DEN 26. APRIL fik min australskfødte svigerdatter afslag på familiesammenføring. Vi har klaget over afgørelsen, men har endnu ikke fået svar.
Jeg undrer mig over flere ting i afgørelsen.
Jeg undrer mig over, at afslaget er givet på grund af ægtefællernes manglende samlede tilknytning til Danmark.
Om tilknytningskravet kan man i den seneste opdatering af nyidanmark.dk læse, at ansøgeren skal have besøgt Danmark mindst en gang og/eller tidligere boet i Danmark med opholdstilladelse. Min svigerdatter, som taler et udmærket dansk, opfylder begge krav. Hun har været gift med min danske søn i 20 år. De har tre skolesøgende børn, som alle er danske statsborgere. Tilknytningskravet bliver tilsyneladende bedømt subjektivt fra sag til sag. Har Udlændingestyrelsen mon ændret praksis, i takt med at stramningerne over for ansøgninger om opholdstilladelse er tiltaget?
Jeg undrer mig over, at min svigerdatter har fået afslag med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens dom om, at 26-årsreglen er ulovlig at bruge, fordi danske statsborgere skal behandles ens. (26-årsreglen medførte, at man kunne se bort fra det samlede tilknytningskrav til parret ved familiesammenføring, hvis den herboende ægtefælle eller samlever havde været dansk statsborger i mindst 26 år, eller hvis man havde haft lovlig bopæl i Danmark i 26 år).
DOMMEN BLEV AFSAGT den 24. maj 2016. Den 28. juni 2016 meddeler politikerne, at Udlændingestyrelsen for fremtiden skal se bort fra denne regel. Reglen står, så vidt jeg er orienteret, stadig i udlændingeloven. Lovforslaget til fjernelse af reglen blev vedtaget i Folketinget den 18. maj i år.
Men da min svigerdatter sendte sin ansøgning via den danske ambassade i Australien den 10. maj 2016, fortalte ingen hende om mulige problemer. Familien rejste i god tro til Danmark den 29. maj 2016.
Institut for Menneskerettigheder skriver den 11. november 2016 i et høringssvar til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at de anser det som klart ulovligt at administrere udlændingeloven, som om 26-årsreglen ikke gælder.
Min svigerdatter får alligevel afslag. Hun har endda afsendt ansøgningen, før dommen fra Menneskerettighedsdomstolen blev afsagt. Jeg undrer mig over, at ansøgningen ikke er blevet behandlet efter gældende love og regler på ansøgningstidspunktet.
JEG UNDRER MIG OVER, at der foreligger et lovforslag omhandlende den såkaldte beløbsordning, hvor en herboende udlænding med arbejde, som er omtalt i positivlisten og/eller har en årlig indtjening på 408.000 kroner også skal gælde danske statsborgere. Min søn er smed og tjener ”kun” 300.000 kroner. En slags diskriminering?
I lovforslaget står, at en udenlandsdansker, der er flyttet til Danmark i forventning om at være omfattet af 26-årsreglen, i en overgangsperiode kan få familien til Danmark under ”visse betingelser”. Mon det også gælder de familier, der allerede har fået afslag og har klaget til Udlændingenævnet? Hvad indebærer ”visse betingelser” mon? Betingelserne skal måske behandles subjektivt sag efter sag, hvilket gør det muligt at lave om på dem.
Jeg undrer mig over, at politikerne kalder de to lovforslag for lappeløsninger. De har angiveligt ikke kunnet nå at gøre det bedre. De har altså haft tid fra den 24. maj 2016. Nu vil de modernisere udlændingeloven og meget prisværdigt bruge tid på at gøre det ordentligt. Den moderniserede lov skal efter planen være klar i juli 2018.
Endelig undrer jeg mig over, at man overhovedet ikke tager hensyn til børnene.
Mine børnebørn på 15, 13 og 6 år er faldet fantastisk godt til i Danmark. Kan deres mor få midlertidig opholdstilladelse, indtil hun kan søge familiesammenføring efter den nye lov om et år? Alternativt skal familien rejse tilbage til Australien og søge igen til juli næste år. Det er bestemt ikke børnenes tarv.
Annalise Lund er tidligere sundhedsplejerske, nu pensionist.