”På kærlighedens område forbliver vi børn hele livet igennem. Værgeløse, jublende og fortvivlede som børn”. Sådan skriver Kaj Munk et sted i sine erindringer efter en ulykkelig gymnasiekærlighed.
Digterpræsten har fat i noget. Kærligheden er noget, som er i os, mellem os og større end os. Kærlighed gør de kloge til fjolser og fjolser kloge, kærlighed gør blind, men kærlighed gør også seende, kærligheden kan søges, men kærlighed er først og fremmest noget, som overgår os. Kærlighed er erotisk og kødelig, æstetisk og åndelig, inderlig og øm, flygtig og evig.
Det kan ikke undre, at kærligheden er et uopslideligt tema i allehånde medier. Kærligheden taber aldrig interesse, den er så almenmenneskelig som noget og alligevel så mystisk og uudgrundelig. Der kan altid siges mere om kærligheden i ord og billeder, i sang og musik og selvfølgelig på tv. Men samtidig med at kærligheden er så almenmenneskelig, er kærligheden mellem to mennesker også noget intimt og fortroligt, og hvor vidt kan og bør den offentliggøres? For de fleste vil der være klare grænser, men når man endnu søger den store kærlighed, kan det ligefrem være en hjælp at gøre det via medierne. Vel kan andre se og høre med, når man dummer sig og måske får en kurv, men hvis det ender med den store kærlighed, er den pris nok værd at betale.
Sådan må det være for deltagerne i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”, hvor dating er blevet tv-underholdning med potentiale til at ændre de deltagendes liv. Man kan selvfølgelig også se det som udvidet public service. Nu skal de store landsdækkende kanaler ikke bare oplyse og underholde, de skal yde hjælp i kærlighedslivet. Og så handlede det også om at give en håndstrækning til det, som nogle kalder Udkantsdanmark. ”Kærlighed hvor kragerne vender” tager nemlig udgangspunkt i det forhold, at kvinder rejser fra provinsen, og som det hed ”efterlader fyrene alene i de små landsbyer”.
Man har hørt meget om udflytning af statslige arbejdspladser, men TV2 slår altså et slag for udflytningen af danske kvinder.
I modsætning til udflytningen af arbejdspladser er det selvfølgelig ikke noget, som kan besluttes politisk. Der kan imidlertid arbejdes for sagen, formidles kontakter og arrangeres møder mellem de kærlighedssøgende.
Og det havde man gjort i ”Kærlighed hvor kragerne vender” hvor fire unge mænd fra Thyland – Peder, Jonas, Christian og Mathias – var på udkig efter en hjertenskær. Et imponerende antal af interesserede kvinder havde ladet sig indkvartere på Hotel Thinggaard i Hurup, og efter den indledende speeddating skulle man nu bestemme sig for hvem, der skulle kontaktes for at lære hinanden bedre at kende.
Der var meget forventeligt både glæde og skuffelser, og seerne var med på en lytter, når der blev ringet til den udkårne. Det blev dog noget ensformigt. Hjælpen til udkantens ungkarle og de tilrejsende piger er sikkert værdsat, men det blev lidt for meget. Kærligheden er aldrig kedelig, datingoplevelser kan derimod godt blive det.
Jesper Bacher er sognepræst.