Kunstner: Jeg bifalder forbud mod omskæring, men ikke på bekostning af teenagepiger

Umiddelbart fik forslaget mod omskæring min fulde tilslutning, men jeg er i stigende grad blevet bekymret for formuleringen med det ”kønsneutrale”, skriver journalist og billedkunstner Monica Ritterband

Ligestilling, kønsneutralitet, er for mig som gammel rødstrømpe og feminist i princippet altid godt, men i forbindelse med omskæring synes jeg, det er problematisk.
Ligestilling, kønsneutralitet, er for mig som gammel rødstrømpe og feminist i princippet altid godt, men i forbindelse med omskæring synes jeg, det er problematisk. . Foto: Leif Tuxen.

Er der en indsats, jeg synes er væsentlig, så er det kampen for børns rettigheder. Og for tiden er der rigtig mange behjertede folk på græsrods niveau, som har sat et borgerforslag på agendaen, som handler om en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring.

Umiddelbart fik forslaget min fulde tilslutning, men jeg er i stigende grad blevet bekymret for formuleringen med det ”kønsneutrale”.

Det vil nemlig betyde, at vores glimrende gældende lov, som er et totalt forbud mod pige- og kvindeomskæring, skal ophæves til fordel for en ny lov. Og den nye lov vil, i fald den bliver indført, ligeledes tillade omskæring af piger, fra de er 18 år.

Ligestilling, kønsneutralitet, er for mig som gammel rødstrømpe og feminist i princippet altid godt, men lige her synes jeg, det er problematisk. Borgerforslaget kommer nemlig med ønsker om to modsatrettede handlinger. Og som konsekvens kan det ende med at sælge ud af sikkerheden for de unge teenagepiger.

Min klare holdning er, at et forbud mod omskæring af drenge, som jeg i den grad kæmper for, aldrig må blive på bekostning af et værn omkring de unge piger, omend de lige er nået myndighedsalderen.

Jeg har her nogle overvejelser i forbindelse med det borgerforslag, som ønsker den såkaldte kønsneutrale mindstealder.

Borgerforslaget opfordrer i mine øjne til to modstridende ting på én gang.

1) At øge sikkerheden for små drengebørn i forbindelse med omskæring.

2) At slække sikkerheden for unge piger og kvinder i forbindelse med omskæring.

Det er, som nævnt, især de unge piger på 18-19-20 år, der bekymrer mig mest. Nogle af dem, der kommer fra socialt kontrollerende miljøer, har nemlig ikke helt samme mulighed for at gå egne veje. Familien er en stor og stærk magtfaktor. Og det er traditionelt mere pigerne end drengene, der her er udsat for det strenge opsyn, krav om dydighed med videre. Så jeg mener, at i præcis denne sammenhæng kræver pigerne ekstra support og værn. Situationen er ikke så ligetil.

Og derudover synes jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt i denne kontekst at kæmpe for, at kvinder skal have ret til at korrigere deres underliv. Jeg vil tro, det er de færreste, der af sig selv ønsker at få skåret forhuden af klitoris eller måske endog helt have den fjernet.

Der er jo mange former for kvindelig omskæring. Nogle mindre invasive end den mandlige omskæring, andre sammenlignelige og nogle meget voldsommere, hvor både klitoris og skamlæber med videre fjernes. Og et borgerforslag, der giver en åbning for, at nogle af disse indgreb lovliggøres, vil være et kæmpe tilbageskridt for den hjælp og støtte, Danmark yder til de mest udsatte, helt purunge kvinder og piger.

Loven, som vi fik i 2003, har virket fuldt ud efter den beskyttende hensigt, og der er ingen fornuftig grund til, at den skal ophæves.

Når det er sagt, så opfordrer jeg fortsat til, at man går ind og støtter borgerforslaget, så de afgørende 50.000 støtter kan opnås, idet det vil forpligte Folketinget til at behandle forslaget. Og jeg håber i så fald på, at partierne vil nøjes med at have fokus på de små drengebørns kropslige integritet. Og lade det kønsneutrale opløse sig i det blå.

Det er stærkt presserende, at vi ikke lader Danmarks små drenge sejle deres egen sø. Cirka 2000 små drenge omskæres hvert år herhjemme.

Meget tyder desværre på, at der ikke er et flertal for det nuværende borgerforslag. Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er imod en lovgivning og vil heller ikke fritstille deres medlemmer i spørgsmålet. Men de kan ikke bremse diskussionen og debatten om omskæring. Den er levende, heftig og vedvarende. Og det vil den blive ved med at være frem til næste års valg. Omskæring kan ganske enkelt ikke undgå at blive et markant tema i valgkampen.

Og så er det jo interessant at iagttage, om Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fortsat vil være tonedøve over for de cirka 80 procent af befolkningen, som ønsker en lov, der beskytter små drenges rettigheder.

Monica Ritterband er journalist og billedkunstner.