Kaj Munk roterer. Skal der spindes guld på ham?

Forskningscentrets hjemmeside lykkedes det mig forleden dag at hente både en prædiken og en ikke tidligere kendt helligtrekongerssalme hjem. Begge blev printet ud, og salmen blev læst op ved et lille nytårstaffel for emeriti med damer.

Nu ville jeg så gå ind for at hente visdom, som kunne spredes videre til mine gode venner, der ønskede en kopi af salmen. Men nej! Nu var alle originalmanuskripter fjernet fra hjemmesiden med denne begrundelse: "Kaj Munk Forfatterrettigheder ApS har meddelt, at de ønsker betaling for, at ugens prædiken lægges ud på vores hjemmeside. Da Kaj Munk Forskningscentrets økonomi ikke muliggør dette, indstilles denne service desværre."

Kaj Munk ville rotere adskillige gange i sin grav, hvis han havde fået at vide, at hans efterkommere ville spinde guld på de prædikener, som han selv har holdt i Vedersø Kirke. Er det den måde, man skaber et værdigt og varigt minde over digterpræsten på ved at forlange 500 kroner for en sporadisk nedskrevet prædiken, som nu er næsten 85 år gammel?

Da jeg i Kristeligt Dagblad den 6. januar læste overskriften med biskop Steen Skovsgaard som forfatter: "Hvor blev guldet mon af?", troede jeg i min naivitet, at han var på forkant med situationen og allerede havde skrevet et indlæg i debatten om denne sag. Skal vi mon også til at betale afgift, hver gang vi synger den elskede sang: "Hvad var det dog, der skete, mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det ??"

Vi er mange, der glæder os over, at de gamle manuskripter omsider er havnet det rette sted, nemlig på Kaj Munk Forskningscentret i Aalborg. Der er allerede blevet betalt rigeligt for ejendomsretten til disse.

Hvad ligner det så, at man fra familiefondens side spærrer for både forskning og arbejdsglæde ved at kræve honorar for snart 100 år gamle prædikener?

Carl P. Behrens,
pastor emeritus,
Soldalen 12,
Gårslev,
Børkop