Ugens debat: Juridisk kønsskifte for børn, strid om frifindelse i voldtægtssag og højmessens fremtid

I et interview med Politiken advarer den amerikanske forsker Joan C. Williams mod, at politikerne bliver så sygeligt optagede af identitetspolitik, at de kommer ud af trit med de vælgere, hvis stemmer de ønsker. Måske Eva Kjer Hansen skulle nærlæse dette interview inden næste valg, skriver sognepræst Kristian Østergaard i "Ugens debat"

Ligestillings minister Eva Kjer Hansen (V) præsenterede i onsdags regeringens LGBTI-plan, som blandt andet lægger op til, at børn under 18 år skal kunne foretage juridisk kønsskifte. –
Ligestillings minister Eva Kjer Hansen (V) præsenterede i onsdags regeringens LGBTI-plan, som blandt andet lægger op til, at børn under 18 år skal kunne foretage juridisk kønsskifte. – . Foto: Jonas Olufsen/Ritzau Scanpix.

MINE bedsteforældre ligger på Vildbjerg Kirkegård, og jeg kom til at tænke på dem forleden, da jeg i Morgenavisen Jyllands-Posten læste, at ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) foreslog, at børn under 18 år skal kunne få foretaget juridisk kønsskifte.

Min mormor og morfar stemte på partiet Venstre hele deres liv, men det var de næppe fortsat med, hvis de var blevet præsenteret for Eva Kjer Hansens forslag. For som Morgenavisen Jyllands-Postens leder bemærker, er der fra statsmagtens side absolut ingen grund til at bakke om, ”at mindreårige, der befinder sig et sted, hvor kønsforvirring hører med til livet, kan skifte køn efter forgodtbefindende”.

I en kommentar i Morgenavisen Jyllands-Postenbemærker historikeren Henrik Jensen, at partiet Venstre er ved at underkaste sig venstrefløjens identitetspolitik:

”Den seneste mediesag med juridisk kønsskifte for børn viser, at disse værdier har fortalere langt ind i regeringen som et vanvid, der breder sig.”

Feministen Joan C. Williams leverer en verbal kæberasler til den identitetspolitiske fanatisme i et interview med Politiken under overskriften ”Elitens besættelse af kønsneutrale toiletter bragte Trump til magten”. I dette interview advarer den amerikanske forsker mod, at politikerne bliver så sygeligt optagede af identitetspolitik, at de kommer ud af trit med de vælgere, hvis stemmer de ønsker.

Måske Eva Kjer Hansen skulle nærlæse dette interview inden næste valg?

Om seksualitet handlede det også i en dramatisk udsendelse på Radio24syv. Hovedpersonerne er to bekendte i kommunikationsbranchen. Kvinden har anklaget manden for voldtægt i forbindelse med, at hun overnattede i hans lejlighed. Manden blev i februar enstemmigt frikendt i retten, men efterfølgende er Rulle Grabow gået ind i sagen og med en tilsyneladende ukontrollabel trang til at skyde fra hoften slog hun fast, at manden har begået voldtægt, og at hun godt kunne finde på at lække mandens navn.

Kommuni kationsrådgiver Rulle Grabow er gået ind i sag om voldtægts anklager, hvor sigtede er frikendt i retten. –
Kommuni kationsrådgiver Rulle Grabow er gået ind i sag om voldtægts anklager, hvor sigtede er frikendt i retten. – Foto: Leif Tuxen

Selvom Grabow skal forestille at være specialist i kommunikation, lagde hun sig ud med alle i studiet. Grabow var så postulerende og polemiserende i både stemmeleje og standpunkt, at temperaturen på Anna Thygesens indre trykkoger under programmet langsomt bevægede sig op, og det endte med, at direktøren i WeDoCommunication rasende forlod studiet.

For kan man dømme en mand, når landets domstole har frikendt ham?

Højesteretssagfører C.B. Henriques (1870-1957) fik engang frikendt en mand for mord. Henriques fortæller, at han dagen efter træffer dommeren. De bliver begge enige om, at manden formentlig er skyldig, men så føjer dommeren til: ”Der kan De se, hvor rigtigt, vi har handlet. Vi har ikke fulgt det, man kalder overbevisning eller tro på noget; vi har gjort, hvad vi skulle, vi har undersøgt, om der er beviser, eller om der ikke er beviser.”

Eksemplet her er udtryk for klassisk retskultur, men i Berlingske kalder filosoffen Eva Selsing det for ”juraens moralske sovepude”. I forbindelse med voldtægtssagen, der endte med frifindelse, henviser Selsing til, at ”der er noget, der er mindst lige så vigtigt som straf, og det er fordømmelsen (…), når juraen så ofte kommer til kort i sager som disse, så må det rigtige samfund tage over”.

Men kun to mennesker ved, hvad der skete i lejligheden, og juraprofessor Jørn Vestergaard påpeger i Berlingske, at livet er så tragisk indrettet, at hvad kvinden med al ret kan have følt som et overgreb, kan være blevet opfattet som frivilligt samvær af manden.

Højmessen er i vælten for øjeblikket. Mange præster vil ifølge ny rapport gerne selv bestemme, hvilke tekster de skal prædike over, og indrette gudstjenesten efter eget hoved. Stud.theol. Ida Gammelmark Bøgh er i Kristeligt Dagblad helt uenig.

Det er et fortrin og ikke en begrænsning, at høj som lav landet over låner øren til de samme tekster: ”I den ’strenge’ liturgi forsvinder individet nemlig i mængden, og alle bliver lige for Gud,” skriver hun.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Kommuni kationsrådgiver Rulle Grabow er gået ind i sag om voldtægts anklager, hvor sigtede er frikendt i retten. –
Kommuni kationsrådgiver Rulle Grabow er gået ind i sag om voldtægts anklager, hvor sigtede er frikendt i retten. – Foto: Leif Tuxen