Kære kommende gymnasieelev, du er lige nu på vej ind i en rutsjebane. En af de vilde, du ved, en af dem man skal have ret brede skuldre for at kunne prøve. Hvis du er heldig, bliver turen god, men for nogle bliver turen virkelig skidt, og nogle bliver endda så rundtossede, at de brækker sig.
Om det går den ene eller anden vej, har heldigvis ikke kun noget med held at gøre. Det har du selv stor indvirkning på. Du skal bare lige lære at prioritere og kæmpe først.
”Kæmp for alt, hvad du har kært.” Sådan skrev Christian Richardt i en salme i 1867.
En salme, der omhandler de store følelser, og som oftest bruges i forbindelse med disse.
Men sætningen kan også bruges til daglig. Specielt i en tid, hvor unge puster rundt for at opfylde ikke bare deres egne krav til sig selv, men også forældrenes, lærernes, politikernes, vennernes og samfundets krav.
Vi kæmper ikke kun for det, vi har kært. Vi kæmper for alt, og det er en fejl. At kæmpe for alt er umenneskeligt. Noget mennesket slet ikke er skabt til at kunne bære på sine skuldre.
Du kan ikke det hele, så bliver du rundtosset og brækker dig. Derfor skal du lære at prioritere din tid og fokusere på det, du har kært – om så det betyder, at du får karakteren 4 i matematik, fordi det er en af de ting, du ikke har kært.
Samfundet vil sikkert skræmme og true dig med udelukkelse fra alle de fede forlystelser i tivoliet, du havde tænkt dig at prøve, når engang rutsjebaneturen er slut. Men det er her, du skal kæmpe. Kæmpe for det, du har kært, og imod præstationspres, høje snit og karakterkrav. Hvis ikke du kæmper imod, vil tingene ikke ændre sig.
Glæden ved et 12-tal i en opgave uden lidenskab er kort. Den glemmes hurtigt. Måske allerede ugen efter, når de næste tre afleveringer skal laves. Glæden ved et emne, fag eller en sag er derimod en glæde, der varer ved. En glæde for noget, du har kært – den skaber passion, når ting ser mørke ud, og rutsjebaneturen virker lang.
Så derfor, kære kommende gymnasieelev: Kæmp for alt, hvad du har kært!
Freja Gru er gymnasieelev.