Prøv avisen
Mediekommentar

Skal journalisters holdninger frem i lyset?

Med et dybt suk kommenterede Troels Mylenberg, chefredaktør på Jysk Fynske Medier, i søndagens ”Presselogen” på TV 2 News en beslutning på dagbladet Politiken om, at fagmedarbejdere her fra begyndelsen af oktober må skrive ledere inden for det område, de dækker. At der egentlig ikke er meget nyt i initiativet på Rådhuspladsen i København er – som læsere af denne avis og flere andre ved – ganske rigtigt. Foto: Søren Skarby/Polfoto

Bør journalister have muligheden for at skrive ledere? At dømme efter meldingerne i "Presselogen" er der stadig blandt medieledere en næsten naiv forestilling om, at journalister er fritsvævende organismer, som ingen holdning har til det, de beskæftiger sig med, skriver Kurt Strand

”Han gør jo ikke andet, end hvad mange af os har gjort i årevis…”

Med et dybt suk kommenterede Troels Mylenberg, chefredaktør på Jysk Fynske Medier, i søndagens ”Presselogen” på TV 2 News en beslutning på dagbladet Politiken om, at fagmedarbejdere her fra begyndelsen af oktober må skrive ledere inden for det område, de dækker. At der egentlig ikke er meget nyt i initiativet på Rådhuspladsen i København er – som læsere af denne avis og flere andre ved – ganske rigtigt.

Alligevel giver det anledning til en nyttig diskussion. For at dømme efter meldingerne i ”Presselogen” er der stadig blandt medieledere en næsten naiv forestilling om, at journalister er fritsvævende organismer, som ingen holdning har til det, de beskæftiger sig med.

Selvfølgelig har de det. Og derfor er det et sundhedstegn, at flere medier i de senere år er gået fra anonymitet til i det mindste signaturer under lederartiklerne. Om signaturerne og de dermed navngivne skribenter tilhører et særligt ”lederkollegium” eller netop er fagmedarbejdere med indsigt i bestemte områder, er ikke afgørende.

Den transparens, som lederartiklerne dermed forsynes med, giver læserne gode muligheder for selv at holde øje med, om vedkommende er i stand til at skelne mellem de holdningsbårne og de almindeligt journalistisk bearbejdede artikler.

Og selvom der fortsat findes medier, som hævder at være ”tilstræbt objektive” eller endda ”objektive”, er lige netop diskussionen om lederartiklerne et godt eksempel på, at de selvfølgelig er lige så subjektive som al anden journalistik. Når en journalist skriver en artikel, klipper et radioindslag eller redigerer en tv-nyhed, bliver der foretaget en lang række til- og fravalg.

Ingen journalister har adgang til tykke manualer, der præcist fortæller, hvad der er rigtigt eller forkert, og deres beslutninger hviler – forhåbentlig – på en sum af rutiner, muligheder og fairness.

Uundgåeligt er både proces og slutresultat subjektivt. Men det skal selvfølgelig være faktuelt i orden, redeligt og fair. Eller med et enkelt ord: neutralt.

Derfor er det godt, at journalistikken i stigende grad åbner sig mod omverdenen, som med nye teknologiske muligheder til rådighed har en helt legitim forventning om at kunne kigge medierne i kortene. Og der er ingen tvivl om, at troværdigheden bliver styrket, når transparensen øges. Som når Radio24syv giver medvirkende mulighed for at få adgang til råoptagelser, der efterfølgende er klippet i. Eller når Berlingske jævnligt fortæller i små bokse, hvordan en given artikel er blevet til.

Derfor er det i øvrigt lidt pudsigt, at netop Berlingske ikke har signerede ledere. Endnu. For mon ikke også redaktørerne i Pilestræde med tiden følger en tendens, som langsomt men sikkert spreder sig?

Også dér er der nemlig dygtige fagmedarbejdere og -redaktører, der har en indsigt, som styrker både analyse, argumentation og konklusion i lederartiklerne. Og de mener noget; ganske som alle andre journalister.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.