Kurt Strand: Jeg bliver næsten royalist af ”Frederik IX”

Fire timer i selskab med DR-dokudramaserien om Frederik IX har nuanceret Kurt Strands holdning til Kongehuset

"En forlovelse er en meget, meget vigtig ting for en kronprins. Derfor kan man ikke have, at en forlovelse deklareres af en avis. Det skal være noget, som kongehuset selv styrer og gør," fortæller historiker Jes Fabricius Møller i DR-serien "Frederik IX".
"En forlovelse er en meget, meget vigtig ting for en kronprins. Derfor kan man ikke have, at en forlovelse deklareres af en avis. Det skal være noget, som kongehuset selv styrer og gør," fortæller historiker Jes Fabricius Møller i DR-serien "Frederik IX". . Foto: DR.

”HVAD ER DET HER for noget? Skal det nu til at være aviserne, der fortæller, hvad der foregår i vor familie? Hvad, Frederik?”.

Spørgsmålet bliver stillet med inkvisitorisk blik, da Christian X vil have sin søn, kronprinsen, til at forklare, hvordan Berlingske kan skrive, at en forlovelse med svenske prinsesse Ingrid er nært forestående. Scenen er central i andet afsnit af DR 1’s dokudramaserie om Frederik IX, sendt i aftes med titlen ”Den svære kærlighed”.

De kongelige gestaltes af skuespillere, og undervejs krydsklippes med virkelige klip og kommentarer fra kongehuseksperter og historikere. Blandt dem er Jes Fabricius, kendt fra denne avis’ spalter, og han forklarer i forlængelse af den dramadokumentariske far-søn-scene, at ”en forlovelse er en meget, meget vigtig ting for en kronprins. Derfor kan man ikke have, at en forlovelse deklareres af en avis. Det skal være noget, som kongehuset selv styrer og gør”.

Kongehusets styring fører derfor til, at Berlingske må dementere, selvom nyheden skam er god nok – opfanget af en telefonist med lange ører fra en telefonsamtale mellem slottene i København og Stockholm.

SERIEN OM FREDERIK IX er på fire afsnit: Fra han blev født i 1899 til hans død i 1972. ”Baseret på”, som der står i en slags deklaration før hvert afsnit, ”et omfattende historisk kildemateriale”. Og ”rekonstruktioner og dramatiseringer er en sandsynlig gengivelse af begivenhederne”.

Som seere ved vi derfor ikke, om ordvekslingen om forlovelsen er foregået præcist som citeret. Og det er et dokudramas evige udfordring: på den ene side at skabe et forløb med dramaturgisk fremdrift og på den anden side at gøre det på en måde, så troværdigheden er intakt.

Om Frederik IX-serien lever op til fordringen, er jeg ikke i stand til at bedømme. Men den virker overbevisende rigtig i de i alt fire afsnit, som siden første afsnit søndag den 29. december har været tilgængelige som streaming på DR TV.

I TILGIFT DYKKER SERIEN NED I en række afgørende begivenheder i den nyere danmarkshistorie; fra genforeningen i 1920 over bruddet med samarbejdspolitikken i 1943 og delvis ligestilling i tronfølgeloven i 1953 og frem til 1972, hvor Jens Otto Krag udråber dronning Margrethe II. Sidstnævnte er endda med som gennemgående kommentator og fortæller, hvilket i sig selv er et scoop for serien og dens troværdighed. Men som også illustrerer og sætter tyk streg under den modernisering af monarkiet, der er en slags rød tråd gennem seriens fire afsnit.

Derfor bør selv forbenede republikanere se med. Min egen opfattelse af kongehuset er, at det er en anakronisme, der ikke hører hjemme i et moderne demokrati. Men jeg ved også, at det ikke har politisk gang på jorden at pille ved monarkiet, og fire timer i selskab med Frederik IV har endda nuanceret min holdning. Royalist bliver jeg aldrig. Men måske næsten-royalist.

Kurt Strand er journalist, vært og ekstern producent af ”Mennesker og medier” på DR P1.