Prøv avisen
Kirkeligt set

Julen er slut. Lad os hoppe med Himmeldronningen ind i 2017

”Problemet med de danske julekalendere er så sandelig ikke, at de kristne motiver er forsvundet. Næh, vi holder jul på trods af de onde kristne,” skriver lektor Bjørn Thomassen i en kritisk gennemgang af julekalendere på DR og TV 2. ”Lad os nu kigge frem,” fortsætter Bjørn Thomassen og opfordrer læserne til at skænke Jomfru Maria, Himmeldronningen, en tanke her på tærsklen til det nye år. – Illustration: Oliemaleri fra cirka 1530 af Giuliano di Bugiardini (1475-1555), ”Jomfru og barn”. The Granger Collection/Polfoto.

Heldigvis er der altid julekalender i tv, som igen blev nationens samlingspunkt

DET ER med blandede følelser, at man kigger tilbage på julen, der nu går på hæld. Fredens tid blev det ikke. Tværtimod.

Heldigvis er der altid julekalender i tv, som igen blev nationens samlingspunkt. Herhjemme fulgte vi trofast med i begge serier. I ”Den anden verden” lykkedes det DR at undlade enhver form for kristen reference. Det blev kritiseret. Personligt var jeg lettet.

Jeg husker stadig 2014, hvor jeg så min første julekalender i 30 år efter at være flyttet til Danmark med min familie. Den lokale skolelærer Ragnar, den eneste kristne person i ”Tidsrejsen”, var en usædvanligt klam og uforløst fyr, der ville forbyde videnskaberne. I en af tidsdimensionerne fik han gennemført en diktaturstat med sig selv i spidsen. Beskrivelsen af det undertrykkende regime, hvor den private ejendomsret afskaffes og menneskesjælen visner, mindede slående om livet under kommunismens ateisthelvede. I DR’s udlægning blev den åndløse diktaturstat derimod diagnosen på, hvordan verden ville se ud, hvis et kristent menneske fik magt. Videnskabens triumf over den undertrykkende kristendom var D(D)R’s ideologiske budskab til de danske familier den jul. Lad os for Guds skyld håbe, at DR fremover lader det kristne tema ligge.

TV 2’S JULEKALENDER i år, ”Ludvig og julemanden”, havde derimod rigeligt med referencer til kristendommen. Den ultimative skurk i serien var nemlig en ondskabsfuld biskop, Stygge Krumpen, den sidste katolske biskop i Vendsyssel før Reformationen i 1536. Han myrder Sankt Nikolaus foran alteret, og udnytter kynisk sine omgivelser til at vinde Marias krone, så han kan herske enevældigt – ligesom den magtliderlige menneskehader Ragnar.

Problemet med de danske julekalendere er så sandelig ikke, at de kristne motiver er forsvundet. Næh, vi holder jul på trods af de onde kristne. Efter at Loke fra den nordiske mytologi netop er blevet kåret til alletiders julekalender-skurk foran Stygge, må det, i den politiske korrektheds navn, forventes, at DR og TV 2 nu vil fremstille hinduistiske, jødiske og muslimske skurkefigurer, som på djævelsk vis vil forhindre de danske børn i at holde jul med mor og far.

Når TV 2’s antikirkelige udlægning af julebudskabet skaber mindre furore, så skyldes det nok, at Stygge Krumpen umiskendeligt er katolsk. Den historiske person Stygge Krumpen var faktisk en af Danmarks sidste katolikker. Fordi han holdt ved sin tro, blev han spærret inde og fik valget mellem at rådne op eller frasige katolicismen og underskrive et kongelig-luthersk forpligtelsesbrev. Efter seks års lidelser skrev han under.

Men hvem var Krumpen egentlig? Kildematerialet er sparsomt, blandt andet fordi Christian IV ødelagde store dele af landets klosterarkiver. Håndskrevne dokumenter brænder temmeligt godt, så Christian fik den fikse idé at bruge arkiverne til nytårsfyrværkeri. Magen til idiot skal man lede længe efter. Naturligvis fejrer vi ham nytårsaften, med det storladne helteepos om kongen, der ”stod ved højen mast”.

Skurkebilledet af Stygge er opstået med overgangen til lutherdommen. Thit Jensen prøvede med sin roman fra 1936 at vende billedet på hovedet og blev latterliggjort derfor.

Stygge var som biskop af Børglum indtil 1536 en magtfuld mand, der ved flere lejligheder udfordrede kongen. Stygge havde en elskerinde, Elsebeth Gyldenstjerne, og prøvede ikke at skjule det – tværtimod var han vist en løssluppen type. Han var yderst aktiv i de lokale sogne og støttede ihærdigt udførslen af kalkmalerier i selv de mindste af Vendsyssels kirker. Stygge var en reformvenlig og tolerant bibelhumanist.

Var han også en grusom udnytter af bondebefolkningen, som vi så i julekalenderen? En af de få historikere, der faktisk har tjekket de gængse udlægninger, er Gert Jensen. Som han sagde til Kristeligt Dagblad i 2011, så var Stygge og Elsebeth særdeles ”afholdt af bønderne, som de stik mod myterne behandlede godt både i det daglige, og når der var problemer med penge og sygdom. Det var derimod adelen, som ikke kunne lide den magtfulde bisp, fordi han tog magten fra dem.” Aha! Den samme adel som nedfældede historien om Stygge. En af statens anklagepunkter imod ham i 1536 var netop, at han havde støttet bønderne i kampen mod Christian III.

Så på den vis gav ”Ludvig og julemanden” et glimrende indblik i den systematiske historiefordrejning der i 500 år har formet vor nationale (u)bevidsthed.

NÅ, LAD OS KIGGE FREM. Det gamle år er forbi, et nyt bliver til. Er der kristne elementer at spore i nytåret? Herhjemme holdes den 1. januar helligt, så vi rituelt kan udfase tømmermændene med chips og skihop i fjernsynet. Intet virker mere beroligende end skihop. Ned af bakken kører de. Så flyver de. Så lander de. Klap. Hop. Og så siger statsministeren et eller andet ligegyldigt.

Her kan det måske være på plads at minde om, at den 1. januar er julens ottende dag. Den symbolske vigtighed heraf fastslås i Lukasevangeliet (2, 21): ”Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.”

Det med ”moders liv” har vi nedtonet i Danmark. Når vi ved midnatstid skråler ”Vær velkommen”, priser vi den maskuline ”Fader-Gud” – salmen er renset for henvisninger til den feminine, skabende kraft.

For den katolske kirke er nytårsdag derimod en hellig festdag for Gud-moder Maria, menneske og himmelens dronning. Kirkeskriftet ”Lumen gentium” fastslår således, at ”ligesom Jesu moder ved allerede at være forherliget på legeme og sjæl i himlen er billede og begyndelse på kirkens fuldendelse i den kommende verden, således stråler hun i mellemtiden her på jorden for det vandrende Guds folk som tegn på sikkert håb og trøst.”

Så skænk Himmeldronningen en tanke, når du hopper ind i 2017. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Godt nytår.

Kirkeligt set skrives på skift af sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen , biskop Henrik Wigh-Poulse n, chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen , ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier Bjørn Thomassen samt sognepræst Marie Høgh .

Den onde dronning fra DR's julekalender 2016, spillet af Sofie Gråbøl Foto: DR