Jeg hedder Kristian, og jeg er alkoholiker

Almindelige danskeres og pressens skepsis over for Anonyme Alkoholikere er forståelig. De har jo aldrig selv stået midt i et alkoholproblem. Det har jeg, skriver dagens kronikør

Kristian Ditlev Jensen.
"Når et menneske har mistet alt, så er det menneske et meget sårbart sted. Et skrøbeligt sted. Et umenneskeligt sted. Og derfor bliver de simple ting livsvigtige. Fællesskabet. Nogen at tale med. Nogen at spise med. Nogen, der forstår," skriver Kristian Ditlev Jensen. Foto: Iben Gad og Ben White/Unsplash

Jeg plejer at beskrive det som en af de dér tegnefilmsfigurer, som sætter hælene så hårdt i jorden, at asfalten krøller op foran dem. For det var sådan det føltes.

Denne artikel er en del af en serie:

De Anonyme

Gå til seriesiden

Artiklen fortsætter under annoncen