Jonatan Spangs jagt på sandheden er knivskarp satire – som nogle gange kommer uhyggeligt tæt på

Sandheden er ikke en definitiv størrelse, men ofte rammer Jonatan Spang alligevel plet med sine forudsigelser, når han går på jagt efter netop sandheden, skriver Kurt Strand

Ikke bare er Jonatan Spang sjov, ofte har han også ret i sine politiske analyser, skriver Kurt Strand.
Ikke bare er Jonatan Spang sjov, ofte har han også ret i sine politiske analyser, skriver Kurt Strand. Foto: DR.

”Det må være en svær beslutning, om man gerne vil stå helt uden for indflydelse gennem hele Mette Frederiksens tusindårsrige. Eller om man skal råbe ’shotgun’ og møve sig ind i ministerbilen, inden Lars Løkke sidder og fylder det hele ud.”

Den svære beslutning er tillagt Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen i seneste udgave af ”Tæt på sandheden” – sendt i weekenden på DR 2 og tilgængelig på DRTV – og den indgår i et forløb om de igangværende regeringsforhandlinger, turneret af vært Jonatan Spang med vid, bid og overbærende smil.

Satiren driver ned ad studievæggene, men selvom det hele er for sjov, er det skam også ramme alvor. Og det er påfaldende, hvor godt udlægningen af for eksempel begivenheder i de christiansborgske cirkler ofte matcher de politiske kommentatorers analyser. Eller ligefrem rammer plet med forudsigelser, der bliver til virkelighed.

Dermed lever ”Tæt på sandheden” fint op til sin løfterige titel. Nogen endegyldig sandhed findes ikke, men noget er tættere på, end andet er. Det gælder også for de betydeligt mere alvorstunge nyhedsudsendelser, som end ikke med stramme slipseknuder og klaprende stilethæle kan skjule, at heller ikke dér kommer vi andet end tæt på en række mulige sandheder i den hurtigt kværnende nyhedsstrøm.

Sandheden er nemlig ikke, som Watergate-journalist Carl Bernstein pointerede ved et møde i København i 2019, en given størrelse. Flere steder i verden er den endda under stærkt pres, ikke mindst i USA med Donald Trumps lodrette løgne, fordrejning af kendsgerninger og såkaldte alternative fakta. Hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, kan være svært at få styr på, og for medierne er der med Bernsteins ord ikke andet at gøre end at tilstræbe ”den bedst opnåelige version af sandheden”.

Opgaven er ikke nem, for med sociale mediers manglende redaktionelle filtre kan enhver abonnere på sine egne sandheder. Muligheden for en fælles, offentlig samtale fordufter, for hvordan skal det lade sig gøre at tale sammen, hvis vi ikke er enige om, at to plus to er fire. Og ikke fem. Eller tre.

Behovet for efterstræbelse af sandheder, der er funderet i indiskutable fakta, er derfor større end nogensinde. For som der står på en lille granittavle ved dagbladet Informations indgang i Sankt Annæ Passage i det indre København: ”Pressens opgave er i en demokratisk Verden at fortælle Sandheden Morgen, Middag og Aften.”

Ordene, skrevet i 1945, skyldes avisens grundlægger, Børge Outze, og selvom det ikke giver mening at bruge bestemt form om sandheden, er de en påmindelse om den opgave, publicistiske medier står med.

DR 2’s ”Tæt på sandheden” løser med sit drilske blik sin del af opgaven. Den ugentlige rundgang i stort og småt er nemlig satire, når det bedst. Satire af den slags, som ikke behøver at håne, spotte eller latterliggøre, men som elegant holder et spejl op, så vi tydeligt kan se, hvor vanvittigt og grinagtigt det er, meget af det, der er tæt på sandheden.

Kurt Strand er journalist og underviser.