Jesu nærhed

"Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.”

Matthæusevangeliet 20, 21

Sådan synger vi i en kendt salme, og det er jo sådan set den bøn, moderen til Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes, kommer med, når hun beder om pladsen ved Jesu højre og venstre side. Det er så let at opfatte bønnen negativt, men set med positive briller er der jo ikke noget i vejen for at bede sådan. Er der måske noget, der er bedre end at være i Jesu nærhed? At kunne lytte til hans ord, at kunne se hans gerninger, at kunne leve af den kraft, som udgår fra ham?

Sommetider kan vi godt føle, at vi er kommet lige lovlig langt bort fra ham. Så er det da helt på sin plads at bede om igen at være i hans nærhed, og den bøn opfylder han gerne. Der er bestemt heller ikke noget galt i at bede om denne virkelighed for vore børn og andre. Vi vil jo så gerne, at troen på Jesus Kristus også må være deres virkelighed. At også de må eje det liv, som døden ikke kan tage fra os. Det evige liv.

Men det bliver skævt, når det bliver en bøn på bekostning af andre. Når det kommer til at handle om ære og herlighed, sådan som det jo ofte er tilfældet på denne jord. De 10 andre apostle bliver vrede, da de hører de to brødres bøn. Måske fordi det også var sådan, de selv ønskede det? Ønsket om at få en plads, der er lidt vigtigere, og som rummer mere indflydelse og magt end de andres? 

Åh jo, vi kender det kun alt for godt, for sådan er det i den verden, vi lever i. ”Når æren skal deles, er der altid for lidt,” siger vi, og det er den virkelighed, vor Herre Jesus skildrer med ordene om folkenes fyrster, der misbruger deres magt. ”Sådan skal det ikke være blandt jer,” siger han, men sådan er det bare alt for ofte.

I morgen skal vi høre mere om pladsen ved Jesu højre og venstre side og det bæger, som skal drikkes af den, der beder ”Jesus, kom dog nær til mig”. Spørgsmålet er jo, om vi aner, hvad vi i så fald beder om for os selv og andre.

Frede Møller er pastor emeritus.