Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Mangler der presseetik i sundhedsjournalistik?

Rodfrugter er godt for os. Mængden af sundheds- og sygdomsråd i aviser, radio, tv og ikke mindst på nettet er så stor som aldrig før. Men jo mere vi ved, jo større er vores usikkerhed, skriver Kurt Strand. Foto: Martin Slottemo Lyngstad/ritzau

Mængden af sundheds- og sygdomsråd i medierne er så stor som aldrig før, og det kan være vanskeligt at navigere i. En undersøgelse viser, at hver anden har svært ved at finde ud af, hvad der sundt og usundt

DER ER GODE RÅD OM at spise gulerødder, drikke kaffe og ta’ trappen i tre spring. Og så er der bud på, hvad en hævet næsetip, et stik i brystkassen eller konstant hovedpine mon kan skyldes…

Mængden af sundheds- og sygdomsråd i aviser, radio, tv og ikke mindst på nettet er så stor som aldrig før. Men jo mere vi ved, jo større er vores usikkerhed ifølge en undersøgelse, som Mandag Morgen og TrygFonden offentliggjorde i sidste uge – og som blev diskuteret på en konference om sundheds- og sygdomsjournalistik i København.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 44 procent af et repræsentativt udsnit af os synes, at ”det er svært at finde rundt i, hvad der sundt og usundt”. Tallet er vokset fra lignende undersøgelser i 2011 og 2016 fra 25 og 33 procent. Og altså vokset i en periode, hvor mængden af tilgængelig viden er vokset.

Traditionelle nyhedsmedier er fortsat en vigtig kilde til viden om sygdom og behandling, men deres betydning er faldende, fremgår det af undersøgelsen. Samtidig er sundhedsportaler på nettet som for eksempel sundhed.dk og netdoktor.dk vokset, og næsten halvdelen af os bruger dem som kilder til sundhedsviden. Ofte fordi de dukker op i en søgning hos ”doktor Google”, der jo holder sin konsultation åben hele døgnet, året rundt. Og som derfor via sine hemmelige algoritmer har et stort ansvar for at hindre kvaksalvere i at komme højt op i søgningerne.

Men fordi traditionelle nyhedsmedier fortsat spiller en vigtig rolle som formidlere af sygdoms- og sundhedsstof, er det afgørende, at de tydeliggør de forbehold og nuancer, der altid følger med, når opsigtsvækkende forskningsresultater afdækker nye behandlings-former, afslører ukendte bivirkninger eller opfordrer til omlægning af spisevaner. Netop forbehold og nuancer forsvinder ofte i den journalistiske skarpvinkling med begrænset spalteplads eller sendetid.

Et eksempel fra sidste uge illustrerer problematikken: ”Populær medicin kan give hudkræft”, fortalte Politiken på sin forside mandag. Til grund for artiklen lå et forskningsprojekt, som konkluder, at længere tids brug af blodtryksmedicinen hydrochlorthiazid ”øger risikoen for at få den særlige kræftform pladecellekræft i huden med op til syv gange”. Men samtidig blev det understreget, at ingen skal holde op med at tage deres medicin.

Understregningen blev til en opfordring til at ”tale med sin læge”, da Radioavisen samme dag citerede historien. Dermed forsvandt en vigtig oplysning i den nødvendigvis kortere version, som radioen havde plads til.

Eksemplet viser betydningen af, at et forbehold ikke uden videre kan snittes væk, når nyhedsmøllen kværner. Og det illustrerer, at det måske kan være en god idé at skrive krav til sygdoms- og sundhedsjournalistik ind i de presseetiske regler.

Et forslag, som Mandag Morgen-chefredaktør Lisbeth Knudsen kom med, da hun præsenterede undersøgelsen af vores voksende usikkerhed om, hvad der er sundt og usundt.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.