Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Kære far: Jeg synes, vi to er gået glip af meget

Jeg tænker nogle gange på, om der var noget, vi to kunne have lavet sammen. Var der noget, du gerne ville have lært mig eller fortalt mig, som du ikke nåede

"Jeg tænker nogle gange på, om der var noget, vi to kunne have lavet sammen. Var der noget, du gerne ville have lært mig eller fortalt mig, som du ikke nåede," skriver kronikøren, der som fem-årig mistede sin far. Genrefoto. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.
"Jeg tænker nogle gange på, om der var noget, vi to kunne have lavet sammen. Var der noget, du gerne ville have lært mig eller fortalt mig, som du ikke nåede," skriver kronikøren, der som fem-årig mistede sin far. Genrefoto. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

”Pas godt på mor” sådan sagde du til os, da falck-folkene hjalp dig ned af trapperne og ud i ambulancen. Det er det sidste, jeg kan huske om dig, før du døde, få dage efter. Jeg var fem år gammel, og jeg synes, vi to er gået glip af meget siden. Det vil jeg gerne fortælle dig lidt om.

Da du døde, blev mor og vi seks børn efterladt alene, og tre måneder efter blev vores lillesøster født. Jeg kan huske, at vi fik hjælp fra familie og naboer den første tid. Og jeg har fået fortalt, at det gav genlyd i sognet, at vi pludseligt stod der, mor og seks, snart syv, børn, uden dig!