Prøv avisen
Debat

Peter Kemp: De fysisk troende skal ikke tyrannisere folkekirken

De rasende præster og jurister må klappe hesten, mener filosof og teolog Peter Kemp. Foto: Liselotte Sabroe

Det må være muligt for præster ikke straks at blive fordømt til bål og brand, fordi de tænker moderne og anser det mytisk-poetiske sprog for at være den eneste tilgang, vi har til det hellige, og derfor anser det fysiske sprog for at være en blindgyde i religiøse sager, skriver dr.theol. Peter Kemp

DET ER virkelig uhyggeligt at være vidne til, hvad der siges og skrives i medierne, efter at pastor Per Ramsdal har givet et ikke helt gennemtænkt interview i Morgenavisen Jyllands-Posten om sit syn på forestillingen om livet efter døden og dogmet om Jesu opstandelse. Præster, jurister og andre kræver ham afskediget, fordi de mener, han fornægter den kristne tro.

Det er selvfølgelig ikke særlig klogt, som Ramsdal har gjort, at sige, at det er hændt, at han stikker de efterlevende ved en begravelse en nødløgn, men det, synes han selv at have erkendt, var ret dumt sagt. Det er heller ikke særlig smart, som han gør i et interview i Kristeligt Dagblad den 30. december at hævde, at vi har trosfrihed i Danmark, og at den også gælder for præster. Hvis Ramsdal med trosfrihed mener forkyndelsesfrihed er dette ikke rigtigt, for han har aflagt et præsteløfte om forkyndelsens indhold. Men hvis han derimod mener, at præsterne har fortolkningsfrihed, er det helt korrekt. Og det er nok det, han mener i det i øvrigt meget sympatiske interview.

Her må de rasende præster og jurister derfor klappe hesten. Enhver med kendskab til udviklingen af luthersk teologi gennem de seneste mere end 200 år vil vide, at kristendommen af denne teologi er blevet tolket meget forskelligt. Blandt andet har der været meget forskellige idéer om, hvad man skulle mene om jomfrufødslen. Og i Danmark gav det for over 100 år siden en heftig debat, der kan minde om den, vi oplever nu, men der er næppe mange i dag, der vil råbe op, hvis en præst siger, at han eller hun ikke tror på den som et biologisk fænomen. I det hele taget vil de fleste tænksomme kristne i vor tid afvise en bibelfundamentalisme, der hævder, at man skal tro på alt, hvad der står i Bibelen.

DER HAR I ØVRIGT været danske præster og teologer, som med P.G. Lindhardt i spidsen for over 60 år siden hævdede, at vi ikke har nogen garanti for et evigt liv, og det gav en ny voldsom debat. Thit Jensen mente, han havde ”kuppelkatar”. Og der har været andre respekterede teologer, der som for eksempel Johannes Sløk for over 30 år siden mente, at Jesu historiske eksistens var uden betydning for troen. Og det er endda et endnu mere radikalt synspunkt, som jeg var uenig i, end manglen på tro på Jesu rent fysiske opstandelse.

Ingen mener jo, at Jesus stadig fysisk er til stede i verden på samme måde, som da han levede for 2000 år siden. Man kan derfor spørge, hvilken mening det kan have at sige, at han fysisk stod op af graven, hvis han hurtigt forsvandt igen, nu ganske vist siddende ved Guds højre hånd, men det kan jo ikke være i naturvidenskabelig forstand.

Det er trist, at nogle kristne imod al sund fornuft stadig fastholder, at man skal forstå den kristne grundfortælling om Jesu liv, død og opstandelse som en slags naturhistorie. Som om kristendommens sandhed afhang af det verdensbillede og den mangel på skelnen mellem fysik og metafysik eller mellem videnskabeligt forstået natur og levende ånd, som var rådende, da evangeliet først blev forkyndt.

Hele afmytologiseringsprocessen, der renser alle myter for rester af primitiv videnskab, og den udvikling af kristen eksistensoplysning og verdensforståelse, der kan udtrykkes i en ”poetik”, er åbenbart gået sporløst hen over hovedet på dem, der nu råber op om, at Ramsdal ikke kan være præst.

Men han er også selv lidt skyld i kritikken af ham, når han udtrykker sig, som om han benægter fundamentale trossætninger. Den slags benægtelser vil forvirre mange mennesker, især når de fremsættes som udsagn om fysiske realiteter, som om noget må være en fysisk realitet for at være virkeligt.

Det må være muligt for præster og andre at blive taget alvorligt og ikke straks blive fordømt til bål og brand, hvis de åbent og ærligt antager, at de allerførste kristne ikke havde samme forestilling om det fysiske, som vi har i dag, og derfor ikke kunne skelne mellem fysisk og mytisk-poetisk sandhed.

DET MÅ VÆRE MULIGT at blive respekteret som præst, hvis man hævder, at kristendommens sandhed i dag må tænkes og udtrykkes i et sprog, der transcenderer det fysiske, som for eksempel både Grundtvig med sine salmer og Kierkegaard med sine opbyggelige taler har gjort det.

Kristendommen opstod i en før-videnskabelig verden, da man uden betænkeligheder naturaliserede det hellige, det vil sige opfattede det hellige som natur. Men at fastholde denne naturalisering i dag er nok efterhånden en større forhindring for folks forståelse af kristendommen, end det modsatte: at gøre op med den.

Hvis nogen kun kan tro på Gud og Kristus, hvis de opfatter de kristne dogmer fysisk, så skal de have lov til det, for det har for mange kristne været en lang smertefuld proces gennem flere århundreder at indse, at kristendom ikke er en naturvidenskabelig anskuelse, og for nogle er det stadig svært at erkende.

Men de fysisk troende skal ikke have lov til at foranstalte en inkvisition over for dem, der tænker anderledes og ikke vil hykle om det. Det kan vores kirke ikke holde til. De må derfor finde sig i at være tolerante over for dem, der tænker moderne og anser det mytisk-poetiske sprog for at være den eneste tilgang, vi har til det hellige, og derfor anser det fysiske sprog for at være en blindgyde i religiøse sager. Ellers havner vi i en situation, hvor de, der ikke vil tvinges til at forstå det hellige i naturkategorier, jages ud af kirken eller underlægger sig en selvcensur. Hvis det stod til fysisk troende, skal Ramsdal afskediges, og hvis biskoppen ikke vil have ham afskediget, må han selv (biskoppen) afskediges. Hvor ender denne kætterjagt?

Peter Kemp er professor emeritus og dr.theol.