Marie Høgh: Hvad bilder Søren Pind sig egentlig ind?

Søren Pind har siddet med sin skrivemaskine hele sensommeren og prøvet at lukke munden på borgere eller borgerlige debattører, der lufter kritik, undren eller skuffelse over ministerens fuldstændig uigennemskuelige kurs som landets justitsminister, skriver Marie Høgh

"Kære Søren Pind, hvad bilder du dig egentlig ind? Hør lige her: Lov og evangelium – det verdslige og det åndelige regimente – er ikke uden sammenblanding og ikke uden adskillelse, som Luther skrev," skriver Marie Høgh.
"Kære Søren Pind, hvad bilder du dig egentlig ind? Hør lige her: Lov og evangelium – det verdslige og det åndelige regimente – er ikke uden sammenblanding og ikke uden adskillelse, som Luther skrev," skriver Marie Høgh. . Foto: Thomas Lekfeldt/Asbjørn Sand.

Han blev en af mine ”forkerte uvenner”, skrev teologiprofessor P.G. Lindhardt i sine erindringer om teologen og filosoffen K.E. Løgstrup.

En forkert uven. Det er lige præcis, hvad justitsminister Søren Pind (V) er. Eller rettere er blevet. Set lidt på afstand af de seneste måneders Pind-postyr – hvad er der egentlig gået galt? Har han glemt alle sine gode forsætter, siden han blev minister? Er han kommet i med de ”forkerte venner”? På Christiansborg har han mere eller mindre fået de kulturradikale til venner. Dem har han, ved Gud, aldrig været venner med før. Mærkeligt.

Trængt op i en krog har han siddet med sin skrivemaskine hele sensommeren og prøvet at lukke munden på borgere eller borgerlige debattører, der lufter kritik, undren eller skuffelse over ministerens fuldstændig uigennemskuelige kurs som landets justitsminister.

Besynderligt, virkelig besynderligt, at vores justitsminister er på nakken af de forfulgte og ikke forfølgerne. På nakken af de mennesker, der frygter den helt reelle fare. På nakken af dem, der såmænd bare vil kæmpe for, at Danmark ikke bliver lavet kategorialt om, fordi Pind glemte at lukke grænsen efter sig, da han blev minister. Af gammel sympati for Søren Pind går man jo i sit stille sind og håber, at han besinder sig.

Mest bekymrende viser de seneste måneders debat, at Pind tilsyneladende tror, at den verdslige øvrighed er noget, han kan have for sig selv. Men Pind har fuldstændig misforstået, hvori forholdet mellem det åndelige og det verdslige regimente består. Det er skidt. Det forhold bygger vort danske samfund nemlig på. Han mener således, at folkekirkens repræsentanter udelukkende skal tage sig af ”ånden” og ikke føle sig ”kaldet til kritik af øvrigheden”, som han har formuleret det i Berlingske.

Kære Søren Pind, hvad bilder du dig egentlig ind? Hør lige her: Lov og evangelium – det verdslige og det åndelige regimente – er ikke uden sammenblanding og ikke uden adskillelse, som Luther skrev. Staten støtter ikke bare kirken økonomisk, fordi der er flertal for det, men af en åndelig grund. Det er statens pligt at støtte kirken, for at kirken kan holde staten med begge ben på jorden.

I hvilken lejr politikerne har deres ben, blander forkyndelsen sig ikke i. Og omvendt skal kirken ikke tilrane sig verdslig magt. Men det betyder ikke, at præster skal have mundkurv på i den offentlige debat. Vi passer faktisk bare vores arbejde – og vores pligt som borger.

Tænk, dét troede jeg, at Pind vidste. Måske gør han. Kan det være, at han er en ”tvesindet mand”, som Kierkegaard siger. Ønsker han i virkeligheden at være på vores side – ikke bare de borgerliges side, men borgernes side

Marie Høgh er sognepræst.