Anne Marie Pahuus, du er lektor i filosofi og har skrevet om kærlighed. Hvad kendetegner kærlighed i en tid med rekordmange skilsmisser, dating-apps og dating-sider og tv-programmer som ”Gift ved første blik”?
”Kærligheden er helt klart under forandring. Om det er de sociale mediers skyld, ved jeg ikke, men der er en tendens til, at moderne kærlighed har fået en flygtighed. Man kan sige, at venskabet har overhalet kærligheden. Noget af det, man før har knyttet til kærlighedsforhold, altså de lange relationer med en bestemt person, den eneste ene, som man passer sammen med som med ingen anden – det har de unge i dag flyttet over til deres venskaber.
Der har man den loyalitet og samhørighed, som man tidligere havde i et romantisk parforhold. Tidligere så man mere venner som nogen, man kunne bruge i en periode, indtil man slap dem. Sådan er det i dag med kærester. Der er en tanke om, at livet kan rumme mange tilfældige møder, som er lykkelige, men som ikke nødvendigvis skal vare evigt. Jeg tror ikke, det betyder, at de unge ikke er klar til at binde sig, men de gør det med venner, og så kan de måske være heldige at finde en efter lang tids overvejelse, som de kan kalde en kæreste.”
Betyder det, at man i dag ikke længere tror på kærligheden?
”Jeg ved ikke, hvorfor der er den forsigtighed. Men måske kommer det af, at der er nogle andre forudsætninger for at skabe familie i dag. Ingen er økonomisk forpligtet til at vælge en partner. Og der findes prævention, så der kommer heller ikke nødvendigvis børn ud af en seksuel relation, som kan fordre et ægteskab. Kærligheden har på en måde mistet sin nødvendighed. Man kan helt undvære kærligheden, når man skal videreføre slægten, for man kan bare få børn selv.
Det er, som om prøvestenen for kærligheden ikke er at blive forelsket og så sidde i saksen. I dag tror jeg, at folk dater for at se, om der eventuelt kunne komme noget, hvor man kan betyde noget i hinandens liv. Men man har set, at den blinde forelskelse ikke nødvendigvis fører et godt sted hen.”
Hvad mener du med det?
”De ægteskaber, hvor prøvestenen er de varme følelser, har på en måde spillet fallit. For i alle ægteskaber kommer der perioder, som er svære, og i dag er der mange, som giver op. Der er ikke den samme nødvendighed for at blive sammen, som der var i gamle dage. Og de unge generationer er ofte vokset op i familier, hvor forældrene er blevet skilt, endda flere gange.
Man tror, at der skal være et perfekt match fra starten, men kærlighed er jo også hårdt arbejde. Jeg vil ikke afskrive kærligheden, men den kan først lykkes, når man kan forene det at være hinandens sjæleven, altså at man forstår hinanden og vil hinanden, mens man samtidig har spændingen og lidenskaben. Og der skal arbejdes på begge.”
De sociale medier og de datingmuligheder, der findes her, er ofte baseret på billeder, og at man kan ’swipe’ videre, når man keder sig, eller nogen ikke lever op til ens forventninger. Er det ikke en meget kynisk tilgang? Og giver man overhovedet nogen en chance, før man er videre til den næste?
”Jo, man kan godt kalde det kynisk, og den metode kan gå ud over ens tålmodighed. Men det er en del af tiden, vi bladrer også hurtigt videre i avisen, hvis ikke der er noget, der fanger efter første sekund. I tiden er en hurtighed, hvor man kunne ønske, at vi også kunne installere en langsomhed. For når noget er nemt og hurtigt, kommer vi til at bruge flere overfladiske sider. Så kommer der ikke det store engagement, for det henne om hjørnet kan jo også være spændende.
Det er et sjovt paradoks, at man både vil have den dybe nødvendighed og binding til et andet menneske, men også den skønne tilfældighed. Den dybe nødvendighed kræver, at du siger: ’Okay, det blev så det, der kom til mig i mit liv, og de andre muligheder når jeg ikke at udforske, for det har jeg ikke brug for.’ At man bliver med den, man elsker, også når det er svært, for så kommer der automatisk nye sider, man skal overkomme sammen. Men den tålmodighed har svære kår i dag.”
Det er derfor, man i stedet ”satser” på vennerne?
”Ja, præcis. Jeg tror, mange er skuffede over dem, de møder i datingverdenen. For de sociale mediers flygtighed lægger kun op til sjov og ballade, og så snart det bliver alvorligt, går man videre til næste. Får man ingen fornemmelse af, at den anden vil stå en bi, så trækker man sig lidt fra det og får det ud af det, man kan, og så holder man sig til vennerne. Der er en længsel efter trofasthed, samtidig med at forudsætningerne for kærlighedsdelen bliver vanskeligere.”
Tror du, at løsningen kan være at gå tilbage til en form for arrangerede ægteskaber, som vi ser det eksperimenteret med i ”Gift ved første blik”?
”Nej, det tror jeg ikke nødvendigvis. Kærlighed handler jo også om feromoner, det er noget helt biologisk, og det er ikke sikkert, at man altid kan opbygge en kærlighed efter lang tid. Når tilfældet råder, dækker det måske over lidt mere. Der skal også være en kemi og noget, der klinger. Det er ikke sikkert, at man altid kan bygge den op, det er jo sex, en kropslighed, noget, man kan dufte. Så kan man give det nok så meget tålmodighed, men det ville ikke nødvendigvis blive godt.”
Så kærligheden har trange kår i 2018?
”Som sagt skal man aldrig afskrive kærligheden. Den har bare fået nogle andre former og nogle andre vilkår. I vores kontrollerede tid, hvor vi vil bestemme det hele, er det blevet svært at satse på noget, der er uden for vores kontrol.”