Juraprofessor: I omskæringsdebatten er Grundloven på religionsfrihedens side

Et forbud mod omskæring er de seneste år blevet afvist med henvisning til sikkerhedspolitik og hensynet til jødernes lange historie i Danmark. Det principielle forsvar for retten til omskæring fylder til gengæld mindre. Men juraen er på religionsfrihedens side, vurderer professor emeritus Eva Smith

Omskæring er så udbredt, at et forbud formodentlig vil blive afvist ved Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, vurderer Eva Smith. – Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix.
Omskæring er så udbredt, at et forbud formodentlig vil blive afvist ved Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, vurderer Eva Smith. – Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix.

Da Folketinget i går førstebehandlede et forslag om at forbyde omskæring af drenge, var SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Liberal Alliance for. Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har stillet deres medlemmer frit, mens de to partier, der har delt statsministerposten de seneste tre årtier, Venstre og Socialdemokratiet, var imod forslaget, som dermed tegner til at blive nedstemt.

Selv har statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere argumenteret for et forbud, men i et stort interview i Weekendavisen talte hun for to måneder siden indtrængende imod et sådant og henviste til jødernes historie i Danmark. For hende blev sagen klar efter terrorangrebet i 2015, der kostede to mennesker livet, heriblandt Dan Uzan, der stod vagt ved synagogen i Krystalgade i København:

”Det døgn kunne vi ikke beskytte danske jøder. Det står stadig for mig som noget af det værste, der er sket i mit politiske liv,” sagde hun.

For to år siden diskuterede Folketinget ligeledes et borgerforslag om en minimumsalder på 18 år for omskæring. Også dengang stod hensynet til den jødiske historie stærkt suppleret af sikkerhedspolitiske overvejelser.

Ifølge flere medier var den daværende VLAK-regering bange for reaktionerne fra både Israel og den muslimske verden.

Mens de stærke følelser i forhold til jøderne har fyldt meget hos politikerne, har den principielle diskussion om frihedsrettigheder fyldt mindre.

Men ifølge dr. jur. og professor emeritus Eva Smith er det netop en principiel afvejning af hensyn, der er på spil i debatten om omskæring:

”Dels er der hensynet til det lille barn, dels hensynet til religionsfriheden, som den formuleres i Grundloven.”

Her hedder det i paragraf 67, at borgerne ”kan dyrke Gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

”Omskæring strider ikke mod sædeligheden, og synspunktet fra sundhedsmyndighederne har hidtil været, at der ikke er sundhedsfaglige grunde til at forbyde det,” konstaterer Eva Smith.

I den forstand kunne politikerne nøjes med at henvise til de grundlovssikrede frihedsrettigheder, når spørgsmålet blev bragt op.

Og selv hvis et forbud blev vedtaget herhjemme, ville det møde modstand hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vurderer hun.

”Omskæring er så udbredt og findes så mange steder i verden, at et forbud formodentlig vil blive afvist. Men det er ikke prøvet der, så vi kan ikke vide det med sikkerhed.”

Til gengæld ser Eva Smith et problem i argumentationen for et forbud, der ofte tager afsæt i spørgsmålet om barnets kropslige ukrænkelighed.

”Vi påvirker jo vores børn på alle mulige måder. Både socialt og psykologisk danner vi dem på måder, som de ikke kan slippe af med. Nu til dags kan et barn helt ned til 11 år få hjælp til at ændre køn, hvis forældrene bakker op. Men hvad nu hvis barnet fortryder?”

Men selv efter hormonbehandling er kroppen vel intakt?

”Nej, kroppen er ikke intakt efter hormonbehandling, for idéen med at begynde tidligt er jo netop at hæmme udvikling af for eksempel bryster og bløde former. Kan et 11-årigt barn virkelig overskue, hvad det kommer til at betyde? Jeg kender voksne mænd, der som børn legede med piger og som piger, og hvor de voksne tidligt kunne se, at de var homoseksuelle. Som sådan lever de nu, men de har intet ønske om at blive kvinder. Men hvis mulighederne havde været de samme som i dag, ville deres forældre måske have fået dem hormonbehandlet, så de kunne skifte køn. I det lys er omskæring en lille ting.”

Eva Smith noterer sig derudover, at modstanden mod omskæring kun i ringe grad kommer fra de berørte.

”Det er muligt, at jøderne en dag vil anse omskæring som noget voldsomt og ændre praksis. Sådan er det gået med schæchtning , den rituelle jødiske slagtning af dyr. Og selvom det kan tage meget lang tid, kan det tænkes at ske igen,” siger hun.

Men tilbage til den aktuelle politik, hvor flere partier fritstillede folketingsmedlemmerne i afstemningen om forbuddet. Således De Konservative, for hvem lov og orden, herunder også Grundloven, står centralt. Her er Eva Smith klar i mælet:

”Hvis Grundloven skal ind her, er den på religionsfrihedens side.”