Det er forstemmende at se, hvorledes medier og politikere i Vesten snurrer rundt, drejer sig hid og did, for ikke at komme til at sige et eneste virkelighedsnært ord om de islamistiske anslag mod Vesten, der rammer os i disse år i en lind strøm. Men det synes, som om anslaget mod en bar for homoseksuelle i Orlando i Florida, USA, tager prisen for nysprog og eufemismer.
Man prøver hele tiden at finde alle mulige andre motiver end det rigtige. Man kalder det indenlandsk terror, så er det våbenlovsproblemer. Og nu forsøger politikerne, myndighederne og medierne med det psykologiske: Manden var selv homoseksuel, se selv: Han har besøgt sådanne steder gennem flere år samt tilmeldt sig en datingside for homoseksuelle. Underforstået: Han var jo homoseksuel, så han havde problemer med sin selvopfattelse og identitet, og så gik det galt.
Den mest nærliggende forklaring – at han ville undersøge miljøet for i Allahs og profetens navn at kunne sætte ind det sted, det ville forårsage størst mulig skade og ulykke – glimrer totalt i de nysprogsramte medier ved sit fravær.
Nu kører der så historier, der skal vise, at det med det religiøse kun er en overfladisk fernis. Igen: For ikke at tale om islam, som der jo ikke er nogen tvivl om, er problemet her, men det må det så bare ikke være, har man besluttet. Man forklarer således: Se, han svor først troskab på nettet til Islamisk Stat lige før angrebet. Det forstås af alle sådan: Det religiøse var kun overfladisk. Igen må vi sige, at det ernewspeach eller hoved under armen-tale.
For enhver logik ville sige, at han selvfølgelig ikke i lang tid i forvejen melder troskab til Islamisk Stat ud i det offentlige rum, så han tiltrækker sig alle myndigheders opmærksomhed. Så ville han jo slet ikke kunne komme til at udføre sin onde handling. Men medierne er bevidst blinde. Jeg nægter at tro, at det er, fordi de ikke ved bedre. Selvfølgelig gør de det. Men der må ikke tales om problemet.
Ad den vej tror man nu, man kan løse problemet. Eller at det bare forsvinder, hvis man ikke taler om det. Har der nogensinde i historien været en ondskab af denne art, som er gået over ved ikke at tale om det? Gik Hitler væk, fordi, man ikke måtte skrive om ham, eller om behandlingen af jøderne i Tyskland op gennem 1930’erne, også i danske medier? Nej, selvfølgelig ikke.
Var Chamberlains taktik den rette over for Hitler – samme taktik, som Obama anvender over for islamismen? Nej, Chamberlains politik var så langt fra at være den rigtige, at den snarere var den diametralt forkerte og en katastrofe for jøderne og for verden.
Det må være den grundlæggende frygt hos politikere og medier, der får lov at styre hovederne og derfor også handlingerne. Det kommer der næppe noget godt ud af i længden. Hvad værre er: På den måde finder vi aldrig en fælles front mod ondskaben, så vi kan få et begrundet håb om at komme dette ondskabsfulde fænomen til livs, inden det kvæler al frihed og tillid også i den vestlige verden.
Det ser dog ikke ud til , at det vil ske. For hver gang, der sker et nyt islamistisk angreb på en gruppe i vort samfund, mister man hovedet og overblikket og taler kun om denne gruppe – og om mere beskyttelse fremover til denne.
I stedet burde man forstå, at de, som angriber os, samtidig ønsker at splitte os i så mange selvstændigt forskræmte grupper som muligt – grupper, der farer sammen i hvert sit hjørne af samfundet. På denne måde forhindrer vi, at vi i samlet og fattet form kan adressere selve problemet: den udlægning og forståelse af Koranen og Hadith, der forstår alting bogstaveligt, som opfordring til mord på jøder og kristne overalt, hvor de findes.
Man kunne jo lægge frygten til side en stund og begynde at se på de samfund, hvorfra denne opfattelse udgår. Samtlige lande, som kalder sig islamiske, i antal 57, har alle det tilfælles, at de har Koranen og sharia som grundlag for deres samfund, love, lovgivning og retshåndhævelse.
Det betyder de facto, at kristne og andre ikke-muslimer simpelhelt diskrimineres og ikke sjældent udsætte for overgreb og vold, forfordeles til fremtrædende stillinger i det offentlige og det private erhvervsliv og meget andet.
Ligeledes holdes de nede ved hjælp af sharialovene for krænkelse, der meget ofte bruges til at komme med alle mulige beskyldninger mod kristne, der kan kaste dem i fængsel, eller noget endnu værre kan overgå dem, for påståede blasfemiske udtalelser eller handlinger.
Måske ligger en del af forklaringen begravet her: Muslimer opdrages ganske enkelt til at tro, at de er mere værd end alle andre og overlegne med rettigheder, som andre ikke må have, alene i kraft af deres religion.
Den eller de af verdens ledere, der tør tage dette problem op i et handledygtigt verdensforum og holde fast i, at dette skal løses trods skrig og skrål, vil være mere værdig til Nobels Fredspris end både Obama og EU.
Indtil det sker, må vel mange sige: Man bliver så forstemt.
Ole Buchardt Olesen er sognepræst i Gilleleje