Kære julemand: Flygtningepigens fiktive brev til julemanden

A migrant girl shows her doll in the makeshift refugee camp at the northern Greek border point of Idomeni, ...

Jeg ville ønske, jeg kunne dekorere min spinkle brune krop og mit lange krøllede hår med guirlander, så jeg glimter ligesom alle børnenes øjne, når julen nærmer sig. Mine øjne lyste af glæde ved synet af lyset og alle de fredelige og glade mennesker, der nød livet. I Syrien var mørket og døden overalt. Foto: AP Photo/Darko Vojinovic

Jeg er et af Syriens sagte skrig. Jeg flygtede fra en krig, hvor bomber, røg, sult og grusomhed var min daglige menu. Min landsby blev ødelagt af bombefly. Jeg vil gerne starte på ny, og jeg vil aldrig høre lyden af våbengny.

Kære julemand, jeg satsede alt for at leve. Nu er jeg endelig i Jylland, og jeg vil bare være glad og fro. Jeg vil bare genfinde fred og ro. Kære julemand, jeg ved, at jeg en skønne dag vil møde dig på en offentlig plads. Jeg vil sidde på dit skød og fortælle dig min historie og det, jeg føler indeni

Kære julemand

MIT NAVN ER MYRIAM. Jeg er en lille flygtningepige. Jeg går på en folkeskole i Aarhus.

Sidste uge lavede jeg julepynt sammen med mine klassekammerater. Det var hyggeligt. Vi spiste æbleskiver og sang julesange af hjertens lyst. Min danske plejefamilie er rigtig sød mod mig. Jeg får både kalender og adventsgaver.

Kære julemand, jeg skriver til dig, fordi dit væsen rummer godhed, gavmildhed, visdom og trøst.

Jeg blev flygtning uden egen fri vilje. For to år siden kom jeg til Danmark uden min familie. Min far, min mor og min storebror blev dræbt af Islamisk Stat i Syrien. Jeg har ingen skumle planer. Jeg slap væk med frygten i maven og arret i hjertet og sjælen. Jeg slap væk fra blodtørstige tyraner. Jeg slap væk med mine smerter, der skreg i mine søvnløse nætter. Jeg slap væk med mine lidelser og hjemsøgte minder. Jeg slap væk med mine trætte fødder og tårer i øjnene. Med Syrien tog jeg afsked. Jeg vidste, at havet kunne blive et muligt gravsted, men jeg overlevede en voldsom sejltur i en propfyldt gummibåd.

JEG ER KED AF DET over den håbløshed, jeg og millioner af krigsramte børn føler.

Kære julemand, jeg satsede alt for at leve. Nu er jeg endelig i Jylland, og jeg vil bare være glad og fro. Jeg vil bare genfinde fred og ro. Kære julemand, jeg ved, at jeg en skønne dag vil møde dig på en offentlig plads. Jeg vil sidde på dit skød og fortælle dig min historie og det, jeg føler indeni.

Jeg er et af Syriens sagte skrig. Jeg flygtede fra en krig, hvor bomber, røg, sult og grusomhed var min daglige menu. Min landsby blev ødelagt af bombefly. Jeg vil gerne starte på ny, og jeg vil aldrig høre lyden af våbengny.

Kære julemand, min klasse tog også på udflugt til Den Gamle By. Jeg lærte, hvordan man fejrede jul i gamle dage. Det var en lysende oplevelse. Derefter gik jeg en tur til midtbyen. Den var fuld af fortryllende og magiske juledekorationer. Jeg kiggede mod himlen og så et langt funklende bånd af lys, der strakte sig fra den ene ende af Strøget til den anden. Jeg elsker lyset, og alt det, der skinner og glitrer, tiltrækker mig. Strøget lignede mælkevejen.

Jeg ville ønske, jeg kunne dekorere min spinkle brune krop og mit lange krøllede hår med guirlander, så jeg glimter ligesom alle børnenes øjne, når julen nærmer sig. Mine øjne lyste af glæde ved synet af lyset og alle de fredelige og glade mennesker, der nød livet. I Syrien var mørket og døden overalt.

Her færdes jeg trygt, og her vandrer jeg rundt uden gråd og frygt. Her løber jeg med håret flagrende i vinden. Her fik jeg mit første kys på kinden. Her spiller jeg fodbold og håber, at jeg bliver lige så god som Nadia Nadim.

Jeg ved, at vejen til min integration bliver lang og snoet, men jeg vil gøre alt for at blive en god samfundsborger. Jeg er en meget nysgerrig pige, der gerne vil blive dygtig til dansk. Jeg har allerede mange danske venner. Når jeg møder et andet menneske, som taler et andet sprog eller har en anden tro, så griber jeg lejligheden. Jeg har mødt mange dejlige børn på min skole og har dannet mange gode venskaber.

Når vi leger sammen, ser vi mennesket i hinanden. Vi glemmer alle vores respektive interkulturelle og kunstige barrierer. Vi respekterer hinanden, vi bekriger ikke hinanden. Min dansklærer fortalte mig om jul. Hun sagde, at jul er en fest, der handler om kærlighed. Man dekorerer huset med lys, nisser og kugler, man får noget godt at spise, man giver og får gaver, og man danser rundt om juletræet.

KÆRE JULEMAND, jeg glæder mig til juleaften. Jeg ved, at du kommer forbi Aarhus. Men husk nu Syriens børn på din rundrejse. De er ensomme, forældreløse og traumatiserede. De fryser, sulter og lever under umenneskelige vilkår. Jeg håber, at næste år bliver der fred, så de kan smile, gå i skole, danse og synge.

Foråret i Syrien blev malet sort, og duften af jasminen forsvandt brat, da langskæggede monstre brød ud i lys lue. De spredte en hørm af moskus skarp som en barberkniv. De blegnede forårets stråleglans. Vi blev skræmt fra vid og sans. En mørk fremtid i møde i et uvejsomt øde. Der er desværre ikke noget tilbage fra revolutionen. Der er kun krigens inferno og en fred, der stilles i bero. Der er kun monstre med lange, pjuskede sorte skæg. De spankulerer med pisk og sværd i hånden og mumler vers fra Koranen.

Kære julemand, dit hvide skæg er noget helt andet. Det afspejler lys, generøsitet og visdom. Dine ”ho, ho, ho” giver os glæde og spreder varme. Du er et hjertemenneske, der går gennem byernes gader og stræder med en kurv fyldt med søde sager, en sæk fyldt med gaver og et stort hjerte fyldt med kærlighed og godhed.

Lad os plante mange juletræer. På deres grene lander en dag mange svaler langt væk fra bombernes skrald. Lad os håbe på, at lyset bliver stærkere, og mørket svinder.

Lad os håbe på, at alle mennesker søger fryden og det gode. Lad os håbe på, at alle mennesker beskytter vores klode. Mit og mange andres julehåb, før nattens mulm falder som et slør, er, at verden ikke bliver mere skør.

Glædelig jul!

Kamal Ahmane er digter med algerisk baggrund.