Prøv avisen
Debat

Ramsdals mentor: Jesu opstandelse er ikke fysisk

"Men afgørende er det at fastholde Jesu opstandelse som en begivenhed. Den skete! Den er bare en begivenhed af en anden art end en historisk," skriver Theodor Jørgensen, der skal varetage det mentorforløb med sognepræst Per Ramsdal, som Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, satte i gang i går. Arkivfoto. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Theodor Jørgensen, der skal varetage mentorforløb med sognepræst Per Ramsdal, tror ubetinget på Jesu opstandelse, men ikke på Jesu fysiske opstandelse. Det gør han af respekt for opstandelsen som det mysterium, begivenheden er

LAD MIG SIGE DET med det samme: Jeg tror ubetinget på Jesu opstandelse, men jeg tror ikke på Jesu fysiske opstandelse. Det gør jeg ikke af respekt for Jesu opstandelse som det mysterium, den er, og som Det Nye Testamentes fortællinger om disciplenes møde med den opstandne er er tydeligt vidnesbyrd om.

Hvis Jesus var fysisk opstanden, hvordan kunne han så gå gennem låste døre og pludselig stå midt iblandt sine disciple (Joh. 20, 19ff.)? Eller hvordan kunne det gå til, at Jesus, da han efter at være vandret sammen med to disciple til Emmaus og være gået til bords sammen med dem pist kunne blive usynlig for dem efter at have brudt brødet (Luk. 24, 13-35)? Og fastholder man, at Jesus var fysisk opstanden, bliver hans himmelfart til den rene absurditet.

HVAD SÅ MED den tomme grav, som alle fire evangelister beretter om? Og hvad med, at der flere steder i opstandelsesberetningerne står, at Jesus spiste sammen med disciplene? Tyder det ikke på en fysisk opstandelse? Nej, det viser blot, at det er umuligt at bringe disse beretninger i harmoni med hinanden.

Deres modstrid med hinanden gør tværtimod mysteriet i Jesu opstandelse tydeligt. Den skikkelse, som disciplene mødte Jesus i, var af en anden art end en fysisk. Paulus ville hævde, at den var åndelig (se 1. Kor. 15), hvad man så skal forstå ved det. Jesu opstandelse forbliver et mysterium og må tros som sådant.

Men afgørende er det at fastholde Jesu opstandelse som en begivenhed. Den skete! Den er bare en begivenhed af en anden art end en historisk. I det teologiske fagsprog karakteriserer man den som eskatologisk.

Den er evighedens nedslag i tid og rum og kan som sådan ikke afledes af en historisk årsagssammenhæng. Den bryder tid og rum, og den foregriber tidernes ende, både når tiden er slut for den enkelte, og når den er slut for verden.

Det understreges ved hver eneste dåb og hver eneste kristen jordpåkastelse med den indledende lovprisning: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”

Det er som sådan, som begivenhed, at Jesu opstandelse er kilden til en håbets og livsmodets fortælling i kristenheden. Det er ikke fortællingen, der lader Jesus opstå. Det er at vende det hele på hovedet.

SOM ESKATOLOGISK begivenhed har Jesu opstandelse et markeret nedslagssted i historien, og det er historisk bevidnet. Disciplene mødte Jesus, de hørte ham, talte med ham og blev sendt ud af ham med evangeliet.

Det er kun ud fra disse møder, det sidste med Paulus uden for Damaskus, at det kan forklares, at kristen mission kom så hurtigt i gang efter katastrofen langfredag. Den var jo Jesus-bevægelsens totale sammenbrud. Det er derfor, at Jesu opstandelse er den konstitutive begivenhed for kristendommen og den kristne kirke og må bekendes og tros som sådan.

Og så et lille ps til slut. Det forekommer mig ikke klædeligt for præstestanden, at adskillige af dens repræsentanter siden Per Ramsdals udtalelser her i bladet har haft travlt med fradømme ham både kjole og krave, før hans sag i det hele taget er blevet behandlet. Det minder om en folkedomstol lig den, som i sin tid dømte Jesus til at blive korsfæstet.