DENNE UGES UDGAVE af P1-programmet ”Hjernekassen” er endnu en gang et fremragende eksempel på, at radiolytning kan være appetitvækkende på en helt anden måde, end tv-kiggeri kan være det.
I radioen kan man koncentrere sig om et emne helt uden at tage hensyn til de medvirkendes udseende, alder og iscenesættelse.
Programvært Peter Lund Madsen havde denne gang inviteret teologen Pia Søltoft i studiet. Hun er forfatter til adskillige artikler og bøger om den verdensberømte danske filosof og debattør Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855). Der var afsat en lille times tid til samtalen, og det var bestemt ikke for meget.
Emner som kærlighedens sammensatte væsen, angst, frygt og fortvivelse hører i en sådan grad til beskrivelsen af vores fundamentale eksistentielle livsvilkår, at der hurtigt melder sig en kæde af den slags spørgsmål, der kan skrives tykke bøger om, uden at der dermed opnås en formulering af endegyldige svar.
SOM LÆGEUDDANNET hjerneforsker og naturvidenskabsmand lagde Peter Lund Madsen ikke skjul på, at hans forsøg på at læse og forstå Kierkegaard var stødt på grund. Det havde ikke været muligt for ham at finde noget system i Kierkegaards tænkning. Pia Søltoft måtte da understrege, at det i sig selv er noget af en pointe.
Søren Kierkegaard er ikke systemtænker. Han er ikke for ideologiske fastholdere. Hans forfatterskab er dermed sikret en slags eviggyldig aktualitet. Som den gode udsendelse tydeliggjorde, så er denne tidløshed imidlertid afhængig af, at der hele tiden er interesserede, som sætter sig for at formidle skrifternes indhold.
PIA SØLTOFT GJORDE for eksempel meget ud af, at Kierkegaard har et særligt blik for kærlighedens sammensatte væsen. Her er der ikke så megen tale om et enten-eller. Kærlighed kan måske nok et godt stykke forklares som noget, der enten opleves lidenskabeligt og selvoptaget eller er styret af selvforglemmende selvopofrelse.
Men til syvende og sidst er der tale om to uadskillelige sider af samme sag. Kærlighed kan alene virkeliggøres via en intens følelsesmæssig gavmildhed, der samtidigt både tilfredsstiller den ene og den anden part. Der forudsættes en gensidig indstilling, som umuliggør en skelnen mellem, hvad der kendetegner den givende og den modtagende. Sådan er det med beskrivelsen af mange andre psykosociale begreber: dobbeltsidighedens både-og.
Lytterne fik en lignende igangsættende belysning af sjælelige fænomener som angst, frygt og fortvivlelse. Appellerende uden at foregive at være fyldestgørende. Udsendelsen kvalificerede sig dermed til et genhør. Det anbefales at høre efter netop så godt, som det kan gøres med blyant og notesblok ved hånden.
Gå eventuelt senere på nettet og find frem til, hvad for eksempel en Johannes Møllehave på tv-kanalen dk4 i sin tid fik ud af en samtale med Pia Søltoft. I tv – vel at mærke – det ene medie behøver jo ikke at udelukke det andet.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder