”Kære mig som student: Husk på, at...”

Kristeligt Dagblad har i anledning af de udspringende studenter spurgt en række kendte danskere, hvilket råd de ville have givet sig selv som student

Henrik Wigh-Poulsen. -
Henrik Wigh-Poulsen. - . Foto: Bo Amstrup/Scanpix.

”Så ville jeg sige 'Ro på, min dreng!'. At jeg ikke skal bekymre mig så meget over, om jeg vil komme til at lave lige præcis det, jeg synes er spændende lige nu, og at jeg ikke skal være så optaget af, at det hele går hurtigt nok.

Jeg var så frygteligt målrettet og vidste præcis, hvad jeg ville være - journalist på Weekendavisen hurtigst muligt. Det betød, at jeg ofte spekulerede over, hvad der kunne bidrage til, at jeg kom tættere på mit mål, i stedet for at være lidt mere diffus og tage nogle omveje. Hvis man gør det, kan det jo være, at man pludselig har lært at tale ordentligt fransk eller spille klaver. Det er ting, man ikke tror, man kan bruge til drømmejobbet, men som man bliver lykkelig for alligevel.

Derudover ville jeg råde mig selv til at blive længere tid i udlandet. Jeg behøvede ikke tage hjem efter et par år. Jeg kunne sagtens have rejst mere rundt og oplevet meget mere. Jeg ville sige det sådan, at de 10 år, der går, fra man får studenterhuen, også er årene, før man får børn og travlt med arbejde og familie. De skal udnyttes til andet end streng karriereplanlægning.

Jeg er selv blevet dét, jeg gerne ville være, og det er vidunderligt. Men nogle gange synes jeg, at vejen til min karriere blev lidt for kort. Jeg ville gerne have brugt længere tid på at gøre alle mulige mærkelige ting. Så 'ro på' - det handler ikke bare om at komme først over målstregen lige nu. Livet er et maratonløb!”.

”Med fare for at svare alt for forudsigeligt, så ville mit råd til mig selv være, at jeg skulle tage på højskole. Det kom jeg aldrig, da det blandt andet ikke var en del af min families tradition. Jeg tror gerne, min far ville have været det som ung, men det blev betragtet som unyttigt, og det lå altså heller ikke i kortene for mig.

Som jeg husker det, overvejede jeg det slet ikke.

Men hvis jeg var taget på højskole, så tror jeg, jeg havde truffet et mere afklaret studievalg. Allerede som student vidste jeg, at jeg interessede mig for politik, men jeg vidste ikke, hvilken retning inden for politik, jeg skulle tage. Så jeg endte med at læse polit, økonomiuddannelsen på Københavns Universitet, i halvandet år, selvom det slet ikke var mig.

Jeg tror, at nogle gode højskolelærere ville have set, at det ikke var den vej, jeg skulle gå, og forstyrret min idé om, hvordan jeg nåede mit mål.

Ud over at give mig et mere sikkert studievalg tror jeg også, at jeg med et højskoleophold havde fået et andet fundament at stå på. Jeg havde fået mulighed for at møde andre end dem, jeg voksede op med, og jeg tror, det ville have givet mig et stærkere ståsted.

Så det ville være mit råd til mig selv dengang: Tag på højskole, find ud af, hvad dit talent og din passion er, og hvad der er meningen for dig.”

”Jeg har ikke brugt min studentereksamen til noget som helst overhovedet. Den virkede så vigtig på det tidspunkt, men livet er langt og fyldt med alle mulige uforudsete skift og pointer. Jeg er ikke den store fortaler for, at det hele nok skal gå, for det skal det nok.

Til gengæld er der alt for meget fokus på, at det hele kun går, hvis man har de rigtige karakterer. Jeg tror meget på, at man selv skaber den virkelighed, man er i, og det gør man kun, hvis man vælger at gøre noget ved den. Men virkeligheden har bare utrolig lidt at gøre med de åndssvage tre år, hvor man i og for sig bare går i skole.

Folk tror, at deres værd er koblet op på, hvilke karakterer de får. Da jeg blev student, var der meget få, der fik 13. I dag er der en forventning om, at folk skal have 12, hvilket virker fuldstændig langt ude.

Jeg ville gerne have givet det råd til mig selv, at der som voksen bliver lagt vægt på, om man kan finde ud af at løse opgaver, være til stede, give sig hen til et stykke arbejde og tænke anderledes. Lige præcis de erfaringer har intet at gøre med karakterer.

Når jeg som voksen skal arbejde sammen med nogen, så vil jeg til enhver tid hellere gøre det med en, der har de egenskaber end gode karakterer. Jeg vil gerne minde de kommende studenter om, at den måde, man løser opgaver på i skolen, har utrolig lidt at gøre med den måde, man løser opgaver på som voksen. I sidste ende er det de personlige karakterer, der betyder noget.

Endelig vil jeg give det råd, at vi stadig må tro på, at vi skal gøre verden til et bedre sted. Jeg har masser af håb for, at det nok skal ske.”

”Langt det vigtigste er at følge sit hjerte. Man kommer længst i livet, hvis man ser andre mennesker med hjertet og ser på sig selv med andre menneskers øjne. Det kræver, at man udvikler en form for kontakt til sit eget og andre menneskers følelsesliv. Det er vigtigt at lave noget, man synes er vigtigt, og som man brænder for, i stedet for at gøre det, ens far vil have. Man skal finde et fag, som man elsker og kan gå til, så man lærer tingene. Det gør, at man bliver dygtig til noget med en helt anden lethed, end hvis man føler, det er et åg, man har påtaget sig at bære.

Skulle jeg give mig selv et råd mere, så ville det være: 'Husk at nyde det'. Det kunne jeg godt have gjort lidt mere ud af. Man får måske kone og børn, arbejder 50 timer om ugen og skal være en god ven, en god ægtemand, udleve sine muligheder og udleve sit potentiale som aktør i en erhvervssammenhæng. Der er mange ting, man skal leve op til senere, samtidig med at man også helst skal forsøge at blive den bedste udgave af sig selv gennem livet. Det er en hårfin balance. Det handler ikke bare om at tjene flest mulige penge eller at få et ridderkors. Det handler også om at være et menneske, der er af stor betydning for de nærmeste. Når man er studerende, har man ikke helt så mange forpligtelser. Jeg var nok lidt alvorsfuld allerede som studerende. Det er ikke, fordi jeg misunder alle de medstuderende, der drak sig sønder og sammen hver weekend, men jeg har jeg måske ikke været så god til at glæde mig over de ting, som er lykkedes hen ad vejen. Jeg har hele tiden haft fokus på den næste opgave, jeg skulle løse, så jeg kunne føle mig god nok og elsket af hele universet.”

”Jeg har en firetrinsraket, som er en blanding af indlysende sandheder og gode råd. Græd ikke over dårlige eksamener: Verden har så meget at byde på, og tilværelsen er større end et 12-tal. Dårlige karakterer skal man ikke ødelægge sin sommer på. Der er så meget opmærksomhed på karakterer, men selvom man får 02 i matematik, går livet videre, og andre døre åbner sig.

Glæd dig: Man skal glæde sig over, at man er i live, og at man er ung, for ingen af de ting er selvfølgelige. Kys pigerne: Det taler vist for sig selv. Det må også gerne være drengene.

Tag på højskole: Jeg har tre sønner, hvoraf to har været på højskole. Jeg synes, det er utroligt velgørende, for midt i det, der nogle gange kan være gymnasiernes uengagerede samlebånd og universitetets fremdriftshysteri, er det godt at komme ind på en højskole, hvor du kan drive rundt, finde dig selv og blive klogere på verden.

Her er der ikke nogen, der rykker i dig og stiller krav, men vi bliver sammen klogere på tilværelsen og det, som har betydning. Det er vist mest kun det med at kysse pigerne, jeg har efterlevet. Men ikke desto mindre er de råd, jeg gerne ville give mig selv som student, men også give til de kommende studenter.

Når man begynder at give den slags gode råd, er der mange, der vil sige: 'Rend og hop'. Det store gode ved unge mennesker er, at de går deres egne veje, og det skal de også gøre. Når man ser tilbage, bliver man altid så klog på tingene, men når man står i det, og det hele brager løs om ørerne på én, så vælger man sin egen vej, og sådan skal det bare være.”

”Jeg ville ønske, at jeg havde fået mere hjælp og inspiration til, hvad jeg havde lyst til, snarere end hvad jeg burde. Jeg valgte at blive økonom, for jeg ville ikke være arbejdsløs. Der var forholdsvis stor arbejdsløshed, da jeg blev student, så min uddannelse var meget i tiden-tænkning.

Men jeg fik aldrig fundet ud af, hvad det egentlig var, jeg var god til, og hvad der interesserede mig. At få hjælp til eller turde bruge lidt tid på at mærke, hvad der kildrer i maven, og hvad der virkelig interesserer én, er til gavn for alle. For det, der virkelig interesserer én, bliver man som regel dygtig til. Og hvis man bliver dygtig, tror jeg på jobmuligheder inden for alle områder.

Mit råd til mig selv ville være at bruge lidt tid på at ligge på en græsplæne med et græsstrå i munden, kigge op på skyerne og mærke, hvad der egentlig kildrer i maven. Det har jeg først lært i en meget sen alder. Hvis jeg havde brugt det råd som student, havde jeg nok uddannet mig inden for sundhedssektoren som sygeplejerske, læge eller måske politibetjent. Jeg har været glad for min uddannelse, og den har betydet, at jeg ikke har været arbejdsløs. Men jeg tror på, at menneskearten er indrettet sådan, at vi hver især har nogle talenter, som vi skal bruge, og som samfundet kan få gavn af. Vi skal hjælpe de unge med at folde talenter og potentialer ud i stedet for at presse dem gennem noget, som de aldrig bliver rigtig glade for og dygtige til.”

skov@k.dk hansen@k.dk

 Claus Meyer. -
Claus Meyer. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Lisbeth Zornig. -
Lisbeth Zornig. - Foto: Thomas Sjørup/Scanpix
Lisbeth Trinskjær. -
Lisbeth Trinskjær. - Foto: Janne Bavnhøj/Højskolerne
Kristian Leth. -
Kristian Leth. - Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Omkring 46.000 unge landet over ventes i år at afslutte en gynmasial uddannelse. -
Omkring 46.000 unge landet over ventes i år at afslutte en gynmasial uddannelse. - Foto: Brian Bergmann/Scanpix
Martin Krasnik. -
Martin Krasnik. - Foto: Simon Læssøe/Scanpix