Dokumentar om pressefrihed er en påmindelse om, at demokrati ikke er en selvfølge

Danske politikere bør minde sig selv om, at de bevæger sig på kanten af benspænd, når de – i heldigvis få tilfælde – forsøger at påvirke vinkling i tv-indslag, kræver optagelser slettet eller nægter at medvirke i interviews, hvis de ikke får spørgsmålene udleveret på forhånd

Lawi Weng (tv.) er journalist på The Irrawaddy i Myanmar, hvor han afdækker magtmisbrug, korruption og forfølgelse af mindretal. Og han fortæller i filmen, som er lavet af den danske dokumentarist Tom Heinemann, hvordan han laver journalistik på trods af gentagne benspænd. Foto: Ritzau Scanpix

”JEG OG MINE kolleger blev arresteret, fordi vi havde interviewet nogle oprørere. Men det er jo vores job som journalister: at samle information om, hvad der foregår.”

Lawi Weng er journalist på The Irrawaddy i Myanmar. Han er én af hovedpersonerne i dokumentarfilmen ”Courage – journalism is not a crime”, som blev vist på DR 2 torsdag aften, på den internationale pressefrihedsdag, med den lidt besynderlige danske titel ”Sandhedens soldater – journalister med alt på spil”.

På Lawi Wengs dagsorden er afdækning af magtmisbrug, korruption og forfølgelse af mindretal. Og han fortæller i filmen, som er lavet af den danske dokumentarist Tom Heinemann, hvordan han laver journalistik på trods af gentagne benspænd:

”Myndighederne kender mig temmelig godt, og de holder øje med mig. Så jeg må hele tiden være forsigtig, når jeg bevæger mig omkring.”

At stille op foran et kamera og fortælle om sin kamp for presse- og ytringsfrihed er modigt gjort af Lawi Weng. Men godt at han gør det, for kun med international opmærksomhed er der i det mindste en chance for at påvirke lande, som har en alternativ definition af, hvad demokrati er.

SAMME MOD præger to andre af dokumentarfilmens medvirkende, de aserbajdsjanske brødre Emin og Mehman Huseynov. Den ene lever i eksil i Schweiz og prøver derfra at støtte den andens kamp hjemme for at give stemme til kritikere af styret i Baku. For Huseynov-brødrene spiller især Facebook en vigtig rolle, fordi de med 300.000 følgere kan nå bredt ud i det aserbajdsjanske samfund.

”Courage – journalism is not a crime” fortæller også historien om tyrkiske Erdem Gül fra oppositionsavisen Cumhuriyet – et af de få tilbageværende frie medier i Tyrkiet. Flere gange har Erdem Gül været dømt og fængslet for artikler, som Erdogan-styret ikke bryder sig om. Og i den kommende uge venter en retssag, hvor han risikerer op til 15 års fængsel for at have afsløret ulovlige våbentransporter fra Tyrkiet til Syrien.

DEN SLAGS lader sig ikke fortælle uden videre. Og da Tom Heinemann for nylig forsøgte at få sin film tekstet til tyrkisk, sagde oversætteren nej. Han ville nemlig ikke medvirke til, hvad han kaldte ”vestlig anti-Erdogan-propaganda”.Hvad oversætteren næppe har overvejet, er, at han med sit benspænd medvirker til at understrege filmens pointe: Undertrykkelse af frie medier er baseret på, at modsigelse ikke bliver tålt.

HEINEMANNS DOKUMENTARFILM er derfor også en påmindelse om, at demokrati ikke er en selvfølge. Også til politikere på den hjemlige scene, som bør minde sig selv om, at de bevæger sig på kanten af benspænd, når de – i heldigvis få tilfælde – forsøger at påvirke vinkling i tv-indslag, kræver optagelser slettet eller nægter at medvirke i interviews, hvis de ikke får spørgsmålene udleveret på forhånd.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.