Jakob Wolf: Ideologisk darwinisme udelukker Gud

DARWINISME: Det er helt hen i vejret at mene, som mange teologer og videnskabsfolk gør, at den darwinistiske forklaring kan suppleres med en tro på en Gud.

Er darwinismen forenelig med tanken om, at verden er skabt af Gud? Det kommer an på, hvad man forstår ved darwinisme. Hvis man ved darwinisme blot forstår det, at alle levende væsener har en fælles oprindelse - arterne er udviklet af hinanden - så er der ingen problemer. Det er en meget sikker viden, og den udelukker ikke tanken om en skabergud.

Men hvis man ved darwinisme forstår dette, at naturens udvikling kan forklares alene ud fra to årsager, nemlig naturlig udvælgelse og tilfældige mutationer, så er den ikke forenelig med tanken om en transcendent skabergud.

Naturlig udvælgelse og tilfældigheder er nemlig immanente årsager. Ifølge denne opfattelse er naturen forklarlig ud fra sig selv og viser ikke ud over sig selv. Har darwinismen ret i det, er det slut med alle forestillinger om en transcendent skabergud. Man kan umuligt forene en immanent, naturalistisk forklaring på naturen med en transcendent forklaring. Det er tvingende logik, og jeg forstår ikke dem, der både mener, at den darwinistiske forklaring i denne forstand er sand, og at der findes en Gud.

Jeg mener, det er helt hen i vejret at mene, som mange teologer og videnskabsfolk gør, at den darwinistiske forklaring kan suppleres med en tro på en Gud. - Ligesom jeg også mener, at bibelfundamentalistisk kreationisme er helt hen i vejret. Kristne friskoler, der ikke vil undervise i udviklingslæren, kan vi undvære - fri os fra dem - mens reflekterede undervisere, der sætter spørgsmålstegn ved darwinismen som en pseudoreligiøs ideologi, i høj grad er påkrævede.

Jeg mener kun, at man kan have tillid til tanken om en transcendent skabergud, hvis man kan pege på træk ved naturen, hvor den viser ud over sig selv, og som principielt ikke kan forklares ud fra de to immanente, darwinistiske årsager.

Det kan man imidlertid. Man kan nemlig pege på det træk, at alle levende organismer er organiseret i selvregulerende helheder. En celle, en plante, et dyr er en organiseret helhed af samvirkende dele. Det kan sammenlignes med en maskine. En motor f.eks. består af forskellige dele, en cylinder, tændrør, stempel, ventiler osv., der arbejder sammen om et bestemt formål: at drive en bil fremad. Maskinens formålsrettede virksomhed peger ud over den selv til det menneskelige intellekt, der har skabt den.

På samme måde peger organismernes selvregulerende helheder ud over sig selv til en transcendent, intelligent årsag, der har skabt disse formålsrettede helheder. Sådanne helheders opståen kan umuligt forklares ud fra darwinismens to mekaniske, uintelligente årsager, naturlig udvælgelse og tilfældigheden. Disse helheder kan umuligt opstå ved gradvis modifikation, som darwinismen mener, fordi mangelen på blot en lille del i helheden eller en lille unøjagtighed i delenes funktion forhindrer systemet i overhovedet at virke. Mangler tændrøret, eller er ventilerne utætte, virker motoren slet ikke, og den overlever ikke.

Den naturvidenskabelige forskning består i at skille helhederne ad og finde ud af, hvordan de hænger sammen, og det er muligt, fordi helhederne betjener sig af mekaniske, uintelligente immanente årsager. Tændrørsgnisten er årsag til antændelsen af bezindampen, eksplosionen er årsag til, at stemplet bevæger sig, og det er igen årsag til, at andre dele bevæger sig osv., indtil bilen bevæger sig. Hele dette forløb er forklarligt ud fra mekaniske uintelligente, maskin-immanente årsager, men selve dette, at hele den mekaniske årsagskæde er organiseret sådan, at den tilsammen udfører en formålsrettet handling, er ikke forklarligt mekanisk.

Naturvidenskabelig forskning består generelt i at klarlægge årsag-virknings-forløb. Sådan er den defineret, og det er der ikke noget forkert ved. Det bliver først forkert, hvis man glemmer, at det, man skiller ad, er givne selvregulerende helheder, som ikke er forklaret ved, at man finder ud af, hvordan de fungerer. Denne glemsel indtræder, når den biologiske forskning bliver til en isme, en ideologi, der mener, den forklarer alt. Biologien bliver til darwinisme, en ideologi, der overser noget, og det, den overser, er ikke en esoterisk detalje, men noget centralt indlysende, enhver kan iagttage. Det er så indlysende, at det paradoksalt nok kan overses. Vi kan alle sammen iagttage det alle vegne i naturen.

Tanken om Gud er ikke en rent privat trossag eller blot begrundet i Bibelen. Nej, den udspringer af sig selv af den iagttagelse, at der overhovedet er noget til, og at det, der er til, er organiseret i selvregulerende helheder. Denne tanke står ikke i modsætning til naturvidenskaben, hvis den blot indrømmer, at den i sin forskning forudsætter (og ikke forklarer), at naturen består af selvregulerende helheder. Men den står som sagt i allerhøjeste grad i modsætning til en ideologisk darwinisme.

Jakob Wolf er dr.theol. og lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet