Kære meddemokrater, kære folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) med flere.
Jeg er først og fremmest kristen. Dernæst mor og kvinde. Dernæst dansker og demokrat. Må man være det?
Jeg er fortvivlet over, når mit danske demokrati forbyder kvinder med bestemte hovedbeklædninger at gå frit på gaden. Fordi de ligesom jeg sætter deres tro over det danske demokrati.
Jeg er fortvivlet over, at mit danske demokrati har valgt, at forældre kan vælge, at det barn, de venter, ikke må leve. Eller når mit danske demokrati seriøst overvejer at forbyde forældre at omskære deres drengebørn. Jeg er fortvivlet, når en god socialdemokrat som Mattias Tesfaye mener, at ”mange integrationsproblemer bunder i konflikter mellem muslimer, der har forskellige opfattelser af, om de er ’danskere først og så muslimer’, eller om den muslimske identitet står øverst”. Det kunne jeg læse i Kristeligt Dagblad den 9. oktober.
Nu har det aldrig været udemokratisk at ”have forskellige opfattelser”, tværtimod. Forskellige opfattelser er en dyd for et godt demokrati.
Kære Tesfaye med flere. Når man i tro overgiver sig til at have med en suveræn Gud at gøre, og det mener vi muslimer og kristne at have, så står troen over alt andet.
Et frit land lader det enkelte menneske vælge sin identitet og prioritet frit og selvstændigt, ellers bliver her hult, koldt og goldt.
Demokrati kan hurtigt deformeres. Vi så det under Tysklands nazisme – Hitler blev demokratisk valgt.
Indimellem kan man også have sin tvivl om, hvorvidt de demokratiske regler eller mangel på samme er et fælles gode i deres udformning i for eksempel USA for øjeblikket. Med Donald Trump på præsidentposten kan meget gå grueligt galt.
Jeg vil og kan som kristen ikke påtvinge andre min tro, mine politiske holdninger – eller min tro på, at demokratiet er den bedste styreform. Den fri samtale om demokrati og tro må aldrig forstumme.
Et demokrati, der fører sig frem som hævet over folks trospraksis, er jeg bange for. Jeg er ikke bange for medsøstre med ansigtet dækket til i det offentlige rum. Hvor længe mon jeg må være med i demokratiet med holdninger, der først og fremmest har grund i min kristne tro? Dernæst i min måde at være mor og kvinde på, som i øvrigt er afledt af førstnævnte, og til sidst af at være dansk demokrat?
Jeg vil gerne være med, dog ikke for enhver pris – må jeg?
Hvis jeg for eksempel levede i et demokrati, der mente, at to børn var nok – og jeg derfor skulle have slået mit sidste barn ihjel – så ville jeg have brudt mit lands love og beholdt ham uanset (en nutidig Moseshistorie). Meget er helligt, men ikke demokratiet.
Birthe Nyrup Dahl er sygeplejerske.