Flemming Møldrup: Jeg mærker en lyst til forandring

Det er interessant, at når vi får foræret en pause, får nogle af os øje på de strukturerer, vi har skabt i vores liv, skriver Flemming Møldrup i klummen "Liv og meninger"

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Det var ikke meningen, at vi pludselig skulle til at mærke efter, da vi blev sendt hjem den 11. marts. Det var meningen, vi skulle arbejde lige så meget som før, bare hjemmefra. Sørge for, at familien fungerede og holde afstand og spritte af, som vi fik besked på gennem de mange pressemøder. Men én ting er intention, en anden er virkelighed.

I mit liv skete der det, at min kalender lukkede ned i takt med statsministerens nedlukning, mine jobs forsvandt. Og selvom jeg har et par opgaver med mine kollegaer i firmaet, så rækker det ikke til et aktivt arbejdsliv. Og selvom jeg har et par bøger, jeg skriver på for et forlag, dækker det ikke en månedsløn. Men heldigvis er jeg vant til at skrue op og ned for mit arbejdsliv, så for mig var det ikke den store omvæltning.

Men som tiden gik, blev jeg ret rastløs. Så jeg begyndte at gå længere og længere ture i naturen. Jeg har altid været glad for al slags natur og får meget af min energi fra naturen. Så helt naturligt søgte jeg ud i den.

Og mens jeg gik rundt uden for stierne i skovene, mens jeg kravlede ind og ud af min våddragt, mens jeg lavede kaffe på min lille primus og sad på kanten af havet eller i bunden af skoven og drak den, mærkede jeg pludselig en sær ro melde sig i min krop.

Og en ny nysgerrighed med dertilhørende lyst til forandring. Til at gå ned ad en ny vej eller lære noget nyt. Så nu har jeg tilmeldt mig en ny uddannelse. Der var jeg aldrig nået til, hvis min kalender ikke var blevet ryddet på ubestemt tid.

Efterfølgende har jeg talt med andre mennesker, der også har fået øje på noget i deres eget liv. Enten som irriterer dem og skal laves om, eller som – ligesom drømmene om et andet liv – er blevet tydeligere. I hvert fald er forandringer et gennemgående tema.

Det er interessant, at når vi får foræret en pause, får nogle af os øje på de strukturerer, vi har skabt i vores liv. Og på, hvad der virker og ikke virker. På den der lille mislyd, der irriterer os, men som vi måske overhører i en hektisk hverdag, hvor karriere, børn til og fra, indkøb, træning, mand, kone, sex, kærlighed, biler, faste udgifter, huse, afdrag og rejser skal gå op i en højere enhed.

Jeg besluttede mig for at spørge mine mange venner på Facebook, hvad de har savnet og ikke har savnet i den her tid. De fleste svarede, at de har savnet kram, sociale relationer og spontane rejser. De fleste savnede ikke deres stressede hverdag, de mange meningsløse møder, den dårlige chef, stress.

Flere skrev, at de havde opdaget, at de går på arbejde, fordi de skal, og ikke fordi de har lyst. Mange savnede slet ikke at komme tilbage til det hamsterhjul, de forlod den 11. marts, skrev de.

Men skal du egentlig tilbage?, spørger jeg dig så. Tilbage til alt det, du skrev og fortalte mig, at du var træt af? Ja, jeg ved godt, at du har regninger, der skal betales, børn, mand eller kone, billån, kassekredit, to skiferier og en tur til Thailand.

Måske tænker du, det er for besværligt. Men hvad ved du egentlig om det? For har du sagt højt til dig selv og din kone eller mand, at du vil noget andet med dit liv? Hvis ikke, så start der og se, hvad der sker. Og tag så et skridt ad gangen. Jeg tror, de små skridt hurtigt bliver store. Ligesom smilet på dit ansigt.

Gør det nu, du kan godt.

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, radiovært og skuespiller Hassan Preisler og forfatter Dy Plambeck.