Præst: Jeg er bange for nationalismen – men angst skal overvindes med tro

Angst avler nye stærke partier. Europa undermineres af nationalisme. Den er selvforherligende og diskriminerende, skriver Asger Baunsbak-Jensen

Angsten i folkene er ude af kontrol, mener præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen. Angst avler nationalisme. Politikerne lukker grænser og bygger mure, som Donald Trump, der er i gang med at få bygget højere mure på grænsen til Mexico.
Angsten i folkene er ude af kontrol, mener præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen. Angst avler nationalisme. Politikerne lukker grænser og bygger mure, som Donald Trump, der er i gang med at få bygget højere mure på grænsen til Mexico. . Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix.

Jeg er bange for nationalismen. Jeg skriver dette i kirketiden. Det er en prædiken, jeg ikke kan holde. Det er en samfundsanalyse, en psykologisk iagttagelse. Angsten i folkene er kommet ud af kontrol. Jeg ved ikke, hvad vi stiller op med flygtningene. Men jeg ser, at politikerne er blevet bange for deres folk. Politikerne leder ikke. Taler kristendommen til folkene? Hvad lyder fra Jesu mund?

”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende! Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn.”

Nu er angsten den mægtigste kraft i demokratierne. Hvad ser jeg for mig? Internettet forbinder klodens folk, vi diskuterer på Facebook og Twitter, vi ser hele verden. Og bliver bange. Angsten lever dybt nede i folket. De veluddannede regerer i regeringer og firmaer. De siges at have overblik. Men de ser ikke dybt nok. Afstanden mellem top og bund vokser. Så indretter politikerne sig. De gamle idéer er væk.

Angst avler nye stærke partier. Europa undermineres af nationalisme. Den er selvforherligende og diskriminerende. Den er intolerant og knuser frisind og rummelighed. Den førte til Anden Verdenskrig.

Jeg er gammel og husker Hitler og nazismen. Tyskland blev ydmyget efter Første Verdenskrig, og den økonomiske krise i 1930’erne førte til ulykke og angst. Hitler forstod denne angst og formede nationalsocialismen med forfølgelsens vanvid, hvor millioner af jøder blev dræbt i koncentrationslejre. Det er i min tid. Der var kun 20 år mellem de to verdenskrige. De nye nationalistiske partier tordner nu frem, mens de gamle partier svækkes. Socialdemokraterne har haft elendige valg i Holland, Frankrig, Tyskland og Italien.

Nu overtager de gamle partier populisternes løsninger om at lukke grænser. I Danmark lægger socialdemokrater sig nu tæt op ad Dansk Folkeparti. I Tyskland viser de seneste meningsmålinger, at det fremmedfjendske Alternative für Deutschland er større end socialdemokraterne, der nu er trukket i regeringstrøjen. Alternative für Deutschland bliver dermed det egentlige oppositionsparti.

I Holland blev Geert Wilders’ frihedsparti ikke størst ved valget; men den liberale premierminister Mark Rutte er rykket langt til højre. Sverige skal have valg i år. Moderaterne lægger sig op ad Sverigedemokraterne for at tage stemmer fra dem. Italien, hvor Mussolini regerede, er ude i den største krise i nyere tid. USA med Donald Trump med America first sætter toldmure op.

Vi har ikke krise som i 1930’erne. Men den stærkt voksende klasse på bunden af samfundet har et liv i stor usikkerhed med ustabil indkomst og manglende social beskyttelse. Her vokser angsten. Her starter nationalismen. En voksende usikkerhed for millioner af mennesker, som reagerer med fjendtlighed mod indvandrere, som truer deres eksistens.

Det økonomiske system fungerer på overfladen, men det er brudt sammen hos dem på samfundets porøse bund. Her henter nationalismen sin energi. Markedssamfundet har brug for en fleksibel arbejdsstyrke. Det får dem med et usikkert liv til at vokse og fremme nationalismen.

Mistilliden til overklassen er meget stor, men de veluddannede ved magten fatter det ikke. Profitten stiger, de velhavende rager til sig, og de svage synker til bunds. Vreden vokser og er ved at komme ud af kontrol. Demokratiet magter ikke udfordringerne. Nationalismen magter ikke den globale opvarmning. Her magter enkeltstater intet.

Liberalismen lader markedskræfterne råde. Det er elitens ideologi. Den tænker kun på vækst. En voksende gruppe lider og havner i desperation. Her ser vi psykisk sygdom. Vi laver statistik om stress og depression, men ser ikke, at samfundet er sygt.

De økonomisk usikre ser sig uden håb. De tror, at de hvides nationalstater kan redde dem. Men hvad sker der den dag, de opdager, at det er et bedrag?

Imens vinder Kina og er nu på vej til at redde Afrika. Europa må finde tilbage til tæt samarbejde for at redde den gamle verdensdel med dens rødder i kristendom og humanisme. Hvor er de unge? Nu 50 år efter ungdomsoprøret. Bernie Sanders var ved at blive demokraternes præsidentkandidat i USA og fik de unge vælgere bag sig. Jeremy Corbyn overraskede ved det britiske valg i 2017 med en venstreorienteret politik, der fandt tilslutning hos de unge og samfundets svageste. Hvor er de unge i Danmark? Jeg begyndte med en prædiken. Jeg slutter med en prædiken.

Syrien har nu haft krig længere, end Anden Verdenskrig varede. Hvem skaber fred her? Når vi ikke magter det, må vi ikke lukke grænserne, når Syriens mange millioner er på flugt. Jeg savner kirkens folk. Jeg savner, at de følger i Jesu fodspor. Jeg savner dem i den demokratiske debat. Jeg savner dem i kamp for fred.

Angst skal overvindes med tro.

Asger Baunsbak-Jensen, præst og forfatter.