være som en positiv, ligeværdig medspiller, ikke som et splittet kludetæppe med hensyn til løsningen af udenrigspolitiske problemer og da slet ikke som den underdanige, næsten frygtsomme allierede.

Samarbejdet og relationerne mellem Europa og USA må blive bedre med Obama ved roret. Han vil på trods af det begrænsede politiske spillerum, han kan manøvrere i, gøre en forskel, alene fordi han er den, han er. Han er den første internationale amerikanske præsident . Med en sort, afrikansk far, en hvid mor og en barndom i Indonesien, repræsenterer han den universelle borger.

EFTER ALT, HVAD VI har været igennem med præsident Bush, får vi med Obama et håb om, at han kan bygge bro mellem USA og Østen. I sin bog Audacity of Hope skriver Obama, at han vil skabe en kultur i Amerika baseret på håb i stedet for frygt. Hvis det lykkes, er vi allerede kommet et stort skridt videre, for frygt kvæler fremskridt og ødelægger de demokratiske frihedsrettigheder og bringer en atmosfære af mismod og magtesløshed med sig.

Selvom Obama lever op til sine løfter, så er USAs århundrede ved at udløbe, og det behøver ikke være så dårligt, for vi har brug for et mere moderat, mere ydmygt, men alligevel selvsikkert USA, som kan basere sin politik på dialog og samarbejde.

Lone Skov Al Awssi,
Løvstræde 10,
København K